Qaaqa All I can say is thank you simply for being my sister
simply for enriching my world to the fullest
simply for being you Your word is mine my world is yours
Nuka
 
NIVIAQ KORNELIUSSEN













ROMAN



milik publishing
 
 
 

 
Crimson & Clover


Vores planer:

1.	Når jeg er færdig med min uddannelse og pengene er på plads, køber vi et hus med mange værelser og en altan.
2.	Vi gi er os.
3.	Vi får tre/ re børn.
4.	Dag e er dag e er dag køber vi ind e er arbejde og kører hjem i vores bil.
5.	Vi bliver gamle og dør.


Peter. Én mand. Tre år. Tusinde planer. Millioner af middagsinvitationer. Støvsugning og rengøring, som konstant farer mod uendelighed. Falske smil bliver grimmere. Tørre kys stivner som tør sk. Dårlig sex skal undgås. Mine falske orgasmer bliver mere utroværdige med tiden. Men vi lægger stadig planer.
Dagene bliver mørkere. Tomheden i mig udvider sig. Min kærlighed har ikke længere smag. Min ungdom bliver gammel. Det, der holder mig i live, er døende. Mit liv er blevet slidt, ældet. Livet. Hvilket liv? Mit hjerte? Det er en maskine.

“Hvad skal vi lave til a ensmad?”
Klistrede grisehaler, som minder om dét, du har i dine bukser, har jeg lyst til at svare ham.
“Hvad skal du, når du får fri?”
Hvad ville du gøre, hvis jeg ikke svarede dig? har jeg lyst til at spørge ham. “Har du lyst til at hygge med mig i a en?”
Skide konge af rolighed, hvornår har du sidst været spændende? har jeg lyst til at skælde ham ud.

Ville du gå i stå, hvis jeg aldrig kom hjem igen? Ville du græde? Ville dit liv være ovre? Ville dit liv begynde? Kom nu, hvad ville du gøre? “Elsker du
 
mig?” spørger du. Jeg elsker din kærlighed, men nej, jeg elsker dig ikke. Undskyld, men “sådan er livet.” Er livet sådan? Var det det eneste, kærligheden kunne byde på? Hvis ja, så kan jeg simpelthen ikke forstå det. Nej, jeg kan ikke acceptere det. Har jeg begået fejl? Jeg fejler, når jeg kigger den her vej. Fejler, når jeg stiller mig herhen. Fejler, når jeg så bevæger mig igen. “Acceptér dine fejl, acceptér livet,” fandeme nej! Aldrig i livet. Hvis livet ikke er en fejltagelse, er det en fejl at fejle. Måske er det livet, der fejler. Tak fordi du elsker mig, mig som begår fejl. Men nej, jeg takker nej, siger jeg!

“Jeg steger nogle engelske bø er.” “Jeg nder dig i byen, når jeg får fri.” “Det kan du tro.”
“Ja, jeg elsker dig.” Fuck.

Plan:
Leve sammen.

Går hen mod Brugsen i slud, da jeg får fri, engelske bø er, sodavand og frugt, hov, har du husket vores medlemskort, hjemad i en stinkende bus fyldt med smilende mennesker som hilser, iggu, hvor er du sød, mine læber smiler, min hjerne er ved at eksplodere, stop smiling you ugly son of a bitch, du er også sød, stille, kan ikke lade være med at tænke på, at jeg glæder mig til at gå i seng i a en, forsvinde i en anden verden, vågne op til den samme skide dag i morgen, håber han ikke vil prøve at have sex med mig, men tror det er muligt, hvilken grund skal jeg komme op med, vi går ud, av, har ha hovedpine siden i morges, tror jeg går tidligt i seng i a en, iggu, jeg skal nok sørge for dig, holde om dig, fandens, håbede han havde noget at lave og skulle sent i seng, ville ønske han i det mindste spillede videospil, men nej, han er en gentleman, ville ønske andre kvinder havde ham, men nej, han kigger ikke engang, når en pige med en god røv passerer ham, den gentleman, skide gentleman, iggu, du virker træt, havde I travlt i dag, du behøver sgu ikke at starte alle dine sætninger med iggu, ja, har ha så travlt, en ægte mand som jeg skal tilbringe resten af mit liv med, en mand som vælger at passe på én, frem for at kigge på en god røv, ville ønske han kiggede på en røv, som ikke var min, iggu, jeg skal nok lave mad til dig,
 
vidste jeg han ville sige, jeg kan selv lave mad, du kan hænge ud med dine venner, er der ikke fodbold, iggu, nej, jeg vil sørge for dig, når du er sløj, jeg giver op og nikker, er allerede træt af ham e er 45 minutter, har brug for at være alene og tænder en smøg, før jeg går ind, iggu, smoking kills, laver han sjov, ha, ha, ha, hvor sjovt, kill me already, det virker bedst at suge til, ryge den helt færdig, han synes røg lugter, så jeg vasker ikke mine hænder og ignorerer min dårlige ånde, en gentleman som aldrig brokker sig, iggu, hvil dig, livet ville være lidt mere spændende, hvis han brokkede sig bare en lille smule, jeg går hen til ham, kys mig, han kysser mig og giver mig et kram, iggu, jeg håber du får det bedre, jeg giver op og går ind på værelset, logger ind på Facebook, kunne tænke mig at tagge Peter og skrive, hvem vil have denne her gentleman, som aldrig brokker sig og aldrig kigger på en andens røv, jeg er træt af mit liv, har smerter i ryggen, fordi jeg altid sidder med bøjet hoved, han elsker mig så meget, at jeg vil have, at satans ånd overtager min krop, så jeg kan stikke ham ned, re år i anstalten, resocialisering, nyt liv, måske et mere spændende liv, og kæresten her, kommende mand her, elsker til døden os skiller, iggu, maden er ved at være klar, iggu iggu iggu, you better run for your fucking life, eller jeg kunne stikke mig selv ned, en gravsten med mit navn på, fødedato, dødsdag, du var allerede så død, at du lige så godt kunne dø, mens du var ung, og jeg ville huskes som hende der kvinden, som repræsenterer alt det onde, mødre ville sige til deres børn, at hendes fodspor skal I ikke følge, og jeg ville være til nytte, fandeme ja, ville jeg grine dernede fra og sige til mig selv, det har du fandeme godt af, du har selv forårsaget det på grund af selvynk, og sige iggu iggu iggu til mig selv og pine min begravede krop, så jeg kan få mig en lærestreg, iggu, kom, maden er klar, djævlen har bragt mig tilbage til jorden, stra er mig inden min dagdrøm bliver for god, jeg må ikke grine, sætter mig ned ved bordet, mmm det smager godt, iggu, spis, der er mange vitaminer i grøntsagerne, jeg sukker, hører ikke længere hvad han siger, nikker bare, opdager at han spørger mig, hvad, forstod det ikke helt, dine kollegaer hvad, kæreste mand ved at jeg ikke lytter, men prøver igen, iggu, har du set Jørgens arbejde, nu igen, nej hvorfor, iggu, jeg tror, det kan komme til at inspirere mig, nikker igen, iggu, hvor er du sløj i dag, føler trangen til at gå, nej, tror bare jeg trænger til noget lu , jeg går lige en tur, iggu, ja, det lyder dejligt, trænger selv til noget lu , for helvede, fortryder øjeblikkeligt, iggu, tag varmt tøj på, jeg har lyst til at svare ham, jeg er ikke en baby, hold op med at snakke
 
sådan til mig, men da han tager min hånd, tager jeg hans hånd, da han giver mig sit hjerte, holder jeg det, da han ofrer sit hjerte, har jeg lyst til at ødelægge det, fordi ofre dør, det er ellers snart sengetid, er ellers ved at overleve endnu en dag, har kræ er nok, jeg kan godt, får det bedre når jeg har sovet, kan overleve endnu en dag hvis jeg drømmer om liv i nat, måske er der nyt liv i morgen, måske et anderledes liv, måske ikke, måske endnu en dag som i dag, sikkert, håb er ikke til nytte, håb er allerede dødt, har fået gravsten på, Håb, da du alligevel ikke dukkede op, fandt jeg ud af, at du ikke længere var i blandt os, endelig er vi ved at være hjemme igen, havde ikke godt af at få frisk lu , er bare blevet våd, ikke i ssen, men på grund af slud og regn, er så tør i ssen, håber sgu ikke han vil prøve i a en, iggu, hvad har du lyst til, når vi kommer hjem, da han blinker til mig, får jeg bekræ et, at Håb allerede er gået bort, er simpelthen så træt at jeg går i seng, iggu, jeg skal nok give dig massage, okay så, jeg børster mine tænder og går i seng lysvågen, han giver mig massage, får det lidt bedre, min elskede, tusind tak, har fået det bedre, og han lægger sig oven på mig inden jeg har afsluttet min sætning, fandens, noget hårdt rører min krop, iggu, din krop er så dejlig at jeg k lyst til dig, jeg kysser ham, nej, er virkelig træt, hvad med i morgen tidlig, iggu, okay så, han giver e er fordi han er en gentleman, men bliver lidt trist, jeg elsker dig min skat, jeg holder af dig, har bare ikke rigtig lyst, fordi jeg er så træt, han smiler fordi han har hørt det, han gerne ville høre, iggu, det er helt  nt, lad mig holde om dig til du falder i søvn, og han holder om mig til jeg falder i søvn, den kæreste mand, mine tanker er andre steder, jeg tænker, hvordan kan jeg leve sådan et liv, jeg er jo død, hvordan kan jeg være bekendt at behandle en kærlig mand så skidt, hvad skal jeg gøre, nå, er bare nødt til at prøve at sove, der ndes alligevel ikke svar på mine spørgsmål, og endnu en dag, endnu den samme dag er ved at komme, og jeg skal tilbede denne hellige nat, Håb, du må hvile i fred, det er så ærgerligt, at du har dræbt dig selv.

Plan:
Død.

Døden er begyndt at komme frem i mine drømme, og jeg er rædselsslagen. Mord. Sjælens død. En indtørret krop. Selvmord. Døden er begyndt at besøge mig, og jeg er rædselsslagen. Massemord. Gøre grin med de døde. Et
 
mislykket selvmord. Misundelig på de døde. Jeg er begyndt at gå hånd i hånd med døden, og jeg er rædselsslagen. Jeg beslutter mig, fordi døden er i mine tanker.

“Hallo?”
“Hej.”
“Iggu, undskyld jeg kommer sent, har ha så travlt!” siger han. “Peter, jeg vil gerne snakke med dig.”
“Hvorfor har du pakket dine ting?”

And then something like, hvad sker der, er du okay, rejser du, hvad skal du så, går du fra mig, osovider osovider osovider, and I’m like, du skal lige høre på mig, lad os sætte os lidt ned og snakke, jeg elsker dig, jeg er ikke glad, du er ikke glad, synes mit liv mangler noget, selvom vi ikke mangler noget, har brug for at være mig selv fordi vi ikke er lykkelige, etc, and then the drama begins, er du ikke tryg, hvorfor vil du ikke være sammen med mig, hvad jeg har gjort, har jeg gjort dig noget ondt, har jeg dummet mig, and then golden words like, nej, er træt af at være tryg, du har ikke dummet dig, jeg vil sørge for mig selv, vil nde mig selv, mig mig mig and never you, it’s not you, it never is and so on, and then the most predictable, har du fundet en anden, elsker du mig ikke længere, elsker du mig ikke, holder du ikke af mig, er du ligeglad med mig, and then trying not to lose control, jeg elsker dig ellers meget højt, jeg holder ellers meget af dig, men det er slut, der er ikke andet at gøre, du må forstå det, du må acceptere det, det er min endelige beslutning, this is nal, slut prut nale, går du virkelig fra mig, kommer du virkelig ikke tilbage til mig, skal vi virkelig skilles ad, går du virkelig, går du virkelig fra mig, and on it goes, ja, ja, ja, går du fra mig, jeg går fra dig, kommer du tilbage, jeg kommer ikke tilbage, går du fra mig, ja, jeg går fra dig and you know the fucking rest, but I’ll tell you anyways.
Got to read his own fucking version of How to understand the 5 fucking stages of loss, in endless text messages. Couldn’t stop thinking of him, probably because he called every 5 fucking minutes. Had the fucking privilege to wipe o his tears in the middle of the night, 5 fucking nights to be exact. It was an honor to hold your heart, but my hands are all bloody, so you better take it or I’m gonna have to drop that little sticky heart of yours. ”Your call” were my nal words. en, just like that, I was free.
 
But the word ‘free’ didn’t come with ‘relief.’ I was his future a er all.

“Kom nu, gå nu lidt ud. Tre uger! Peter skal nok klare sig!”
Arnaq er ved at blive træt af mig, og jeg bliver nødt til at tage med til festen på universitetet. Jeg synes, det er synd for Peter, at han sidder alene hjemme, men fordi jeg risikerer, at min sambo bliver irriteret på mig, hvis jeg ikke tager med, er jeg så småt ved at gøre mig klar til at gå.
“Så håber jeg ikke, jeg løber ind i Peter,” siger jeg til Arnaq. “Skal du med? Yes! Yes! Yes!”
Hun begynder at danse. Jeg skubber lidt til hende.
“Det skal nok blive sjovt! Du kommer ikke til at fortryde det!” “Arnaq...”
“Hvad? Jeg glæder mig bare til at feste med dig. Det er lang tid siden!” “Jeg drikker ikke.”
“Kom nu...” “Arnaq.”
“Ja. Ja. Det er nt. Men du skal med i byen!” “Det får vi se.”
“Helt ærligt, få dig et liv!”
“Så man har kun et liv, når man går i byen?” “Ja, du får se! Fyre! You know?”
Hun dingler med en hårbørste, som skal forestille en pik. “Naamik. Nej. No. Det er slut med fyre!”
“Der er også kvinder, hvis du er træt af mænd!” “Arnaq, din idiot! Du er så pervers!”
Arnaq griner højlydt, og jeg griner en smule med og gør mig klar. Åndssvage kvinde.

Da vi kommer til Ilimmar k, går jeg ud på toilettet sammen med Arnaq, som skal spejle sig for sidste gang. Jeg ser på hende, mens hun ordner sit ansigt.
“Hold kæ , du er bleg!” siger hun forskrækket. “Det er okay.”
“Kom herhen!” “Arnaq, det er OK.”
 
Hun kommer over til mig og blusher mine kinder, selvom jeg ikke rigtig gider.
“Sådan!”
“Kom så, lad os gå over til dem.”
Vi går ud af toilettet, går forbi elevatoren og sofaerne og ind i lokalet. “We’re in the house!” råber Arnaq.
Med bøjet hoved ligner jeg en tjener bag den skide Dronning og hilser kun på de personer, jeg kender. To af vores medstuderende er meget begejstrede for at se os, begynder straks at hente nogle stole og nder plads til os ved bordet. Jeg prøver at komme til at sidde ved siden af Arnaq, fordi jeg ikke har lyst til at sludre med folk, jeg ikke kender. Arnaq begynder straks at drikke sin Tuborg, fordi hun jo ikke har fået noget i en hel uge. Det ser ud til, at a enen bliver lang. Jeg tager min mobil frem for at tjekke tiden. 21.49. Kun. Åbner min cola. Og netop på det tidspunkt, lige præcis på det tidspunkt, begynder mine lunger at trække vejret igen.

Ah...

“Er der noget i?”
Jeg opdager, at der er en, der taler til mig, og kigger op. Bliver blændet af skønhed og bliver forvirret.
“Hvad?”
“Er der noget i?” prøver hun igen. “I hvad?”
“I det, du drikker.”
“Om der er noget i? Hvad mener du?” spørger jeg, stadig forvirret. “Laver bare sjov,” siger hun akavet.
Jeg kigger hurtigt ned. Om der er noget i? What? Nå, om der er noget i! Jeg er så dum! Åh nej! Breath in, breath out. Beroliger mig selv. Det er okay. Åh nej, jeg er blevet ramt. Er rædselsslagen og mumler løs til Arnaq, om at gå ud og ryge. Er så fandens forvirret, at jeg lige så godt kunne være fuld.
Tænder en cigaret og indånder forårets dejlige du . It can’t be. It just can’t be. Jeg er nødt til at gå hjem. Jeg vil hjem til Peter. Og jeg hører døren åbne sig.
“Aah, her du er dejligt!” siger hun. “Hvad? Lu en?”
 
“Nej, smøgen. Men også foråret,” svarer hun. Jeg hvæser et meget akavet grin ud.
“Sara,” siger hun. “Hvem?”
“Sara. Mig.”
“Nå, jeg troede lige...”
Ved ikke hvad jeg skal sige, holder min kæ . “Hvad med dig?” spørger hun.
“Hvad?”
“Hvad hedder du?” griner hun lidt. “Fia.”
“Hej Fia.” “Hej Sara.”
Jeg kigger ned af forlegenhed. Jeg ser så dum ud, at jeg tænker på at sige til hende, at “jeg har så mange ting kørende i mit hoved, at jeg let bliver forvirret.”
“Du er bare så smuk, at jeg ikke kan svare ordentligt.” WHAT.
“Hvad?” spørger hun lidt forskrækket. “Hvor er du smuk.”
Where did that come from?
“Tak...” svarer hun undrende, dog smilende. “Jeg...”
Jeg kan ikke længere snakke, peger mod døren og går ind. Hun har selv ikke noget at sige. Nikker bare.

Ah, now I don’t hardly know her.

Jeg går ind på toilettet for at berolige mig selv. Hvad sker der? Blev jeg, den mest snakkesalige person i hele verden, lige stum? Kunne jeg, den bedste løgner, ikke engang lyve? Det kan da ikke være rigtigt. Trygheden, som jeg har forsøgt at ygte fra i tre år, er lige forsvundet. Er spændt. Skræmt. Jeg er ikke tryg. Peter. Har lyst til at nde ro hos Peter. Jeg går ud fra toilettet, og min ustyrlige krop går mod lokalet igen. I can’t stay away. Sætter mig ned med bøjet hoved, men kigger hen mod hende, fordi jeg ikke længere kan lade være. Fra Grønland til Afrika, fra Afrika til månen, fra månen til
 
Venus, fra Venus til solen, fra solen til uendelighed, fra uendelighed tilbage hertil: Hun er smukkere end den strækning. Hvis Gud er en kvinde, er hun smukkere end Gud. Sara. Jeg tager noget af Arnaqs vodka. Hvorfor ser jeg hende først nu? Hvem er hun? Har ellers lyst til at snakke med hende, spørge hende om alt muligt. Har lyst til at spørge hende, hvorfra hun lige pludselig dukkede op. Men jeg spørger ikke, for jeg har jo først lige mødt hende!
“Hvor dukker du lige pludselig op fra?” Jeg kan ikke styre mig selv.
“Jeg bor i Nuussuaq. Min veninde inviterede mig til festen.” “Hvorfor mon vi først mødes nu?” spørger jeg ret direkte.
“Tror nok, at jeg har set dig i bussen før,” smiler hun lidt mærkeligt. “Ja? Hvornår?”
Hun husker mig!
“Ved ikke. Det kan jeg ikke huske. Men hvis det var dig, tror jeg du havde din kæreste med.”
“Min kæreste? Peter? Vi er gået fra hinanden. For længst, fordi jeg ikke elsker ham.”
Hun nikker smilende, for hvad i alverden skulle hun ellers svare? Har først lige mødt hende, er nødt til at opføre mig mere normalt, for ellers vil hun tro, at jeg er en smule skør. Hvorfor kan jeg ikke lyve? Hvorfor kan jeg ikke styre min tunge? Hvorfor kan jeg ikke bare holde min kæ ? Mon jeg ubevidst har røget noget? Det kan da ikke passe. Tror, at det føles sådan at være på sto er.
“Skal du ikke drikke?” spørger hun, da hun åbenbart har lyst til at snakke med mig. Eller er hun bare venlig, fordi hun tror, at jeg er sindssyg?
“Har ikke rigtig lyst til det i dag,” svarer jeg. “Heller ikke mig.”
“Samme her,” siger jeg.
Ej, har jo lige sagt det. Dum. Det er okay. Fia, du kan godt. Breath in... Jeg forsøger ikke at sige noget, så hun ikke ygter skrigende bort. Jeg prøver at holde op med at stirre på hende, men forgæves. Hun kigger direkte på mig. Hun smiler. Hvad laver hun? Flirter hun? Jeg sender hende et bredt smil.
Jeg brænder op og kan føle mit ansigt rødme. Hun ser det og smiler igen. Av, mit hjerte.
“Skal arbejde i morgen, så jeg tror ikke jeg tager til byen i a en,” siger hun.
 
“Jeg tager ikke til byen. Gider ikke mænd,” svarer jeg. “Hvad er der med mænd?”
“De er kedelige. Men jeg keder mig ikke nu.” “Jeg er jo heller ikke mand,” siger hun drillende.
“Det ved jeg. Det ved jeg udmærket godt. Du er kvinde. Ligner meget en kvinde.”
“Tak, I guess.”
“Nej, ja. Du ligner en kvinde, du er meget smuk. Det er det, jeg mener,” prøver jeg at forklare.
Hun bøjer hovedet og smiler.
Vi skotter kun til hinanden, smiler og snakker med andre, i et stykke tid. Jeg snakker med Arnaq, men aner ikke hvad vi snakker om, fordi mine tanker er et andet sted henne. Forstår slet ikke noget af Arnaqs historie, og sender et blik til verdens smukkeste kvinde igen. Hun sender et tilbage, og jeg føler trang til at skrige, hoppe og kaste rundt med mine arme. Jeg strammer bare mine baller, hænder og tæer, og gør det hårdt. Uuh, vil kysse hende. Vil sige til hende, at jeg har lyst til at kysse hende. Jeg får aldrig ro, hvis jeg ikke gør. Wh.. WHAT. Jeg skræmmes af mine egne tanker. Jeg vil ikke kysse hende!
Hvad tænker jeg på? Jeg kender mine grænser. Min grænse går der. Hvordan fanden kunne jeg nde på at kysse en kvinde? Halloo, er ikke til kvinder!
Min krop er bare forvirret som bare fanden, på grund af forandringerne i mit liv. Er jo først ved at vågne op e er tre år i hi. Ja, er bare forvirret. Er nødt til at gå. Nej, er nødt til at score en fyr i byen. Har sgu været liderlig i tre år. Er ret sikker på, at den mærkelige hændelse er falmet væk, og retter mit syn mod hende igen. Hun smiler til mig, og jeg er lige ved at sige til hende, at jeg gerne vil kysse hende, men tager heldigvis min jakke og går ud for at ryge. Jeg kommer til fornu , for første gang siden jeg så hende, da jeg fylder mine lunger med lu og styrer mit åndedræt. Føler spændingen i min krop. Glæder mig til at gå i byen, så hvad det nu end er, der har overtaget min krop, kan forsvinde. Jeg nder mig selv en ot fyr, som jeg kan tage med hjem, så jeg ikke længere er så tændt. Jeg er jo bare et helt almindeligt menneske, som har behov for lidt fysisk berøring.  at’s all. Jeg fornemmer, at Sara er på vej ud, da døren åbner sig. Jeg ved allerede, hvad jeg skal sige, da jeg vender mig mod hende.
“Er du okay?” spørger hun.
Jeg nikker og undgår øjenkontakt.
 
“Jeg tager hjem snart. Gider ikke være træt på arbejde i morgen.” “Tror, jeg tager med i byen alligevel,” svarer jeg.
“Troede, du ikke gad mænd?” spørger hun og griner lidt.
“Gider dem ikke rigtigt. Men du skal ikke misforstå mig. Jeg er ikke til kvinder.”
Hun kigger på mig i et par sekunder og smiler så.
“Du skal heller ikke misforstå mig. Jeg lægger ikke an på dig,” siger hun. Alle nerver i min krop bliver pint, da hun siger det. Hun er ikke til kvinder. Hvad gør jeg?
“Er du ikke til kvinder?” spørger jeg hende meget forhastet. “Jo, men har en kæreste.”
Bliver enormt lettet og sukker dybt. Jeg nikker bare og går ind. Jeg går tilbage til lokalet og ser, at alle er ved at gøre sig klar til at gå. Selvom jeg er sku et over, at jeg snart skal skilles fra Sara, kan jeg ikke andet end at gøre mig klar. Mens vi venter på taxaer, står jeg uden for menneskemængden, i håb om at Sara vil komme hen til mig. Hvilket hun ikke gør. Jeg går ovt tilbage. Stupid. Samler styrke til at kigge på hende, da de skide taxaer, som skiller os ad, ankommer, og alle får travlt med at sætte sig ind. Jeg kigger endelig hen mod søde Sara for at sige farvel, og opdager, at hun allerede er langt væk. Føler et tab i mig. Da der ikke er andet at gøre, sætter jeg mig ind i en taxa og kigger på hende, til jeg ikke længere kan se hende. Den skide taxachau ør kører sgu da også for hurtigt. Kan slet ikke fordrage de skøre taxachau ører. Vi forsvinder bag noget. Jeg er forsvundet. En ukendt følelse kommer mig i møde. Hun kalder sig selv for Kærlighed. Kærlighed? Ej, kom nu. Du har ikke mødt Kærligheden. Det er ikke Kærlighed. Det er ikke kærlighed. DET ER IKKE KÆRLIGHED. Give me a fucking break.

Alting er skide ligegyldigt i byen, og jeg fylder min sjæl op med alkohol, så hurtigt jeg kan. Oh my fucking God. What the hell am I going to do? What the fuck am I supposed to do? Okay.
“Arnaq, køb lige to shots med Fisherman til mig også.” “Ja,” svarer hun nærmest råbende.
Da hun kommer tilbage, drikker jeg de to shots, hun har taget med, lige
e er hinanden, og giver en skide fyr, som prøver at score mig, lov. What’s his name? Albert? Johannes? Anton? Nikolaj? Leverpostej? Ko? Pølse! Pølse?
Aargh, det betyder sgu ikke noget! Hvem det nu end er, er det ligegyldigt.
 
En pik er en pik, er det ikke sådan, man siger? Jeg vender mig mod ham, lukker mine øjne og snaver med ham. Hans skæg stikker og giver kløe. Hans læber er tørre. For fanden. Jeg vender mig væk fra ham. Arnaq ser os og er overdrevent stolt over sin sejr.
”Skide Dronning, må du få din vilje!” råber jeg til hende. Hun skåler grinende.
“Jeg gør det for at glemme Sara,” siger jeg, så ingen kan høre det.
Det er Sara. Sara. Ah, isen i mig smelter. Jeg begynder at snave med Abe- Med-Pik-Lignende-Næse igen. Jeg ser, at værtshusets lys er blevet tændt. Gider ikke høre på Dronningens forpulede tale og skynder mig at tage fat i Vildsvin Hvad Fanden Hedder Han’s hånd og følger ham ud. Jeg slæber ham hen til den nærmeste taxa og undgår at kigge på ham, mens han tavst benytter sig af lejligheden. Så snart vi kommer ind, begynder han at å tøjet af mig, selvom han ikke ved, hvor mit værelse ligger. He’s a freaking animal. I might be too, but he’s an ugly one. I might be too, but I’m pretty sure sausages taste worse. Kan ikke gøre andet end at give ham lov til det og peger irriteret mod mit værelse. Da han ikke engang rører ved mig først, opdager han ikke, at jeg ikke er våd. Stolt viser han sin skide pølse-hale frem. Is that something to be proud of, tænker jeg. Jeg kan ikke nævne noget som helst godt ved vores samleje, og fordi han er så fuld, undlader jeg bare at fake min orgasme, som jeg e erhånden har holdt kursus i. Da de få minutter, som føltes som en evighed, er ovre og han er færdig, kaster han sin tunge krop oven på min. Jeg skubber den væk. Han forsøger hele tiden at kysse mig, så jeg tager mit tøj og går ud på badeværelset. Mit spejlbillede er så grimt, at jeg ubevidst piller ved mit ansigt, så det ser lidt mere fornu igt ud, men kommer i tanke om manden i mit værelse. Jeg lader mit bollehår og min smuldrede makeup være, så han kan ygte af rædsel. He’s just human. Just a man. A man with a sausage in his pants. Jeg kan godt.
Remember, just a sausage. Jeg sukker dybt og går ind til ham med pølsen. Jeg lægger mig ned og opdager, at han igen er blevet tændt, snupper min mobil og forsøger så godt jeg kan at se forskrækket ud.
”Mine forældre er på vej hjem!” råber jeg. ”Det er Arnaqs lejlighed,” siger han.
Han er åbenbart blevet ædru, den skid. ”Nej, mine forældre bor her!”
 
”Jeg har ha noget kørende med Arnaq. Ved godt, hvordan hendes lejlighed ser ud.”
”Ved du ikke, at Arnaq er min mor?”
Jeg ved, at han ved, at jeg laver pis, men alligevel kaster jeg hans tøj hen mod ham, stadigvæk med et alvorligt blik.
”Skynd dig! Jeg er ved at kaste op!”
”Helt ærligt, ikke her,” siger han irriteret og tager sit tøj på. Hans pølse er blevet så lille, at den ikke længere er skræmmende, men ligner en stakkel. Jeg griner lidt. Jeg gider ikke, at han forsøger at score mig igen, og sætter et nyt mål for at traumatisere ham. Jeg begynder at lade, som om jeg er ved at brække mig.
”Jeg skal brække mig!”
Jeg løber hen til ham for at søge hjælp. ”Seriøst! Gå ud på toilettet!”
Han skubber mig let hen mod badeværelset.
Jeg lukker mig selv inde og overdriver med højlydte bræklyde, hvor jeg så, e er nogle sekunder, hører ham løbe musestille ud af lejligheden. Jeg
smiler, så det er lige til at brække sig over. Mission accomplished. Nu kan jeg sove og glemme alt.

Solstrålerne gennem vinduet har gjort alt fugtigt, og jeg sparker min dyne af min slimede krop. Jeg lugter min tømmermændsånde og kommer i tanke om gårsdagens rædselsfulde hændelser, og får voldsomt meget lyst til at tage et bad. Pølsemanden giver mig brækfornemmelser, og jeg kommer i tanke om mit legendariske bræk-skuespil og griner, så jeg gylper noget op. Jeg skynder mig ud til køkkenet og drikker hele min cola ud i et og gør alt for at undgå at kaste op. Festen har slået mig hårdt ud. Sætter mig i sofaen og gumler på nogle e erladte chips og undrer mig over, hvorfor Arnaq stadigvæk ikke er kommet hjem. Jeg synes, det er synd, at hun er begyndt at drikke så o e, e er at hun er blevet fyret fra sit arbejde. Min lillebror er virkelig gode venner med hende, og jeg håber inderligt, at hun ikke påvirker ham. Arnaq er en kvinde, en arnaq for sig selv, som aldrig bliver kedelig, og jeg sidder og glæder mig til, at hun kommer hjem med nye historier. Jeg har et ønske. Jeg ønsker, at Arnaq har scoret en anden kvinde, og dukker op med en lesbisk scorehistorie. Jamen, Arnaq er en kvinde for sig selv, og engang imellem misunder jeg hendes lette liv. Hvis Arnaq, som let kan score
 
en anden arnaq, har scoret en mand, gider jeg ikke høre om det. Jeg er pludselig nysgerrig. Jeg længes pludselig e  er spænding.
Lige da min tålmodighed er ved at svinde, hører jeg nogen forsøge at komme ind, og jeg skynder mig hen for at åbne døren. En ret beruset Arnaq kommer ind ad døren som en skide dronning, og jeg griner af hende.
”Hva’ så, Arnaq? Har du slet ikke sovet?”
”Klokken er jo først lort. Jeg sover, når jeg dør!” siger hun frækt og smider sin jakke.
”Hvor har du været?” spørger jeg håbefuldt. ”Det siger jeg ikke!”
”Har du været hjemme hos nogen?” Jeg følger e er hende ind i stuen.
Hun sætter sig i sofaen og nægter at sige noget. Smiler frækt. ”Kvinde? Mand?”
”Betyder det noget?” spørger hun let irriteret.
Jeg er klar over, at hun ikke kan lide at blive udspurgt på den måde, men jeg er for nysgerrig til at give op.
”Nej, det betyder ikke noget. Vil bare gerne vide det, for synes det er så sjovt, når du fortæller.”
”Hvad med dig? Tog du Kristian med hjem? Du fortæller først,” siger hun. ”Hvem Kristian?”
”Aargh, kom nu! Var du så fuld? Kristian!”
Pølsemanden hedder åbenbart Kristian. Hvis jeg overhovedet skal høre noget af hendes historie, bliver jeg nødt til at fortælle min forfærdelige oplevelse.
”Jeg tog ham med herhen,” siger jeg og griner.
”Seriøst? Her? Du ved vel godt, at jeg har ha noget kørende med ham?
 at sexy thing!” Hun brøler af latter.
”Han kunne huske det. Han ved godt, at du bor her. Det sagde han selv.” ”Ej, hvor pinligt!” siger hun og begynder at grine ustoppeligt.
”Og dig? Hvem var du sammen med?” forsøger jeg. ”Du må ikke sige det videre!”
”Hvem skulle jeg fortælle det til? Det gør jeg da ikke.” ”Inaluk.”
”Hvem Inaluk?” spørger jeg.
 
”Inaluk Inaluk.”
”Inaluk?” spørger jeg overrasket. Hun nikker.
”Er hun lebbe? Troede, hun havde en fyr?” ”Du må ikke sige noget!”
”Jeg siger ikke noget!”
”Tror, det var hendes første gang med en kvinde,” siger hun lidt forlegent. ”Uuh. Var hun dårlig?”
”Nej, hun var lidt tilbageholdende.”
”Hvordan dyrker kvinder sex?” spørger jeg, uden at tænke.
”Kan du ikke forestille dig det? Godnat, you lack of imagination!” Hun rejser sig op og går hen mod sit værelse.
”Arnaq.. Jeg vil bare gerne vide det.”
”Så kom. Du kan ikke vide det, før du prøver det! LAD OS BOLLE!” Hun gør grin fra sit værelse.
Hvordan mon det ville være, hvordan ville hun mon reagere, hvis jeg kom, hvordan mon det ville være at forsøge med hende, hvad ville der mon ske med vores venskab, hvordan mon hun ser ud nøgen, mon ikke hun ser sexet ud, hvordan kysser hun mon, hvordan boller hun mon, hvordan ville hun mon reagere, hvis jeg kom, hvordan mon hun er, hvordan kunne jeg  nde på at gå derind. Det kunne jeg ikke nde på. Synes, mine tanker er mærkelige. Jeg er bare træt af pølser. Tror nok, jeg har prøvet alle slags pølser. Spegepølser, medister, cocktailpølser, frankfurtere, pølsehorn, røde, brune, gullige, store, små. You name it. Er bare blevet træt af det. Har fået afsmag for pølser. Vil slibe min krop ren i badet, så pølsestanken kan forsvinde sporløst i vandrørene.

Plan:
No more sausage.

Fredag igen. Ugen har været mærkelig for mig, og jeg er ikke gået til undervisning og har brug for at komme lidt ud. Jeg beslutter mig for at slukke lidt for computeren, selvom jeg hele tiden tænker på de ting, jeg har fundet på nettet. Romantic attraction, sexual attraction or sexual behavior between members of the same sex or gender. Google knows everything.
Men jeg har endnu ikke fundet svar. Tvivlen, uvidenheden og forvirringen
 
gør mig rastløs. Men lige meget hvor meget jeg har lyst til at ygte fra det, er trygheden ikke længere en udvej for mig. Jeg har allerede dræbt den. Jeg er kommet over de skide oplevelser fra sidste fredag, og Arnaq og jeg beslutter os for at helbrede vores rastløshed. Håb er kommet tilbage fra de døde, dukker op som bare fanden og giver håb. Jeg kunne nøjes med bare at se hende kort. For jeg er nødt til at få styr på min fortvivlede hjerne.
”Hvad har du købt?” spørger jeg Arnaq, da hun kommer ind. ”En liter vodka og nogle sodavand,” svarer hun livligt.
”En vodka? Vi dør af det!”
”Hvad har du selv købt?” spørger hun. ”Fire øl.”
”Fire øl? Jeg skal nok lære dig at feste!” griner hun af mig.
Måske synes hun, at hun skal være stolt af at være professionel i at drikke sig sanseløs. Jeg ved, at jeg ikke vil drikke for at blive fuld, og vil bevise det ved at tage det med ro med nogle enkelte stykker. Hun skal sgu ikke tro, at hun kan slæbe mig med sig.

”Fire shots med vodka!” råber jeg til bartenderen, gennem en stor ok mennesker.
”Fire?” spørger Arnaq, med en glad stemme. ”Jeg giver!”
For jeg har ikke set Håb endnu. Jeg vil undslippe den forfærdelige sku else. Og derfor vil jeg drikke mig sanseløs! Jeg vil feste, til jeg er uovervindelig! ”Arnaq, hvor skal vi til e erfest, når det lukker?”
Hun lytter slet ikke til mig. Måske har hun skide delirium. Dronning Delirius.
”Fia! Har jeg sagt, at jeg var vild med en kvinde? Kan du huske det?” Jeg nikker.
”Du må ikke kigge med det samme! Der er en korthåret bag dig. Det er hende!”
Jeg vender mit hoved langsomt. Er spændt på at se en lesbisk, men er omgående sku et over det, jeg ser. Hvis man ser bort fra hendes smukke ansigt, ligner alt andet en mandekrop. Hun har bare ikke en pølse.
”Ville det ikke bare være det samme, hvis du var sammen med en mand?” siger jeg og laver sjov.
 
”For helvede, hun er så sød! Ville gi es med hende, hvis hun ikke havde en kæreste!”
”Har hun en kæreste?” spørger jeg.
”Ja. Hendes kæreste er lige dukket op. Hun er på vej herhen!” siger hun forskrækket.
Jeg vender mig afslappet, så ingen bemærker det. Sara. Så. Min maskine er gået i stå. Jeg kører nu med Håb.

Ah, now I don’t hardly know her But I think I can love her

Jeg tilstår. For første gang i mit liv oplever jeg noget så magtfuldt. Jeg tvivler på, at jeg kan undslippe. Jeg er ved at nå grænsen, og jeg er rædselsslagen.
Jeg er ved at gå over stregen, men jeg kan ikke stoppe. Hvad er det jeg føler? Lust. Hvordan siger man lust på grønlandsk? Men det er farligt. Det er meget farligt. Jeg kan ikke holde op, før jeg får dét, jeg gerne vil have; jeg vil ikke holde op. Så farligt er det. Min krop kæmper for at overleve, og jeg forsøger hårdt at trække vejret, fordi jeg kvæles. Jeg kan føle mine lunger, som kæmper for at følge med. Jeg vil have hende. Jeg bliver sindssyg, hvis jeg ikke får hende. Lust. Min puls stiger. Mit stivnede blod yder igen. På tredje år opstanden fra de døde, opfaret til himmels. Eller ned? Jeg er sgu ligeglad. Jeg er kommet til live! Jesus, welcome back to life!

Ah, when she comes walking over I’ve been waiting to show her

“Hej,” hilser Sara, og strejfer min ryg med sin hånd.
Jeg kan pludselig ikke nde ud af at hilse og giver hende et bredt smil i stedet. Jeg har sådan lyst til at kysse hende, at jeg ikke kan styre mig. “Går det godt?” tror jeg, hun spørger.
”Ja, har det glimrende. Hvad med dig?”
Er positivt overrasket over mit svar og føler mig reddet. ”Jo, tak,” svarer hun, ”tak for sidst.”
”Selv tak. Det er dejligt at se dig,” hører jeg mit hjerte sige.
Hun smiler og virker betaget af mit svar, men retter sig op, da hun ser Arnaq ved min side.
 
”Vi var på vej hjem. Vi ses igen,” siger hun.
No, fuck no, du må ikke gå fra mig, vær ved min side, gå ikke længere væk, lad mig røre dig, lad mig kysse dig, lad mig tage dig med hjem, no fucking way, du må ikke forsvinde, du knuser mig i hundrede stykker hvis du forsvinder, du vælter mig, nu da jeg er stået op, du dræber mig, nu da jeg er  i live igen, please, oh God please, du må ikke e erlade mig igen.
”Hvor skal du hen?” hører jeg mig selv sige, men personen jeg snakker til, hører mig ikke. Hun er gået fra mig. My survival instinct kicks in. Need to survive. I feel the need. e need to survive. Jeg vender mig mod Arnaq. ”Fia, har du været sammen med Sara?” spørger hun med dækket mund.
Jeg forbliver tavs, da hun begynder at stirre på mig, og jeg ikke længere kan holde på min hemmelighed.
”Nej, vi har ikke været sammen…”
”Hvornår er du blevet interesseret i kvinder? Hv.. Hvad sker der?” griner hun og stammer. Feel the need to feed myself.
”Vil du med hjem?” spørger jeg direkte.
Hun ser forvirret på mig. Jeg kigger på hende. Hun er ikke længere forvirret. Hun er med på den. Feel the need.
Gennem en masse mennesker, retning mod en taxa, mod Qinngorput, vores hænder rører hinanden, mit hjerte banker, gør ondt, sexual attraction, animal behavior, survival, stilhed på vej ind, akavet døråbning, har du dine nøgler, hun kommer forbi og rører min krop med sin, hun vil, hun er liderlig, tror nok, at jeg er liderlig, ved ikke hvad jeg er, men er fuld, lad os gå til mit værelse, siger hun mildt, lægger mig ned i sin seng, kan næsten ikke, ved ikke hvordan jeg starter, gudskelov for Arnaq, hun starter, hun smider sit tøj foran mig, hendes mave, bh, lår, nyt syn, mørk følelse, det er rigtigt, siger min krop, er i tvivl, siger min hjerne, hun kommer tættere på, lægger sig oven på mig, vil du virkelig, spørger hun, er det okay, spørger jeg, hun kommer tættere på, hendes åndedræt bliver tungere, det, jeg ser, er smukt, skrøbelig, har lyst til at røre, kan ikke, ryster, hun er min veninde, vil ikke have min veninde, men hendes krop, det er en kvinde, jeg vil have, og jeg erstatter hende med Arnaq, en arnaq, mine tanker kører stærkt, tiden står stille, hendes læber rører, først min hals, så mine læber, hun har intet skæg, stikker ikke, hun er blød, dejlig, men hun er Arnaq og ikke Sara, men det går, fordi hun er en arnaq, alt bevæger sig inde i mig, husker nu, at det føles sådan forneden, det kilder, jeg kigger op, på Arnaq, kan næsten ikke
 
tro det, er du spændt, spørger hun, siger ja og spørger, er det okay, det er okay, du følger mig bare, svarer hun, kan ikke længere kende den Arnaq jeg kender, kysser Arnaq den lækre, kysser den hellige arnaq igen, den hellige kvinde, vores hænder erner tøj, vores kroppe, vores hud rører hinanden, hendes hånd strejfer, når dertil, det næste er det, jeg frygter, men jeg bevæger min hånd, kan godt, fordi det ikke er Peter, når dertil, opdager, at det ikke er en pølse, jeg bekræ er, fordi det ikke er en pølse, jeg bekræ er, at jeg kan lide det, har fundet mit svar, mit svar er lesbisk.

Vågner op og er lettet over, at Arnaq ikke er der, og skynder mig ind på mit eget værelse. Jeg ved ikke, hvad jeg skal føle om nattens afsløring. Synes det er mærkeligt, at det var Arnaq. Men ser ikke det mærkelige ved, at Arnaq er kvinde. Jeg er bange for nattens afsløring. Min drøm om at føle mig utryg er gået i opfyldelse, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Natten har svaret på mine mange spørgsmål, og mit hjerte gør ondt på en måde, som er fremmed for mig. Jeg bekræ er det, jeg ikke kan få ud af mine tanker. Jeg er nødt til at sige det til Sara. Jeg lider. Men vil hellere have ondt end slet ikke føle noget. Jeg tager et stykke papir og skriver.

My, my, such a sweet thing I wanna do everything What a beautiful feeling

Sara. Én kvinde. To uger. Tusinder af usagte ord. Millioner af spørgsmål. Tanker og følelser, som konstant farer mod uendelighed. Timer bliver langsommere. Mine følelsesløse nerver føler igen. Mine fantasier bliver stærkere, kilder. Jeg er ikke længere i tvivl om min eksistens. Dog har jeg ikke set hende igen. Forårets nat er lys, stille. Af og til passerer der nogle mennesker på druk. Har ligget i min seng i mange timer, og jeg tror ikke længere, at jeg kan falde i søvn. Mine seneste oplevelser har været så udfordrende, at jeg har lyst til at fortælle dem til nogen. Jeg begynder at længes e er min lillebror. Jeg ser bort fra tiden og ringer til ham, da han altid støtter mig.
”Hej,” svarer han.
Han lyder til at være blandt en masse mennesker.
 
”Hej, forstyrrer jeg?” spørger jeg med en høj, men hæs stemme, fordi jeg ikke har snakket hele dagen.
”Nej, vent lige. Jeg skal lige ud.”
”Det er nt, jeg ringer bare i morgen.”
”Nej, jeg er lige gået ud. Er du okay?” spørger han i roligere omgivelser. ”Jeg har det nt. Jeg savner dig bare.”
Jeg begynder næsten at græde, bare ved at høre hans stemme.
”Jeg savner dig også rigtig meget. Hvor er det dejligt, du ringer. Har sådan lyst til at se dig.”
”Hvad laver du?” spørger jeg.
”Vi er til e erfest. Min ven inviterede mig i a es, og vi tog i byen.” ”Håber, I får det sjovt.”
Jeg har ikke længere noget at sige og prøver at lægge på. ”Overrask mig og kom!” siger han begejstret, ”jeg betaler for taxa.”
Finder det utiltalende at drikke, men tager imod invitationen, så jeg kan komme ud. Jeg rådner op, hvis jeg bliver her.

Jeg ankommer i en taxa og ser, at min bror venter for at betale for mig. Den mærkelige følelse i mig bliver svagere, da jeg giver ham et kram, og jeg er ved at være klar til at fortælle ham mine oplevelser. Det er ved at være tid. Det første skridt. Mit liv vil forandre sig. Jeg kan mærke det. Vi kommer ind i én af mange blokke, og allerede i opgangen kan jeg lugte cigaretrøg og høre musik og latter. Jeg føler mig akavet, fordi jeg ikke er fuld, men  nder ro hos min bror, som står ved siden af mig. Vi går i retning mod stuen og passerer nogle fulde mennesker. Vi kommer ind til en ok unge, som sidder i nogle sofaer, og jeg kigger rundt og prøver at genkende nogen.

Crimson & Clover

It really was love at rst sight. Jeg er nu fuldstændig sikker på det, da hun ser mig. Det er rigtigt, at jeg har mødt Kærlighed. Jeg ser, at hun opdager det, da hun ser mig. Jeg bekræ er, at hun også har bekræ et det, da hun kommer over til mig og smiler tavst. Jeg tager papiret op af min lomme og giver det til hende. For ord kan ikke forklare eller beskrive. Jeg giver hende mit hjerte. Hun læser det, kigger direkte på mig, bevæger sig væk fra mig, og mit hjerte stopper. Sara, du har mit hjerte… Og hun tager en guitar op. Vi
 
kigger på hinanden mellem kroppe, der bevæger sig. Sara; mit hjerte… Sara, mit hjerte.

Ah, now I don’t hardly know her But I think I can love her Crimson & Clover

Hun synger. Og lige præcis der, starter mit hjerte igen. Banker igen. It was meant to be. It was meant to be you. It was meant to be me and you. Hun kommer hen til mig, og min verden er fuldstændig lydløs. Jeg kigger kun på hende, og følelsen i mig er uendelig. Hun tager fat i mig og bortfører mig ud af døren, og jeg vil ikke undslippe. Forårets nat er frisk. Naturen er stille ved at komme til live igen, og jeg hører ikke andet. Foran mig er der noget smukt. Fra Grønland til uendelighed, og tilbage igen… What a day to be alive. Hun læser mit lille brev. Forårets nat giver mig liv, og Sara kysser mig. What a day to realize I’m not dead. Kærligheden har reddet mig. And I realize. is is my coming-out story.

”Crimson & Clover,” siger hun. ”Over and over,” svarer jeg.
 
 
 

 
Home

1. maj
Jeg er kommet til fængslet. De fængselsmure, jeg troede var lave, da jeg så dem oppefra, har indhegnet området som høje elde. Jeg opdager, at man ikke kan ygte. Jeg genkender fængselslugten og gennemlever lidelsen. Jeg opdager, at tiden ikke har forandret noget. Jeg møder indelukkede fængselsfanger og mister alle de kræ  er, jeg har samlet sammen. Jeg indser, at jeg ikke burde være her. Jeg indser, at jeg er nødt til at ygte. Men fordi man ikke bare kan ygte fra et kæmpe fængsel, er jeg først nødt til at lave en plan. For jeg er nødt til at ygte og aldrig komme tilbage. Jeg ser på fængselsfanger, som jeg kommer til at bo sammen med. Jeg ser, at de er så indelukkede, at de stirrer på hinanden, til deres sind bliver syge, og det skræmmer mig. De kigger på mig og venter. Som en ok dyr kigger de på mig og planlægger at bide i mig. De vil smitte mig med deres hundegalskab. Jeg kan se i deres blikke, at de glæder sig til at pine mig og grine af mig, når jeg i smerte kæmper for at overleve. En enkelt fejl kan dræbe mig. Og hvis jeg skal overleve, er jeg nødt til at ofre noget. Jeg ofrer min sjæl.
/Inuk

24.	maj
I dag er dagen. Mit ugtforsøg skal bare lykkes i dag. Fængslet giver mig brækfornemmelser. Korridorerne lugter syrligt, fordi fangerne er begyndt at rådne op. Muggen har givet mig ar og er skyld i de mange betændelser i min krop. Betændelserne stinker så meget, at jeg får det dårligt. Jeg er så nervøs, at jeg ikke længere lugter stanken fra mine armhuler, som ellers giver mig hovedpine. Jeg har brug for at trække vejret. Fangerne har nok fået mistanke, for de er begyndt at stirre mere på mig, og jeg er simpelthen nødt til at ygte nu. Hvis ikke, vil de nedgøre mig. Hvis ikke, vil de mishandle mig, til jeg er kra esløs. Hvis ikke, vil de voldtage mig. Når de er tømt, vil de myrde mig. I dag er dagen. Dagen, hvor jeg ygter. Dagen, hvor jeg bliver født.
/Inuk
 

25.	maj
Vejene er uigenkendelige. De indhegner ikke som høje elde. Menneskene er ikke fængselsfanger. Korridorerne er erstattet med veje uden mure. Mine lunger indånder uforurenet lu . Menneskene er klogere. De kigger ikke på mig. De holder ikke øje med mig. De vil mig ikke ondt. De er ligeglade med mig. Jeg trækker vejret. Jeg er undsluppet.
I.	HAVE. ESCAPED.
/Flygtning 2014

Min kære søster
Kan du huske, dengang jeg k ondt i tanden, mens mor og dem var på sejltur? Kan du huske, at vi så Befri Willy, og jeg hele tiden faldt i søvn, og du passede på mig? Jeg tænker o e over, om du følte dig ansvarlig. Jeg tænker o e over, om du følte dig som et barn eller som en voksen, når vi var alene. Du har passet mig siden. Jeg håber, du har det godt. Jeg beklager, at jeg bare forsvandt. Jeg var bange for, at din bekymring ville forhindre mig i at udføre mine planer, og jeg håber, du vil kunne forstå en dag. Jeg er i København, og jeg ved ikke, hvor lang tid jeg vil være her. Jeg kan kun kontaktes via postvæsnet. Du ved godt, at jeg aldrig følte mig hjemme deroppe, og jeg har besluttet mig for at ygte. Du har muligvis hørt historien fra Arnaq, men hvis ikke du har, så må du ikke tro på det, du hører. Det er ikke sandt. Folk er begyndt at snakke pis og lort, fordi de ikke har andet at snakke om, og de er ikke til at stole på. Jeg ygter ikke fra dig, det skal du forstå. Jeg gider ikke snakke om det nu, men jeg håber, du vil stole på det, jeg siger, uanset de rygter du hører. Hvis du er træt af at bo hos Arnaq, må du gerne ytte ind i min lejlighed. Jeg har sendt nøglen med. Du må ikke sørge for mig, for jeg er nødt til at lære at sørge for mig selv. Jeg har husly og mad. Jeg er taknemmelig for, at du har forsørget mig. Men nu har jeg brug for at blive voksen. Hvis du synes, jeg er ved at lave en fejltagelse, så lad mig fejle. Du må give slip på mig. Jeg beklager vores sidste møde og dets følger.
Jeg ønsker dig alt godt.
/Inuk

1.	juni
 
Fordi jeg forlod den rådnede mug, er mine betændelser ved at hele. Der kommer ikke længere slim ud, og de sviende områder er til at holde ud nu. Nogle gange løber der blod ud, men det stopper straks igen. Men her er, hvad der ikke heler: Mine betændelser har dannet ar. Mine ar er meget synlige, og folk er begyndt at bemærke dem. Jeg hader de ar, som jeg vil bære resten af mit liv, og kan slet ikke fordrage at se på dem. Jeg synes, det er pinligt. I’m scared for life. Men jeg slap fri, lige før muggen tog mig. Jeg er taknemmelig for at være undsluppet.
/Survivor

Min kære lillebror
Jeg husker dengang, jeg passede dig, og du havde ondt i en tand. Vi så o e Befri Willy, men det var Beethoven vi så den dag, for jeg kan huske, at du græd af medlidenhed. Og jeg kan også huske, når vi så Kelly Family, og du ønskede at have langt hår, men mor og dem klippede dig hver gang, fordi du var en dreng. Hvor ville du have været sød, hvis du havde langt hår. Jeg kan huske, at jeg følte et ansvar, når jeg passede dig. Men jeg følte mig aldrig som en voksen. Jeg følte mig som en storesøster. Jeg var altid så stolt over at have en så sød lillebror som dig. Jeg er stadigvæk stolt, og det vil aldrig ændre sig. Tak for nøglen, jeg vil passe godt på din lejlighed, til du kommer tilbage. Jeg har ikke hørt noget fra Arnaq. Vi har ikke rigtig snakket sammen på det sidste, fordi vi begge har ha så travlt. Hvad er der sket? Jeg blev overrasket over dit brev, og jeg ville ønske, du kunne fortælle mig lidt mere, så jeg kan være i stand til at hjælpe dig. Du skal slet ikke sige undskyld for vores sidste møde. Det er mig, der siger undskyld. Der er så meget, jeg skal fortælle dig. Jeg synes, det er nødvendigt, at vi tager os en snak. Jeg ved, at du kan sørge for dig selv, men min kærlighed til dig er så stor, at jeg ikke
kan styre min bekymring for dig. Jeg ville få det bedre, hvis du lige ringede. Jeg vil gerne vide mere om hændelsen, du snakker om, og få lov til at forklare dig vores sidste møde. Please call me.
Jeg elsker dig virkelig højt. Pas godt på dig selv.
/Din storesøster, Fia

3. juni
I dag åbnede jeg op for Facebook, fordi jeg ikke længere kunne holde mig væk. Jeg var virkelig rædselsslagen for at åbne mine beskeder, men gjorde
 
det alligevel. Ivalo Løvstrøm:
”Du har løjet om min mand. Jeg beder dig om at indrømme o entligt, at løgnen ikke er sand.”
Arnaq:
”Undskyld.” Fia:
”Hvor er du?”
”Bror, jeg er bekymret. Er du rejst?” ”Ring til mig. Nu.”

Jeg kiggede på folks statusopdateringer, og rygtet har spredt sig værre, end jeg havde troet.
”OMG. Har I hørt om Miki Løvstrøm? Mon det er rigtigt?” 26 likes. 14 comments.
”Ondskabsfulde folk burde ikke være medlemmer af Inatsisartut!” 31 likes. 3 comments.
”Vores land er ved at gå i stå! Vores førere er bedragere!” 7 likes. 21 comments.
”Skide homo.” 16 likes.

Jeg ville ikke have undsluppet, hvis ikke jeg var ygtet. Men her kan de ikke røre mig. Jeg vil aldrig nogensinde tilbage til Grønland. Jeg vil aldrig nogensinde fængsles igen. Jeg vil aldrig nogensinde blive muret inde bag høje elde. Jeg vil aldrig nogensinde kalde en grønlænder for min landsmand. Jeg vil aldrig nogensinde bo samme sted som fængslets fanger.
For jeg er ov over at være grønlænder.
/Refugee

Arnaq
Jeg har længe tænkt på at skrive til dig, men har manglet ord. Men jeg har brug for svar nu, og derfor skriver jeg til dig. Udfyld venligst det her og send brevet tilbage.
Får du det bedre, når du har sagt noget, som tiltrækker sig al opmærksomhed?
•	Ja • Måske
 
Kan du lide at såre andre?
•	Ja • Nej
Synes du, det er sjovt at gøre grin med andre?
•	Ja • Måske
Ved du, hvad respekt er?
•	Ja • Nej
Har du oplevet kærlighed?
•	Ja • Nej Hvis ja:
Elsker du kun dig selv?
•	Ja • Nej
Elsker du dine venner?
•	Måske • Nej Vil du dem ondt?
•	Ja • Nej
Har du følelser?
•	Ja • Nej
Følte du noget, da du ødelagde min tillid til dig?
•	Måske • Nej
Opnåede du noget, da du sårede mig?
•	Ja • Måske
Opnåede du det, du ville opnå, da du ødelagde mig?
•	Ja • Nej Fortryder du?
•	Ja • Nej

Tror du, jeg vil tilgive dig?
•	Nej
Er du en hjerteløs kælling?
•	Ja
 

På forhånd tak,
/Inuk

5. juni.
Are people happy? Are people scared? Are people satis ed? Are people like me? Are people scared?
Are people small? Are people curious? Are people horny? Are people high?
Are people serious? Are people white? Are people dead?
Are people alive?

People don’t care.
THIS IS IT. PARADISE.
/High Jesus (sitting le to God)

Fia
Kan du huske dengang, jeg først opdagede, at du var begyndt at drikke og ryge? Kan du huske, at jeg blev ked af det, e er at jeg havde fundet ud af det? Jeg tænker o e over, om du blev påvirket af dine dårlige venner, eller om du selv besluttede dig for at starte. Jeg tænker o e over, om du lovede mig at stoppe med at drikke og ryge for ikke at sku e mig, eller om du bare sagde det for at trøste mig, Jeg har altid villet beskytte dig fra det onde. Jeg synes, det er nødvendigt at snakke om vores sidste møde nu. E er at dig og Peter var gået fra hinanden, og du yttede ind hos Arnaq, kunne jeg e er nogle få uger allerede føle, at du havde forandret dig meget. Troede ellers jeg kendte dig, men blev meget forskrækket, da jeg så dig og Sara kysse. Jeg er indstillet på, at Arnaq har påvirket dig. Jeg bliver nødt til at vide, om Arnaq er skyld i noget af det. For hvis hun på nogle måder har smittet af på
 
dig, er jeg nødt til at stoppe hende. Det er nødvendigt for mig at fortælle dig om Arnaq. Hun er ikke til at stole på. Hun holder ikke det, hun lover.
Selvom hun kan virke utroligt sød udvendigt, er hun rådden indeni. Hun kan sagtens knuse personer i tusinde stykker for at opnå det, hun gerne vil. Selvom hun ligner en engel, er hun djævlen selv. Hendes skide horn er bare ikke synlige.
Arnaq in one word: Evil.
Hvis ikke du tror mig, vil jeg bevise det. For ikke så lang tid siden løj hun om mig, og bare for at få fat i det, hun gerne ville have. Kan du huske dengang, vi tre festede sammen med vores venner? Da byen lukkede den nat, og I tog hjem, ringede hun tidligt om morgenen og sagde, at hun ikke kunne sove. Hun spurgte, om hun ikke kunne komme til vores e erfest, og jeg sagde selvfølgelig ja. Men lige da hun kom ind af døren, kunne jeg mærke, at noget grusomt ville ske. Den tidlige morgen fandt jeg ud af, hvem Arnaq i virkeligheden var, og jeg blev meget sku et. Jeg havde altid troet, at jeg kunne stole på hende og fortalte hende noget, jeg havde oplevet på arbejdet. Du må have læst om ham Miki Løvstrøm fra Inatsisartut. Alle snakker om ham på Facebook, og du må ikke tro på det. Jeg fortalte hende, at selvom han havde kone og børn, havde han prøvet at score mig før, og hun lovede, at hun aldrig nogensinde ville sige det videre. Du kan jo forstå vigtigheden af, at det ikke skulle sprede sig. Hvis samfundet nder ud af, at Miki lever et dobbeltliv og lyver om det, vil folk gå fuldstændig amok. Så dårlige er vores forhold lige nu. Når det sker, vil Miki forsøge at redde sig selv, ved at fornægte det gennem pressen. Du ved, hvor stor en magt Inatsisartut besidder. De laver ikke fejl. Og det vil medføre, at jeg bliver fyret, selvom jeg slet ikke har ha noget med det at gøre. Og den morgen fortalte Arnaq min hemmelighed til en masse mennesker, som var til
e erfesten. Jeg håbede inderligt, at folk ville tie om det, men jeg fandt ud af, at det var naivt. Miki vil benægte alt, indtil folket tier. Og jeg venter bare på at blive fyret, for jeg kan slet ikke gøre noget ved det. Jeg aner ikke, hvad grunden er til, at Miki prøvede at score mig. Jeg undrer mig meget over det, da jeg slet ikke har kendskab til den slags. Jeg har ikke gjort noget. Og fordi Arnaq er en slags skide dronning, har hele samfundet hørt hende. Hendes løgnagtige sladder har spredt sig, og jeg er syndebukken. Det jeg vil sige er: Arnaq var udmærket klar over de mulige konsekvenser af sine handlinger, and she betrayed me. She wants me to be the sinner. Nu har hun fået mig
 
ned med nakken, og du er hendes næste bytte. Min fortælling er et bevis på, at homoer er onde. De har en eller anden sindssygdom, og selvom de opfører sig som helt almindelige mennesker, skal man ikke slippe dem af syne. De burde blive behandlet. De er farlige. De er ikke til at stole på, og det skal du være opmærksom på. Du er ikke til kvinder. Jeg ved det. Du er
o.k. Du er ikke ond. Arnaq har bare hevet dig med sig. You are so much better than that. Jeg vil bede dig om at gå fra Arnaq og aldrig gå tilbage. Jeg vil ikke miste dig.
/Inuk

12.	juni
Forside i sermitsiaq.ag:
MIKI LØVSTRØM: JEG ER BLEVET LØJET OM.
Knew this was coming.
/Løgner

Kære Inuk
Jeg kan huske, dengang jeg startede med at drikke og ryge. Jeg kan huske, at jeg gjorde dig utroligt ked af det. Selvom vores aldersforskel ikke er stor, var vores liv dengang meget forskellige. Jeg blev ikke påvirket af mine dårlige venner. Jeg begyndte selv at drikke og ryge. Det er jo bare en del af at være teenager. Og jeg lovede at stoppe og sagde det for at trøste dig. Du var barn dengang, og du havde en anden forståelse af det hele, og det må du forstå. Jeg beklager, at jeg ikke har forsøgt at forklare dig det.
Jeg har hørt rygterne om Miki Løvstrøm. Man kan jo ikke undgå dem. Jeg blev meget vred over, at Arnaq har behandlet dig sådan. Det gør ondt at vide, at det gør ondt på dig. Jeg er ellers klar over Arnaqs væremåde, men jeg er overrasket over, at hun kan opføre sig sådan mod sin gode ven. Men det her må du forstå. Jeg etablerede aldrig et nært forhold til Arnaq, mens jeg boede hos hende. Vi har kun boet under samme tag og festet sammen et par gange. Vi har ha det sjovt, men jeg lagde mærke til hendes lidelser fra starten af og har holdt mig på afstand. Nu, da hun har løjet om dig, har jeg bare fået bekræ et, at hendes problemer styrer hendes liv. Jeg synes, det er synd, at du gennemgår noget så hårdt. Inuk, jeg vil gerne sige undskyld for den nat, vi sidst sås. Du skulle ikke have opdaget det på den måde. Men du er nødt til at forstå dette. Arnaq har ikke gjort mig noget ondt. Hun har ikke
 
hevet mig med sig. Jeg er ikke blevet påvirket af hende. Mit og Saras kys var slet ikke noget, Arnaq var skyld i. Det er ingens skyld. Jeg kyssede Sara, fordi jeg gerne ville. Undskyld, men du skal forstå, at jeg selv valgte at kysse Sara. Et par uger e er blev jeg forelsket. Min kærlighed til hende vokser stadig, og jeg ved nu, at jeg er lesbisk. Inuk, jeg er lesbisk. Du beskytter mig altid fra det onde, men kærlighed er ikke ond. Jeg er ikke ond. Jeg kan føle din smerte. Jeg kan forstå din vrede. Men ”homoer” er ikke skyld i alt det onde. Du kan være vred på mig, hvis du har behov for det. Du kan skyde skylden på mig, hvis du har behov for det. Men din vrede må ikke slå dig omkuld. Jeg er her, hvis du har brug for mig. Jeg glæder mig til, at du forstår. Jeg håber, du vil åbne dig op. Du kan fortælle mig hvad som helst, og jeg vil stadigvæk være ved din side. Jeg vil aldrig nogensinde ødelægge din tillid til mig, og det må du huske. Hvad der nu end er sket, hvad der nu end sker, er jeg her. Jeg forlader dig ikke. Jeg er ikke ond. Jeg elsker dig. Min kære bror, jeg elsker dig rigtig højt.
/Fia

13.	JUNI!
HOMOPHOBIC CLAUSTROPHOBE DE SKIDE HOMOER ER SYGE!
DE SKIDE HOMOER SMITTER!
DE SKIDE HOMOER ER SKIDE GRØNLÆNDERE! DE SKIDE HOMOER ER IKKE MENNESKER!
DE SKIDE HOMOER SKAL UDRYDDES!
/CLAUSTROPHOBIC HOMOPHOBE

Fia
Kan du huske dengang, du ikke troede på mig, da jeg sagde, at jeg var syg? Jeg kastede op lige e er. Kan du huske dengang, du ikke troede på mig, da jeg slog mig? Jeg k blå mærker lige e er. Kan du huske dengang, du ikke troede på mig, da jeg sagde, at jeg savnede dig? Jeg begyndte at græde lige e er. Kan du huske dengang, du ikke ville lytte til mig, da jeg sagde, at du skulle passe på? Du havde det hårdt lige e er. Kan du huske dengang, jeg sagde, at du ikke skulle forlade mig, og du forlod mig? Du begyndte at savne mig lige e er. Du tager fejl, selvom du er ældre. Jeg tilgiver dig altid.
Jeg elsker dig altid, fordi du er min søster. Men du må tro på mig nu. Du må
 
tro på mig. Du tager fejl. Du be nder dig på en ø, som aldrig forandrer sig. Du be nder dig på en ø, uden omgivelser. Du be nder dig på en ø, uden
 ugtmuligheder. Du be nder dig på den fuldstændig forkerte ø. Du tænker forkert. Når du ygter fra øen, vil du indse, at du har ha  en forkert livsstil. Når du ygter fra øen, vil du indse, at du kan nde den rette livsstil. Jeg vil have, du kommer nu. Jeg vil have, du tror på mig. Kom nu. Tro på mig.
Du vil fortryde dine fejl. Du vil miste noget, hvis du begår fejl.
/Inuk

15. juni
Wish I were with you, but I couldn’t stay Every direction leads me away
Pray for tomorrow, but for today All I want, is to be home
/From nowhere

Kære Inuk
Jeg kan huske, at du altid tilgav mig, når jeg begik fejl. Undskyld. Dengang var jeg ikke bevidst om mine fejl. Men det, jeg er bevidst om nu, er, at jeg ikke har begået en fejl. Jeg begår ikke en fejl ved at elske. Tilgiv mig. Jeg venter på dig her. Jeg vil altid vente på dig. Jeg har allerede sagt det: Jeg vil altid være ved din side.
/Din hengivne, Fia

20.	juni
Øen er løbet tør for ilt. Øen er betændt. Øen er muggen. Øen har taget min elskede fra mig. Øen er grønlænder. Det er grønlænderens skyld.
/Ham, der ikke vil være grønlænder

Min kæreste Inuk Jeg har udfyldt disse:
Tror du, jeg vil tilgive dig?
 Nej
Er du en hjerteløs kælling?
 Ja
 
Undskyld.
/Arnaq

21.	juni
At være grønlænder forklares på følgende måde:
Man er grønlænder, når man født og opvokset i Grønland. Man er grønlænder, når man er med til at udvikle sit land. Man er grønlænder, når man taler sit sprog.
Man er grønlænder, når man følger med i sin kultur. Man er grønlænder, når man respekterer sine forfædre. Man er grønlænder, når man elsker sit land.
Man er grønlænder, når man er stolt over sin nationalitet. Man er grønlænder, når man føler sig grønlandsk.

Hvad det i virkeligheden er at være grønlænder:
Man er grønlænder, når man er alkoholiker. Man er grønlænder, når man banker sin partner. Man er grønlænder, når man mishandler børn.
Man er grønlænder, når man er blevet forsømt som barn. Man er grønlænder, når man har selvmedlidenhed.
Man er grønlænder, når man har lavt selvværd. Man er grønlænder, når man har vrede i sig.
Man er grønlænder, når man lyver.
Man er grønlænder, når man har store tanker om sig selv. Man er grønlænder, når man er dum.
Man er grønlænder, når man er ond. Man er grønlænder, når man er homo.

Vores land, du som er blevet ældgammelt, gå til eldet og kom aldrig tilbage. Hold op med at være så skide højtidelig, og tag dine rådne børn med dig.
/Greenlander by force

23. juni
Forside i sermitsiaq.ag:
MIKI LØVSTRØM: JEG BLIVER FORFULGT AF PRESSEN.
/Silent
 

28. juni
Grønland er ikke mit hjem. Jeg har ondt af grønlænderne. Det er pinligt at være grønlænder. Men jeg er grønlænder. Jeg kan ikke grine med danskerne. Jeg synes ikke, de er sjove. Jeg kan ikke deltage i en samtale med danskerne. Jeg synes, det er uinteressant. Jeg kan ikke opføre mig som danskerne. Jeg kan ikke e erligne dem. Jeg kan ikke have de samme værdier som danskerne. Jeg respekterer dem ikke. Jeg kan ikke ligne danskerne. Jeg kan ikke blive lys. Jeg kan ikke være dansker med danskerne. Jeg er ikke dansker. Jeg kan ikke bo i Danmark. Danmark er ikke mit land.
Hvor er hjem?
Hvis hjem ikke er i Grønland; hvis hjem ikke er her, hvor er mit hjem så?

Stand in the mirror, you look the same
Just looking for shelter, from the cold and the pain Someone to cover, safe from the rain
All I want, is to be home
/Lost

Arnaq
Jeg har fået dit svar. Jeg synes ikke, du er en kælling. Undskyld, jeg skrev så barskt. Men du må forstå konsekvenserne af dine handlinger. Kan du
huske, hvad vi lovede hinanden? Vi lovede hinanden, at vores tætte venskab aldrig skulle ødelægges. Vi lovede hinanden, at det altid skulle være os to.
Vores venskab var så stærkt, at jeg åbnede mig op for dig, og kun dig. Du knuste det, du sagde ikke kunne gå i stykker. Arnaq, jeg kender godt din historie. Jeg ved, du kæmper med nogle udfordringer i dit liv. Jeg ved, hvem du er. Jeg ved, at mine forældres forældre ikke blev alkoholikere, e er et identitetstab. Jeg ved, at mine forældre ikke er blevet svigtet som børn. Jeg ved, at jeg ikke er blevet svigtet, som du er. Jeg ved, at jeg ikke er blevet misbrugt som dig. Dine oplevelser har været forfærdelige; det er jeg opmærksom på. Din kamp er hård; det kan jeg godt forstå. Men lad mig sige dig det her. Du er selv ansvarlig for dine handlinger. And believe me when I say, I’ve been to hell and back. Men jeg skyder ikke skylden på andre, når jeg selv er skyld i det. Jeg er selv ansvarlig for mine handlinger. Forstå mig,
 
når jeg beder dig om at opføre dig som en voksen. Du er ikke et barn. Det, jeg prøver at sige, er: Da du ikke bestod din eksamen, skød du skylden på vores lærer. Da du blev fyret fra arbejde, sagde du, at vores chef var inkompetent. Da du blev taget i at være sammen med en mand, som var i et monogamt forhold, sagde du, at det kun var mandens skyld. Da du blev alkoholiker, sagde du, det var på grund af dit svage sind. Da du skulle forklare din vrede, sagde du, at du var blevet misbrugt af din far. Da du ikke længere kunne styre dit liv, indrømmede du, at dine forældre ikke elskede dig. Da du ødelagde din vens tillid til dig, brugte du dine personlige problemer som en undskyldning. Fordi dit liv er et helvede, siger du, at det er selve livets skyld. Du er ikke en kælling, du kan bare ikke nde ud af livet. Hold op med al den selvmedlidenhed, for det er ikke synd for dig.
Enough of that post-colonial piece of shit. Det er din egen skyld, at du fortryder dine handlinger, e er at have svigtet min tillid. Det er din egen skyld, at du er ked af det, e er at have ødelagt vores venskab. Det er din egen skyld, at du er alene, e er at have misbrugt min kærlighed. Karma is a bitch. Men du er ikke skyld i det dårlige i mit liv. Jeg er selv skyld i mine problemer. Jeg er selv skyld i, at jeg stolede på dig og fortalte dig min hemmelighed. Jeg er selv skyld i, at jeg ofrede min sjæl til det onde. Men hvis jeg var dig, ville jeg holde mine øjne åbne. Det onde dukker op, når man mindst venter det. You know, what comes around goes around.
/Inuk

30. juni
Forside i sermitsiaq.ag:
JOURNALIST FYRET EFTER AT HAVE LØJET.
/Arbejdsløs

Min kæreste Inuk
Jeg har forstået alle dine ord. Jeg forstår dig. Undskyld. Hvad skal jeg gøre? Har jeg ødelagt alt?
/Arnaq

4. juli
Jeg kan ikke holde ud, at grønlænderne hele tiden snakker dårligt om hinanden.
 
Jeg kan ikke holde ud, at grønlænderne hele tiden snakker dårligt til hinanden.
Jeg kan ikke holde ud, at grønlænderne er så vrede på hinanden. Jeg kan ikke holde ud, at grønlænderne bærer så meget vrede i sig. På denne ø ulmer vreden.
Jeg er gal over, at Arnaqs vrede gør mig vred.
Jeg er gal over, at Arnaqs vrede har ødelagt vores venskab. Jeg er gal på Arnaqs vrede.
Jeg er gal på Arnaq.
Dette er øen, hvor de gale bor.
Jeg er frustreret over Fias uvidenhed. Jeg er frustreret over Fias beslutning.
Jeg er frustreret over Fias seksuelle orientering. Jeg er frustreret over, at Fia ikke er vred.
På denne ø vokser vreden.
Jeg bliver sindssyg over, at jeg kommer fra Grønland.
Jeg bliver sindssyg over mit grønlandske udseende, mine ar. Jeg bliver sindssyg over, at jeg ikke er dansker.
Jeg bliver sindssyg over, at jeg er grønlænder. Vredens ø.
De vrede gør mig vred.
Den ulmende vrede gør mig vred. Den voksende vrede gør mig vred. Vreden gør mig vred.

Jeg er vred på min vrede. Jeg er vred på mig selv.
Jeg vil ikke være vred.
/Ikke vred

Kære Arnaq
Jeg tilgiver dig. Jeg er ikke sur på dig. Kom videre med dit liv. Pas godt på dig selv.
/Inuk

10. juli
 
Jeg har egentlig lyst til at se mine venner. Jeg vil egentlig gerne være sammen med min familie. Jeg vil egentlig gerne hjem til min storesøster. Men jeg kan ikke komme hjem, fordi jeg allerede er ygtet. Jeg kan aldrig komme tilbage til mit land. Og jeg er sønderknust; har sat mig selv i en fælde. Jeg har utrolig meget hjemve, men ved ikke, hvad det er for et hjem, jeg længes e er. Hvor er jeg? Jeg er ikke hjemme. Hvor skal jeg hen? Jeg har ikke et hjem at tage hjem til. Hvor hører jeg hjemme? Jeg har ikke et hjem. I dag er dagen. Dagen, hvor jeg ikke længere kan. Dagen, hvor jeg har tabt.
Livet har fanget mig. Livet har vundet over mig. I dag er dagen. Dagen, hvor jeg når min destination. Min dødsdag. Dagen, hvor jeg kommer hjem. Livet har dræbt mig.
/Dead

Min elskede Fia
Kan du huske dengang, jeg skræmte dig inde fra skabet, da du kom ind? Kan du huske dengang, du låste mig inde i skabet og sagde, at det var min egen skyld? Jeg kan huske, at du følte dig skyldig, da jeg begyndte at græde. Jeg kan huske, at du blev ked af det, fordi jeg var ked af det. Du sagde: Det er din egen skyld! Du har ret. Det var min egen skyld. Men fordi du gav dig selv skylden, gav jeg dig skylden, fordi du var stærkere. Da du havde sagt undskyld, sagde jeg ikke undskyld. Forstå mig: Jeg var selv skyld i, at jeg var blevet spærret inde i skabet. Jeg valgte selv at skræmme dig. Jeg har altid skudt skylden på dig for mine dårlige handlinger, og det er, fordi du er ældre. Jeg har altid anklaget dig for mine egne fejltagelser, og det er, fordi du er stærkere. Min kære søster, jeg beklager dybt. Jeg er blevet voksen. Jeg har forstået, at grønlænderne ikke er skyld i, at jeg er ygtet fra Grønland.
Jeg har forstået, at Arnaq ikke har forårsaget min sorg. Jeg har forstået, at du, min kære søster, ikke er skyld i mine fejltagelser. Jeg har forstået, at jeg er ansvarlig for mig selv. Hør, hvad jeg har at sige, om mit sidste brev:
Jeg er taknemmelig for, at du lever et lykkeligt liv nu. Lige siden du mødte Peter, har jeg vidst, at jeres forhold ville slutte på et tidspunkt, for jeg kunne se, at du var ulykkelig. Jeg har ignoreret din sorg, fordi jeg har været bange for at få sandheden bekræ et. Jeg vidste, at det ville være udfordrende, når du sprang ud, og jeg havde ingen kræ er til at hjælpe dig gennem den svære tid, selvom jeg har vidst det, siden vi var børn. Jeg kender dig så godt, at jeg ved alting om dig. Det er min svaghed, der holder mig tilbage. Du har altid
 
været den stærke, og jeg har ladet mig selv være svag, fordi jeg altid har ha nogen til at passe på mig. Det ærgrer jeg mig meget over nu. For første gang i vores liv handlede det om dig, og det kom til at handle om mig. For første gang i vores liv var du svag, og jeg støttede dig ikke. Da du for første gang i vores liv ville have, at nogen passede på dig, gav jeg slip på dig. Jeg var svag, da jeg skulle være stærk. Undskyld.
Jeg er glad for, at du har fundet en stærk kvinde, som du elsker. Jeg er glad for, at du bliver støttet. Jeg er glad for, at du nu kan give lidt slip på dine kræ er. Jeg er glad for, at du bliver passet på. Jeg er glad for, at du har fundet dig selv. Jeg er taknemmelig for, at du er dig.

Du har altid sørget for mig, men nu må du lade mig være mig selv. Du har altid passet på mig, men du er ikke længere ansvarlig.
Du har altid prioriteret mig, men nu må du slippe mig. Du har altid elsket mig, men nu må du respektere mig. Jeg føler din kærlighed.
Jeg savner dig så meget, at jeg har lyst til at komme op til dig.
Jeg har så meget brug for dig, at jeg har trang til at åbne mig op for dig. Men fordi mit behov for dig er så stort, er jeg nødt til at forlade dig.
Fordi jeg elsker dig så højt, er jeg nødt til at give slip på dig. Tilgiv mig.
Jeg elsker dig.
/Din elskede, din hengivne, din bror

Slutningen af juli
Jeg opdager, at det er tid.
Da det er tid, opdager jeg, at solen går ned.
Da det er tid, opdager jeg, at mit liv, inuuneq, er ved at ende.
Da det er tid, opdager jeg, at mit liv, inuuneq, mit menneske, Inuk, mig selv, er forsvundet.
Men da det er tid, kommer Ivik frem. Ivik siger:
Find dig selv et hjem, hvis du har hjemve. Giv ikke op, når du ikke kan nde vej.
Kig dig selv i spejlet, hvis du er ved at give op. Find dig selv, når du kigger dig selv i spejlet.
 
Du nder dit hjem, når du  nder dig selv; og gå ind.

Solen kommer frem i morgen. Livet begynder igen.
Inuk, mennesket, vil blive født igen, vil leve igen. Lev Inuk. Inuugit.

Da det var tid, kom Ivik frem.
Da det var tid, kom mit liv, inuunera, frem. Da det var tid, kom Inuk, mennesket, hjem.

Echoes and silence, patience and grace All of these moments I’ll never replace No fear of my heart, no absence of faith All I want, is to be home

Home is in me. Home is me. I am home.
/Home

Fia
Jeg er til mænd.
/Inuk

Kære Inuk
Det ved jeg godt. Du er ikke alene.
/Fia

Den sidste dag
People I’ve loved, I have no regrets Some I remember, some I forget
Some of them living, some of them dead All I want, is to be home
/Homo. Sapiens. Inuk.
 
 
 

 
Walk of Shame

Av, mit hoved. Jeg sukker dybt og lugter alkohol. Jeg får kvalme og forsøger virkelig at lø e min tunge krop fra sengen, så jeg kan gå ud på badeværelset. Av, for helvede, mit hoved er ved at eksplodere. Jeg er stadigvæk stærkt påvirket af alkohol. Mine øjne kan ikke fokusere, og mine ben fungerer ikke rigtigt. Jeg sparker til det tøj, jeg har smidt på gulvet, fordi det spærrer min vej, og jeg går 5 lange meter til badeværelset med bøjet hoved. Mine lunger brænder, og da jeg hoster stærk cigaretlugt ud, kan jeg ikke længere holde mig. Puuha! Jeg åbner toiletsædet og går i knæ. Håber inderligt, at det hele vil være overstået om kort tid. Min krop kan ikke klare det gi stof, den har indtaget, og mine mavemuskler spænder, så jeg gylper noget hæsligt op.
Carlsberg, Julebryg, Classic, Vodka, Tequila, Hot’n’Sweet, Arnbitter, Jack Daniels… Det hele løber om kap fra min mave til min hals. Det ellers så kridhvide toilet bliver sprøjtet til med forskellige farver, ligesom når en eller anden i en lm bliver skudt i hovedet, og væggen bag ham bliver oversprøjtet med blod. Nej, måske passer det bedre, hvis jeg siger, at jeg kastede op som hende fra Exorcisten. Det er ellers ikke grønt, men så
kra fuldt, at det ville have kommet som små regndråber i Indonesien, hvis jeg havde stået på benene. Så kra fuldt, at det ville have lugtet i Afrika, hvis jeg havde stået op. Da jeg endelig kan ånde ind igen, forsøger jeg koncentreret at følge min vejrtrækning. Gennem min næse, mund og måske ører, tømmer jeg for sidste gang selveste Helvede, som slæber Pontius Pilatus og alle mine indvolde med sig, ud. Mine tårer løber, og mine hænder ryster. Døden nær overlever jeg det værste. Jeg får det sure opkast ud fra mine næsebor og skyller toilettet. Jeg går ud i køkkenet og skyller min mund og mit ansigt med koldt vand, snupper en Kondi fra køleskabet og drikker den halvtom. Min hals svier, og der er et hårdt tryk i mit hoved. Jeg opdager først nu, at jeg skal tisse, og går tilbage til det stinkende badeværelse. Åbner for toilettet og ser, at der stadigvæk er bræk på toiletsædet og nede i kummen. Jeg sprøjter det med et rengøringsmiddel, tørrer det af med toiletpapir og skylder det igen. Jeg tisser og lugter alkohol i mit tis. Da jeg er færdig, vender jeg mig mod spejlet og møder et frygteligt syn. Mine tørre læber er rødvinsfarvede. Mit hår fester stadigvæk. Min makeup er gnedet ud
 
i hele mit ansigt, og mine øjne er sorte. Jeg vasker mine bakteriefyldte hænder til hudløshed. Min krop kæmper så hårdt for at overleve, at jeg er ligeglad med mit forurenede sind. Jeg drikker resten af Kondien, lægger mig i sengen igen og tager min mobil op, for at tjekke tiden. 16.07. Fuck.

Oh yeah baby! Fredag! My absolute favorite day of the week! Oh, lønningsdag! Oh, lommerne fyldte! Oh, uovervindelighed! Oh, lykke! Selvom byen er fyldt med mennesker, tager jeg til Brugsen for at købe ind. Langsomt vandrer jeg rundt i spiritusafdelingen. It’s a trick, you know. Den første kommer:
”Hej Arnaq!” hilser en eller anden, jeg ikke kan huske, hvem er. ”Heej!”
Jeg lader som om, jeg genkender manden. Til hvilken fest var det nu, jeg så ham? Mon jeg har bollet ham?
”Skal du også feste?” spørger han begejstret. ”Ja, med Inuk og Fia. Hvor skal I feste?”
 e faster I get to the point, the better chances I have. ”Det gør vi hjemme hos mig. I må gerne komme!”
”Send mig en sms, så får vi se,” svarer jeg. Jeg har vist nok kysset ham, men jeg kan stadigvæk ikke komme i tanke om hans navn. Option no. 1. I think I can do better. Selvom jeg ikke har tænkt mig at købe mad, vandrer jeg rundt ved den grønne afdeling og lurer til option no. 2 dukker op. Så! Nu dukker der et genkendeligt ansigt op. Jeg tror nok, at jeg husker ham som én, som byder på meget alkohol. Jeg går tilbage til spiritusafdelingen.
”Hej Arnaq!” hører jeg ham sige. ”Heej!”
Lader som om, jeg først ser ham nu. ”Klar til fest?” spørger han. Yes!
”Ja, leder e er et sted hvor mig, Inuk og Fia kan feste,” siger jeg med en meget venlig stemme. ”Hvad med jer?”
”Jo, vi fester hjemme hos mig. I er meget velkomne!”
”Har fået ny mobil, og jeg har ikke længere dit nummer. Send en sms.”
Jeg fortæller en lille løgn, så jeg kan få fat i hans navn, som jeg ikke husker. Jeg kigger frækt på ham, så jeg kan være sikker på, at han skriver.
”Jeg sender dig en sms. I kommer!” siger han ivrigt. Option no. 2 er
bekræ et. It’s a trick, you know, and it works every freakin time! Jeg køber
 
noget alkohol og når bussen, lige inden den kører. Today is my day. ”Hvad har du købt?” spørger Fia, da jeg kommer ind.
”En liter vodka og nogle sodavand,” svarer jeg. ”En vodka? Vi dør af det!”
”Hvad har du selv købt?” spørger jeg hurtigt.
Vodkaen er ikke nok, og jeg håber, at hun selv har købt. ”Fire øl,” svarer hun.
”Fire øl? Jeg skal nok lære dig at feste!”
Jeg har ellers ikke lyst til at feste med én, som ikke kan nde ud af at feste, men fordi hun er min gode vens søster, bliver jeg nødt til det. Nå, I’m gonna have to make the best out of it!
”Jeg har fundet et sted, hvor vi kan feste!” siger jeg.
”Troede ellers, at vi tre bare skulle slappe af her,” svarer hun sku et.
”Du har brug for at møde nogle nye mennesker! Det skal nok blive sjovt! De holder gode fester!”
”Hos hvem så?”
Hun giver op. Jeg kan ikke huske option no. 2s navn, og skynder mig at tjekke min mobil i håb om, at han har skrevet til mig.
”Hej. Vi starter i Kujallerpaat ved nitiden. Vi ses!”
En Enevold har skrevet til mig. Er længere ikke overrasket over, at jeg ikke kunne huske hans navn. Enevold. What the fuck.
”Hos Enevold!” svarer jeg hende hurtigt.
”Enevold? Hvem er Enevold?” spørger hun grinende.
”Enevold! Er hans navn ikke mærkeligt?” griner jeg med hende. ”Navnet betyder ikke noget!” siger jeg igen. Det betyder kun noget, at han har en masse sprut, tænker jeg.
”Måske har hans bedsteforældre navngivet ham, den stakkel,” slutter hun af. ”Kom, lad os gøre os klar!”
Jeg skruer højt op for musikken, smider min trøje og kaster den til Fia. Hun ser overrasket ud, da hun ser mig i bh. Tænker, at hun måske er lidt homofobisk. Jeg klasker hende i røven på vej mod badeværelset og griner lidt indeni. I badet erner jeg hår, kønshår, gør mig lækker. E er badet plukker jeg øjenbryn, putter for meget eyeliner på, mascara på et par gange, blush, parfume, børster tænder, sætter mit hår. I e ermiddags købte jeg en sort kjole, der giver mig en god røv, og jeg tager den på. Oh yes.
”Hvordan er den?”
 
Jeg rører ved min røv og spørger Fia. ”Den klæder dig,” svarer hun bare.
”Er det det eneste du har at sige? Really?”
Jeg ryster min røv og tvinger hende til at sige noget. ”Den klæder dig! Du har en god røv!”
Hun klasker mig genert i røven med et håndklæde. Jeg morer mig over, at hun ligner én, der lige har overskredet sine grænser. She needs to get laid. ”Ring til en taxa, lad os tage hen til Eno!”
”Enevold,” siger hun stille.
Vi samler Inuk op på vejen mod Kujallerpaat. ”Inuk, my boy!”
Jeg kysser ham på kinden, da han sætter sig ind.
”Arnaq, my girl!” svarer han, og giver sin søster, som sidder på forsædet, et kram bagfra.
”Hvor du er I godt, hold kæ , det lugter herinde!” siger han.
”Det var da godt!” svarer jeg smilende. Inuk, my boy. Min sjæl får fred, når jeg har min kære ven ved min side. Mit liv lyser op.
”Hvor skal vi hen?” spørger han. ”E-NE-VOLD,” siger Fia. ”Enevold?” spørger Inuk forvirret.
”Hos Eno! Det bliver sjovt!” svarer jeg.
Da vi er på vej ind, bliver jeg sku et over, at jeg ikke kan høre noget som helst. Jeg havde nemlig håbet på, at de allerede var begyndt. Da Eno åbner døren for os, opdager jeg, at vi er kommet for tidligt. Der er nogle genkendelige ansigter, men de er ret stille. Vi hilser på dem, åbner nogle øl og sætter os spredt ved bordet. ”Hvordan går det med skolen? Spiller du stadigvæk håndbold? Hvornår er der GM? Har du stadigvæk noget kørende med Lars? Nå jo, de har tilbud i centret. Så I manden, der gik amok uden for Brugsen i dag?” Bla. Bla. Bla. Jeg glæder mig til, at alkoholen snart virker. Musikken er lav. Folk er på Facebook. De venter på, at der sker noget. De venter på, at alkoholen sparker noget spænding ind i deres kedelige liv. Jeg venter.
Jeg er åbenbart faldet i søvn igen og vækkes af noget opkast. Jeg bliver så forskrækket over, at det allerede er i min mund, at jeg kommer til at sluge det igen. Det svier så meget, at mine øjne fyldes med vand, og jeg benytter mig af lejligheden og græder lidt af mine tømmermænd ud. Og jeg kommer
 
i tanke om min taske. Min taske! Jeg stopper straks med at græde og begynder panisk at lede på gulvet. Jeg nder den i et hjørne, nder min pung frem, holder den mod mit hjerte og takker det usynlige. Jeg er undsluppet; jeg har ikke tabt det vigtigste. Kan ikke længere holde min lugt ud, tager min tandbørste, sætter mig på brusebadets gulv, så vandet kan rense min klamme krop. Jeg forestiller mig, at bakterierne løsner sig.
Bakterierne fra værtshusets dørhåndtag løsnes fra mine hænder. Bakterierne fra værtshusets toiletsæder, som sidder i mine lår, bliver suget ned i a øbet. Bakterierne fra gårsdagens tis, som er indtørret i min røv, forsvinder langt, langt ned. Hvad skete der? Min hjerne er halvdød. But I have a feeling. Jeg kan ikke sætte ngeren på det, men får en mistanke. Den venter til, jeg bliver mere klar i hovedet. Den vil dukke op, som den altid gør. Og jeg håber bare, at den ikke er så frygtindgydende.

”Silence is a true friend who never betrays” – my ass! Den skide stilhed gør mig vanvittig, og jeg drikker min Classic op og tager irriteret det første skridt.
”Kom nu, halv tolv?” spørger jeg højt og samler kortene op.
De føler sig nok alle reddet og er med på den. Jeg spiller mod alle, en ad gangen, og drikker mere end de beordrer mig til, når jeg taber. Musikken er begyndt at spille højt. De er begyndt at synge lidt med. De er begyndt at danse lidt siddende. De griner mere. De får venlige ansigter. De kigger direkte i øjnene på hinanden. De er endelig ved at give slip på ordentligheden, og jeg er også ved at blive forvandlet til et dyr…endnu en gang. Jeg indånder. Min krop bliver lettere. Oh, the wonders of alcohol! ”Hvordan går det? Det er længe siden. Vi burde altså hænge ud o ere. Jeg skal nok sige til, når jeg ikke har så travlt længere.” Same old, but it works, you know. It works. Fia og Inuk snakker ikke længere kun til hinanden og vender sig mod de andre. De er begyndt at snakke i munden på hinanden og griner højlydt. Bajere bliver tømt hurtigere og hurtigere, men jeg er ikke bekymret, da der stadigvæk står nogle kasser. Jeg er bare glad for, at jeg fester med nogen, som trænger til at blive fulde, ligesom mig. Jeg føler alkoholen sprede sig varmt i mine vener. Vi har kun et liv. Jeg er kun et menneske, og derfor trænger jeg til at give slip nogle gange. Dagen derpå går nok.
”Hvem spiller guitar?” er der nogen der spørger.
 
Jeg får lyst til at spille, men fordi jeg ikke har drukket nok endnu, opfordrer jeg andre til det. Fyren foran mig tager guitaren op og starter, og de andre begynder stille at synge. Ordentligheden har åbenbart stadigvæk magten over alkoholens vidundere. De begynder forlegent at smågrine. Awkward.
Jeg krummer tæer og strammer mine baller. So awkward. Jeg er for ov til at blive siddende, stiller mig under emhætten og tænder en cigaret. En enkelt sang bliver sluttet meget akavet, og de stiller guitaren tilbage på dens rette plads og tænder højt for musikken. For vi er stadigvæk for fornu ige. Lidt endnu. Fia kommer hen til mig og vil have et sug.
”Enevold,” siger hun smilende.
”Enevold,” griner jeg lidt, ”Synes du, han er lækker?”
”Seriøst? Han er så grim! Har du set hans bumser? De kan springe når som helst,” siger hun forskræmt.
”Men han har en pik,” siger jeg og fniser.
”Idiot, hvis du er så skide liderlig, burde du nde én til dig selv og ikke til mig.”
”You need to get laid, and you know it,” siger jeg og slukker cigaretten. ”Enevold? Aldrig i mit liv! He’s all yours!”
”Jeg takker nej.”
Jeg griner af hende og går tilbage til bordet. Føler virkningerne af alkoholen, mens jeg går. Jeg stiger til vejrs og føler, at jeg savner Inuk og sætter mig på hans skød. Inuk, my friend. Fia sætter sig foran os, skeler beskyttende til os og holder nøje øje med sin lillebror. Jeg elsker at provokere og stirrer på hende, indtil hun ser bort. Ind imellem går jeg lidt over grænsen og blinker til hende. Føler sejr, når hun af mild væmmelse ikke længere ved, hvad hun skal stille op. Oh, føler mig uovervindelig. Og alkoholen giver mig liv!

Jeg hører børn lege fra de åbne vinduer. Hunde gør. Biler kører.
E ermiddagen er ved at være ovre. Solen, som næsten aldrig går ned, er lun. Foråret er vakt til live. Men jeg orker ikke at gå ud. Min sjæl skammer sig.
Min krop har ikke kræ er nok. For jeg venter bare til det onde dukker op. Oh, speaking of the devil. Jeg er i gang med at æde chips, da jeg føler det onde slå til i min tyktarm, og jeg gør mig klar til det værste. Jeg anstrenger mig og får det første onde ud. Brændende og glødende kommer skide Lucifer ud fra langt inde i mig, og det er så varmt, at det svier. Da han spreder sig ud i lu en, dør jeg næsten. Forbandede Lucifer prøver at kvæle
 
mig. Men jeg vil ikke give op, og selvom jeg allerede kan smage ham i min tunge, løber jeg med et hæsligt ansigt hen til vinduet for at redde mig selv. Hvis jeg havde stået op, ville jeg have suset gennem mit lo og stukket mig fast i Guds røvhul. Det var i hvert fald tæt på. Jeg indånder ugi ig lu ved vinduet. Jeg får det nok bedre, når jeg har lavet lort. Jeg ser mit kort i vindueskarmen og skræmmes fra vid og sans. Hvor meget mon jeg har brugt? Forsigtigt logger jeg ind på min webbank gennem mobilen. 37,50 kroner tilbage. Satans i helvede! Sort revne, betændelse, størknet blod og så videre! Tanken om at skulle låne penge endnu engang gør mig urolig, og jeg er allerede begyndt at fortryde. Fortrydelse no. 1! Fuck me! Oh, fuck the crap out of me!

Ansigterne har ikke navne, men er behagelige at feste med. Enevold kigger. Prøver at sidde ved siden af mig. Vil score. Hans liderlighed er så foruroligende, at jeg så godt jeg kan forsøger at undgå at kigge på ham. Men da jeg ikke kan glemme hans bajere, kigger jeg på ham engang imellem og holder hans liderlighed i live. En  ottere fyr kigger på mig, og jeg bliver varm. Han ser ud til, at han gerne vil have mig, og jeg får det godt med mig selv. He’s option no. 1. Men jeg giver ham intet håb. Jeg vil først holde udkig e er andre muligheder. Jeg kigger på kvinder i dag. Lysten til kvinder er større. For at være på den sikre side kommer jeg op med en plan b og skriver til Inaluk. For hun har altid lyst til mig. Der går ikke lang tid, før vi tager i byen, og for at spare lidt penge, tager jeg to af Enos bajere. På vej ud af døren tager jeg endnu én, da den ene allerede er halvtom. Oh, yeah. Eno betaler for taxaturen. Inden vi stiger af taxaen, gemmer jeg to uåbnede bajere i min hætte. Der er ere mennesker, end jeg havde regnet med, og der kommer liv i mig. Oh baby, option no. 2 is right around the corner.
Dørmændene genkender mig og hilser bare. Inden vi når til garderoben,
 ytter jeg bajerne fra min hætte til min taske. Another trick. Vi presser os gennem en masse mennesker og indtager Hotel Godthåb. Mens de andre tager til baren for at købe noget, åbner jeg én af mine bajere ved at slå kapslen mod bordet. Oh, so pro. Godthåb spiller musik fra min barndom, som jeg ikke orker at lytte til, så jeg tager fat i Fias hånd og fører hende til Manhattan. Lyset blinker, røg kommer ud fra et af hjørnerne, og dansegulvet myldrer af kroppe. Unge kroppe. Oh, that’s more like it. Fia er tilbageholdende. Kigger kun. Vil ikke røre. Men jeg vil tættere på kroppene.
 
Jeg slæber hende med, selvom hun ikke rigtig vil. Vi be nder os nu blandt kroppene, og jeg kommer helt tæt på Fia og danser for hende, så hendes stive krop kan løsne sig lidt. Bassen er så kra fuld, at jeg kan føle mit hjerte skælve. Jeg tager en stor tår af det, jeg drikker, og rører en smule ved Fias krop. Jeg løsner den. Doing her a favor. Hun er nu begyndt at røre lidt ved mig. Hun danser mere. Nogle gange lukker hun sine øjne. Option no. 2? Jeg får alt det, jeg peger på. Og jeg peger på Fia. You know what they say.
Straight until not. Straight until hot. Jeg vender mig om og danser for hende, med min røv. Vi er nu ét med kroppene. Vi vil have kroppe. Øjne ser på os. Kroppene vil have os. Oh, feeling sexy. Fia tager min hånd og fører mig hen mod baren. Det er ved at lykkes for mig at score hende.
”Fire shots med vodka!” råber hun til bartenderen, gennem en stor ok mennesker.
”Fire?” spørger jeg, fordi det lykkes mig at score hende. ”Jeg giver!”
Oh, the wonders of alcohol, I tell you.
Og bag Fia dukker the one and only option of all options op. Mit hjerte begynder at slå hårdt. Jeg føler alkoholens virkninger. Oh, min puls stiger. Oh, ask and I shall receive!
”Fia! Har jeg sagt, at jeg var vild med en kvinde? Kan du huske det?” Hun nikker.
”Du må ikke kigge med det samme! Der er en korthåret bag dig. Det er hende!”
Jeg er taknemmelig for, at Fia ikke er til kvinder. Jeg vil ikke have, at hun tager hende fra mig.
”Ville det ikke bare være det samme, hvis du var sammen med en mand?” spørger hun.
”For helvede, hun er så sød! Ville gi es med hende, hvis hun ikke havde en kæreste!”
Jeg kan score hende, selvom hun har en kæreste. Jeg kan godt. Jeg er uovervindelig.
”Har hun en kæreste?” spørger Fia.
”Ja. Hendes kæreste er lige dukket op. Hun er på vej herhen!” siger jeg sku et.
Jeg hidser mig op og føler trang til at give hendes skide kæreste et slag på hovedet, og vælte hende ned på gulvet. Når idioten ikke længere kan
 
bevæge sig, ville jeg tage Ivik, holy fuck, Ivinnguaq med hjem! Da hendes kæreste, whatevername, stopper op foran os, bliver jeg forskrækket. Er overbevist om, at hun har opdaget, at jeg har skrevet til Ivik, og at hun kommer for at konfrontere mig med det. Men hun vender sig mod Fia. Jeg holder øje med dem. Wh.. Fia? Fia? WHAT. Deres bevægelser giver mig mistanke. Jeg kigger grundigt på deres øjenkontakt og får min mistanke bekræ et. Oh, my God.
”Fia, har du været sammen med Sara?” spørger jeg forskrækket og dækker min mund med min hånd.
Hvis Sara er interesseret i Fia, kan jeg snuppe hendes kæreste, mens hun ser væk. Jeg kan få Ivik. Men nu er hun ude af syne, og jeg får ekstremt meget lyst til at drikke mig skidefuld. Jeg er ved at gå amok over, at jeg ikke kan få hende lige nu. Jeg bliver nok nødt til at nøjes med option no. 2.
”Nej, vi har ikke været sammen…”
”Hvornår er du blevet interesseret i kvinder? Hvad sker der?” spørger jeg. Straight until not, I tell you.
”Vil du med hjem?” spørger hun.
Begyndte ellers at føle mig værdiløs, da Ivik bare e erlod mig her, men bliver reddet af Fia. Oh, fuck me. I’d fuck me, too. I’m irresistable. So fuckin irresistable. Jeg går med på den, e er at have spillet kostbar et stykke tid. I’ll give you a night to remember, tænker jeg.

Ærgerlig slukker jeg min webbank og åbner mine beskeder. Bring it on.

 
 
Jeg bliver forskrækket af en lyd fra stuen og lægger min mobil fra mig. Lige før jeg tror, det spøger, kommer jeg i tanke om, at Fia bor her. F.. Fia. Fuck. Jeg kommer i tanke om det. Oh. Oh, no. Fortrydelse no. 2. Men heldigvis er jeg vant til det og lægger det bag mig omgående. Det er OK, I’ve done worse. Hvis jeg skal sammenligne med det værste, er det ingenting, at jeg har været i seng med Fia. Jeg går ud i stuen halvnøgen. Oh, jeg mestrer min entré.
”Arnaq...” ”Hej.”
Jeg blinker til hende.
”Arnaq, lad os aldrig nævne det igen,” siger hun. Cold until hot, I get it.
”Er det første gang, du er sammen med en kvinde?” spørger jeg stolt.
 
”Det betyder ikke noget. Der er ikke sket noget,” svarer hun, uden at kigge på mig.
Det er nyt for mig, at nogen ignorerer mig. Jeg kan se, at hendes tanker er et andet sted, så jeg snupper noget mad og går tavst tilbage til mit værelse. Jeg er sgu ligeglad. Hun er alligevel så dårlig i sengen. Why should I care. Jeg tjekker min mobil igen.

Ej, hvad var det nu, der skete?

Oh, Fia! Hun er så skidegod, at jeg kommer i tvivl om, om det er hendes første gang med en kvinde. Oh, natten går så godt, at jeg allerede har en nøgen krop liggende ved min side, og det er endda først lidt over  re. I am so good. Men jeg kan slet ikke gå i seng så tidligt. Kunne ikke nde på bare at smide weekenden ud af vinduet. Jeg sover, når jeg dør! Inuk har bedt mig om at komme, så jeg frisker mig lidt op og går. Weekenden er først lige startet.
”Inuk, my boy!” råber jeg, da jeg kommer ind.
Han kommer hen til mig og giver mig et kram, da jeg ser al den alkohol, som står på bordet, og jeg bliver vakt til live endnu en gang.
”Hvor er Fia?” spørger han.
”Hun gik i seng, lige da vi kom hjem. Jeg kunne bare ikke falde i søvn,” svarer jeg.
Not gonna tell.
 
”Ikke underligt, den lille engel,” siger han.
Den sejr, oh, den fantastiske følelse. Selv ikke engle kan modstå mig.
Der er ikke fyldt helt op med mennesker, men atmosfæren er god. Jeg tager mig en øl og følger Inuk, som er gået ud til køkkenet for at ryge. For jeg har en masse ting at fortælle.
”Inuk, hvor er det længe siden, vi sidst har været sammen på den måde! Det er så godt at se dig!” siger jeg og giver ham et kram.
”Ja, ikke? Jeg ser dig jo næsten aldrig, e er at du er holdt op på arbejdet. Jeg savner dig sådan.”
”Jeg gider aldrig sætte min fod der igen.”
Jeg kan føle min vrede eskalere, og jeg suger i cigaretten. ”Har du søgt arbejde?” spørger han.
”Jeg gider ikke have en chef. Jeg vil skabe min egen avis,” siger jeg stolt. ”Hvordan vil du ska e penge imens?” spørger han.
Jeg bryder mig ikke om, når folk sætter spørgsmålstegn ved noget, men Inuks omsorg gør mig godt tilpas.
”Jeg klarer mig altid, og det ved du godt,” smiler jeg til ham. ”Men sørg for at passe på dig selv,” siger han og ordner mit hår.
”Hvad med dig?” spørger jeg stille, ”Mødes du stadigvæk med Miki?” ”Shh!”
Han ser sig hurtigt omkring, for at se, om nogen har hørt det. ”Ej. Der er ingen, der lytter.”
Han kigger på mig uden at sige noget og nikker. ”Uuh! Hvordan er han?” spørger jeg højt af spænding. ”Shh!” siger han strengt.
”Ups. Hvordan er han?” prøver jeg igen og hvisker. ”Han er o.k. Shh, hold op. Ikke her.”
Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor han skal holde det hemmeligt. Men jeg respekterer ham og holder min kæ . Han åbner sig kun op for mig, og jeg værdsætter, at han får mig til at føle mig værdsat.
”Hvordan har du det? Snakker du stadigvæk med nogen?” spørger han. ”Ikke lige nu,” svarer jeg. Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at snakke om det. ”Hvorfor ikke? Det hjalp da ret meget,” spørger han bekymret, hvilket er dejligt for mig.
De ting jeg ikke tør snakke om til daglig, løber ud af min mund som et vandfald, og jeg føler den overfyldte sø i mig blive tømt.
 
”Jeg kan mærke, at jeg er blevet stærkere. Jeg tilgiver ikke min far, men jeg kan snakke med min mor. Måske kan du ikke sætte dig ind i det, fordi du ikke har oplevet det. Forestil dig at være barn og være helt alene. Du kan ikke henvende dig til nogen. Du må ikke være ked af det. Du kan ikke
 ygte fra det onde. Kan du forestille dig det? Jeg kan simpelthen ikke glemme dengang…”
Mine tårer begynder at trille.
”Jeg kan ikke glemme dengang, han kom ind onm nattebn og gil h n til min seng ig misbruhte mg…”

Emnerne i min og Inuks samtale angriber mig hårdt. Jeg prøver at ygte fra ængsteligheden, men er fængslet i min egen krop. Mit åndedræt bliver tungere. Skammen har erobret mig. Hvorfor gør jeg det? Jeg dækker mit hoved med min pude. Hvorfor fanden begynder jeg at snakke om de skide ting, når jeg er fuld? Jeg holder vejret, til jeg ikke længere kan. Hvorfor, satans i helvede, hvorfor fanden bliver jeg ved med at drikke? Jeg sætter mig op og går ud på badeværelset for at skylle mit ansigt. Jeg skyller mig med iskoldt vand, til mit ansigt ikke længere kan føle noget. Jeg tvinger mig selv til at kigge mig selv i spejlet. Så. Jeg er nødt til at holde op med at drikke! Så! Jeg har besluttet mig. Jeg kan godt. SÅ. Nu er det nok. Jeg har fået nok.

Inuk, det søde menneske, lytter. Jeg er blot et menneske, som har brug for at få nogle ting ud, og dette kan han forstå. Jeg er så stolt over, at jeg er undsluppet. Folk ville have givet op, hvis de havde oplevet det samme, men jeg står stadig oprejst! Så stærk er jeg! ”Du er ikke blevet svigtet, og du har fået en masse kærlighed. Du vil aldrig kunne forstå. Mit sind… Mit sind er blevet stærkere! Det indre udvikler sig så meget, når man er blevet udsat for så forfærdelige ting! Det indre…”
Jeg prøver at forklare ham mine følelser, men bliver stoppet af en person, som kommer ind af døren. Jeg føler en uforklarlig glæde, rejser mig op og løber mod hende uden at tøve.
”Ivik!” siger jeg og giver hende et kram. Hun hilser med et nik. Oh, livet er skønt!
”Hvad så? Kom ind,” siger jeg, griber hendes arm og fører hende mod sofaen. Hun skal sidde ved siden af mig.
”Jeg blev inviteret, så jeg besluttede mig for at kigge lidt forbi,” siger hun.
 
”Det var godt du kom! Så du min sidste besked?” spørger jeg. ”Hvad var det nu?”
”Måske kan du gætte dig frem til det,” siger jeg og rører ved hendes ryg. Jeg vil score hende.
”Hvad?” spørger hun uden at kigge.
Jeg vender hendes ansigt mod mig og hvisker til hende. ”Jeg har ha lyst til dig, siden første gang jeg så dig.”
Hun smiler bare, og jeg opdager, at jeg er nødt til at anstrenge mig mere. Jeg vil gøre alt, alt, ALT for, at det lykkes for mig.
”Inuk, kom her!” råber jeg, ”Kom og sæt dig ved siden af os!” Jeg præsenterer dem for hinanden, da han kommer.
”Inuk, det er hende Ivinnguaq, jeg har snakket om. Ivinnguaq, det er min bedste ven, Inuk.”
De hilser på hinanden. Men heller ikke mere. Jeg tager Inuk om halsen og kommer tættere på Ivik.
”Inuk er til mænd. Du er til kvinder. Jeg er til begge! Er det ikke fedt?” Jeg begynder at grine, da jeg opdager, at jeg er alene om det.
”Arnaq!” siger Inuk og skubber mig let væk. Jeg ved ikke, hvad der går ham på. Jeg ignorerer ham og vender mig mod Ivik. For jeg er ved at score hende. It’s now or never.
”Miki Løvstrøm, ikke? Kender du ham?” Ivik stirrer bare på mig.
”Han prøver at score Inuk. Er det ikke mærkeligt?”
”Hvad? Sagde du Miki Løvstrøm?” spørger et ukendt ansigt, som sidder ved siden af os.
”ARNAQ!” råber Inuk.
”Hvad?” spørger et andet ansigt.
”Hun siger, at Miki Løvstrøm er homo!” siger det første ansigt højt. ”Ej, helt ærligt! Han har kone og børn!” siger et andet ansigt. ”Seriøst! Han forsøger sig med Inuk! Er det ikke rigtigt, Inuk?” Det første skide ansigt bliver ved.
Da Inuk ikke svarer, vender jeg mig mod ham og ser ham spurte ud. Men mine tunge ben forhindrer mig i at rejse mig op. Det går nok. Han er nok ikke længere vred i morgen.
Jeg tager en dyb indånding og ringer. Han svarer ikke, og jeg prøver igen. Måske sover han. Han svarer ikke, og jeg prøver igen. Det går nok. Han skal
 
nok svare. Han svarer ikke, og jeg prøver igen. Kom nu. Han svarer ikke, og jeg prøver igen. Nej. Han svarer ikke, og jeg prøver igen. Shit. Han svarer ikke, og jeg prøver igen. Jeg dør.

Satans! For helvede! Alkohol ødelægger! Mit liv er ødelagt! Forbandede liv! Det forbandede forsvinder aldrig! Det forbandede taber aldrig! Forbandede far! Forbandet far dør aldrig!
Jeg har ikke gjort noget galt. Det er min opdragelse, der er gået galt. Jeg har ikke gjort noget ondt. Det er min far, der har gjort ondt. Jeg misbruger ikke. Det er min far, der er misbruger. Det er synd for mig. Min mor er ligeglad. Jeg er ikke skyld i noget. Jeg er blevet omsorgssvigtet, og det er skyld i det hele.

Mit syn er dårligt. Mine tanker kører. Min krop er forvirret. Noget trænger ind i mig. Jeg er nøgen. Jeg opdager, at det er Ivik og tillader det. Jeg er lettet over, at det er en kvinde. Da hun stopper, kommer jeg i tvivl. Jeg er i tvivl om, om jeg er kommet.
”Har du ringet til Inuk?” hører jeg hende spørge, men får ikke fat i det. ”Hvad?”
”Har du ringet til Inuk?” spørger hun igen, og jeg forstår det ikke. ”HVAD?”
”HAR DU RINGET TIL INUK?”
Jeg bliver lidt mere klar i hovedet. ”Nej, hvorfor?”
 
”Ring til ham og sig undskyld,” hører jeg hende sige. ”Hvorfor?”
Jeg kan ikke forstå det. Hun giver mig et glas vand og går sin vej. Everything’s fury	ur.. blurry.. Blurry. Jeg dør af tørst og drikker. Hvad
sker der? Hvor er jeg? Hvad er klokken? Jeg vandrer ud af et ukendt værelse. Jeg vader gennem en masse sovende mennesker, som ligger overalt. Det er blevet morgen. Den skide sol stråler lige ind på mig. Jeg har festet lige til morgenstunden. Jeg er nødt til at tage hjem.

Jeg vil ikke drikke igen. Så har jeg besluttet mig. Jeg klarer den nok; jeg skal nok undslippe. Men mine tanker pirrer mig. Min sorg fylder ubeskriveligt meget. Jeg fortryder, så det smerter. Ensomheden torturerer mig. Min ensomhed er skræmmende.

 
 
 
 
Jeg er nødt til at overkomme frygten. Jeg er nødt til at vinde over frygten. Da jeg ikke kan gøre andet, ringer jeg og får kvalme.
”Min elskede!” siger kællingen beruset.
”Mor, jeg har ikke ere penge. Kan du sætte noget ind?” ”Min datter! Kan du ikke engang hilse? Du er så uhø ig!” Hun prøver at opdrage mig.
”Kom nu, giv mig penge! Jeg har ikke noget at spise!” You’re too late, bitch.
”Datter! Stop den tone! Hils på din far.” Oh, God no. Please, no.
”Datter? Min søde datter, min kære, min egen!” Den forpulede mands stemme giver mig kvalme. ”Jeg har ikke nogen penge. Giv mig lige noget?”
”Min søde datter, min kære. Jeg savner dig. Savner du mig?”
Hans stemme ændrer sig. Hans stemme bliver genkendelig. Bliver skrækindjagende. It’s a trick, you know. I give, he gives. I give, he gives. I
 
give, he gives. A trick. Always has been, always will be. I give, he gives. I give, he gives. I give, he gives.
“Ja,” svarer jeg nærmest lydløst. “Ja, hvad? Svar ordentligt.”
Vent dig bare, jeg skal nok få ram på dig. “Ja, jeg savner jer.”
Vent jer bare, jeg stikker jer ned. “Savner du mig meget?”
“Ja, jeg savner dig.”
Vent dig bare, jeg myrder dig. “Mere?”
“Ja.”
Vent dig bare.
”Jeg sætter penge ind.”
 at’s the trick. I give, he gives.  e trick.

Jeg er ved at dø af sult og går forbi bageren først. Beløb for højt. Får afslag. Jeg trækker min hætte op og når bussen. Jeg kan dårligt holde balancen.
Solen blænder. Vejen giver mig kvalme, men der er lang vej endnu. Forsøger at holde mig vågen. Forsøger at overleve. Genkendelig følelse. Folk glor. De tænker, hvad laver hun? De tænker, hvorfor? De tænker, den stakkel! Jeg er ligeglad, tænker jeg. Jeg vil bare gerne nå hjem. Jeg stiger af bussen og vil egentlig gå uden om børnene. Men min krop bestemmer over mig. Jeg er nødt til at tage den hurtigste vej. Jeg er nødt til at holde min krop kørende, mens min hjerne stadigvæk fungerer. Min krop er nødt til at nå hjem.
Barnet er bange for mig, spørger, mor, hvad er der galt med hende? Moren stirrer ondt på mig, svarer, du må ikke kigge, hun er syg. Skam. Teenageren holder øje med mig, spørger, hvad laver hun, er hun mon klar i hovedet?
Den anden gør grin med mig, svarer, den luder, hun er blevet kneppet. Forlegenhed. Mine tanker falder ned på jorden. Blæses væk med vinden. Forsvinder. Uden rester. Autopilot. Min hjerne slukkes. Autopiloten tændes. Skammen stopper. Autopiloten starter. Følelsen dør. Min krop går.

One step, two steps
 ree steps, four steps Walking
 
I’m walking
I’m doing the walk of shame
 e walk of shame

Autopiloten har åbenbart ført min krop hjem, for jeg er ikke død. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke er død. You know, I give, he gives. Autopilot when I give. Autopilot when it’s over. Autopilot when I’ve sinned. Autopilot when I’m sober. Autopilot forever.


 
 
I give, he gives.

Jeg går i bad igen. Oh, hellige weekend. Jeg putter makeup på. Oh, uforudsigelige weekend. Jeg sætter mit hår. Oh, utilregnelige weekend. Parfume på. Oh, ballademager weekend. Jeg er klar. Oh, festlige weekend. Jeg fester igen. Oh, uendelige weekend. Gentagende weekend. Går i cirkel. Kommer altid tilbage.
 
 
 

 
Stay

Jeg opdagede det første gang, da jeg var otte år gammel. Min veninde kom hen til mit klasseværelse i frikvarteret. Hun bad mig om at følge med. Jeg gik glad hen til hende. Hun hilste ikke engang og sagde, at hun ikke længere var venner med mig og løb sin vej. Hun var nået langt i den store gang, da jeg begyndte at løbe e er hende. Jeg var altid den hurtigste og den stærkeste af alle piger, så jeg nåede hende med det samme og stoppede hende. Hvorfor er du ikke længere venner med mig, spurgte jeg. Lad os være venner igen, sagde jeg, da hun bare gik sin vej. Du leger altid med biler, svarede hun. Du vil ikke lege med dukker, sagde hun. Jeg blev ked af det, fordi jeg godt kunne lide at lege med hende. Men jeg var træt af, at hun hele tiden ville lege med dukker, og glemte hende, så snart jeg k nye venner. E er det legede jeg kun med drenge. Uden at sætte spørgsmålstegn ved det opdagede jeg, at jeg var anderledes end de andre piger.
Jeg begyndte at føle det, da jeg var ti år gammel. Vi spillede fodbold en
a en, da en kammerat pludselig kaldte på mig. Jeg scorede hurtigt mål og gik derhen. Jeg var bange for, at mit hold ville tabe kampen, og jeg skyndede på ham, da han var for genert til at sige noget. Vil du komme sammen? spurgte han stille. Hvorfor? spurgte jeg forvirret. Fordi du er så god til at spille, sagde han, fordi du er sød. Jeg sagde nej og tog ud på banen igen. Jeg ville hellere være venner, fordi kærester kyssede. Mange piger kom for at se os spille, og mine kammerater begyndte at blive enige om, hvem der skulle komme sammen med hvem. Hvem vil du spørge? spurgte de mig. Hende med den røde jakke, svarede jeg dem. Hende havde jeg ellers tænkt mig at spørge, sagde en af mine venner. Så hende dér med brillerne, sagde jeg. Vi samlede mod og gik derhen, en e er en. Nogle kom tilbage med et ja.
Andre kom tilbage med et nej. I håb om at få et ja gik jeg spændt hen til pigen med brillerne. Hun svarede mig et måske, og senere med et nej. Det er o.k., en anden vil sige ja til dig, trøstede de mig. Uden at sætte spørgsmålstegn ved det begyndte vi at spille fodbold igen, for nogle k ja og nogle k nej. Siden da begyndte jeg at føle, at jeg lignede drengene mest, men tænkte ikke nærmere over det.
 

Jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved det, da jeg var femten år gammel. Vi var i klubben, da min ven kom hen til mig og hviskede. Jeg var sammen med en pige i går, sagde han. Har du været sammen med en dreng? spurgte han. Nej, svarede jeg. Vil du være sammen med en pige? spurgte han. Jeg ved det ikke, svarede jeg. Da mine venner begyndte at snakke om at være sammen med piger, følte jeg mig udenfor. Da jeg ikke havde kommet sammen med én, og heller ikke været sammen med én, kunne jeg ikke længere følge med. Siden da tænkte jeg over, om jeg lignede drengene mest.

Jeg kom i tvivl, da jeg var seksten år gammel. En dag, hvor mig og min mor var alene i huset, kom hun ind på mit værelse e er at have lavet noget i køkkenet. Har du ha en kæreste? spurgte hun mig. Nej, svarede jeg. Får du ikke snart en kæreste? spurgte hun. Jeg ved det ikke, svarede jeg. Vil du have en kæreste? spurgte hun igen. Nej, svarede jeg. Alle de piger jeg kendte, blev forelsket i drenge, og det kunne jeg ikke forstå. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke kunne blive forelsket, selvom jeg var en pige. Siden da kom jeg i tvivl om, hvem jeg lignede mest. Jeg opdagede, at jeg var anderledes end alle.

Mine venner begyndte at sætte spørgsmålstegn ved mig. De satte spørgsmålstegn ved, hvor de skulle placere mig. Da mine venner begyndte at sætte spørgsmålstegn ved mig, begyndte jeg at sætte spørgsmålstegn ved det. Jeg satte spørgsmålstegn ved, hvorfor de satte spørgsmålstegn ved mig. Min familie kom i tvivl om mig. De var i tvivl om, hvem jeg var. Da min familie kom i tvivl om mig, kom jeg i tvivl om det. Jeg kom i tvivl om, hvorfor de var i tvivl om mig.

Hvorfor er du mere sammen med drengene? Hvorfor får du aldrig en kæreste?
Hvorfor har du ikke været sammen med nogen?

Da de blev ved med at spørge, begyndte jeg at undre mig over, hvor jeg skulle placere mig selv. Da de blev ved med at være i tvivl om mig, begyndte jeg at komme i tvivl om, hvem jeg var. Jeg satte spørgsmålstegn ved min
 
tvivl. De havde behov for et svar, og jeg fandt det nødvendigt at lede e er det.

Jeg bekræ ede det, da jeg var atten år gammel, og jeg yttede til en større by for at studere. Vi tog til byen en a en, og en ung kvinde, som jeg ikke kendte, kom over til mig. Hvor er du sød, sagde hun. Har du en kæreste? spurgte hun mig. Jeg svarede nej. Men du er til kvinder, ikke? spurgte hun. Da jeg ikke svarede, spurgte hun, om hun måtte kysse mig, og jeg tillod det. Jeg kunne godt lide at kysse en kvinde. E er kysset følte jeg, at jeg havde lyst til at være sammen med en kvinde. Jeg opdagede, hvordan jeg var anderledes end alle dem, jeg kendte. Jeg bekræ ede, at jeg godt kunne lide kvinder.

Men selvom jeg havde svaret på mine venners og min families spørgsmål, holdt de ikke op med at spørge.
Hvorfor er du til kvinder?
Da jeg ikke kunne nde svar på det, kom jeg i tvivl om nødvendigheden af at sætte spørgsmålstegn ved det. Da jeg ikke længere syntes, det var nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved det, lod jeg være med at spørge mig selv. Da jeg ikke kunne svare på, hvorfor jeg var til kvinder, var mine barndomsvenner ikke længere venner med mig. Dem, jeg spillede fodbold med; dem, jeg havde det sjovt med; dem, jeg var ked af det med; dem, jeg var gode venner med, forlod mig på grund af min seksuelle orientering. Da jeg ikke kunne forklare, hvorfor jeg var til kvinder, holdt min familie op med at kontakte mig. Min mor, som bar mig i sin mave; min mor, som ammede mig; min mor, som opfostrede mig; min mor, min egen mor, kunne ikke tilgive mig. Min far, som havde givet mig mit liv; min far, som puttede mig i seng; min far, som spillede fodbold med mig; min far, min egen far, kunne ikke forstå mig. Da de ikke kunne acceptere, at jeg var til kvinder, var jeg ikke længere deres datter. De forlod mig. Og det var hårdt at blive forladt. Det gjorde meget ondt.

Nu er jeg 23 år gammel. Mine venner er min familie. De sætter ikke spørgsmålstegn ved noget. De har ikke behov for det. De spørger mig ikke, hvorfor jeg er til kvinder. De sætter ikke spørgsmålstegn ved, hvorfor man er homoseksuel. De støtter mig. De forlader mig ikke. Jeg er blevet forelsket.
 
Jeg er sammen med én, som ikke er i tvivl. Jeg har en sød kæreste, som jeg holder af, og hun vil ikke forlade mig, fordi jeg er mig selv. Hun elsker mig for den, jeg er. Jeg har en kæreste, som jeg elsker overalt på jorden.

Jeg bliver ikke spurgt længere. Jeg bliver ikke tvivlet på længere. Jeg bliver ikke forladt mere.

Jeg har gjort rent i hele vores lejlighed, og lu en er ren. Jeg har ski et vores sengetøj, og det du er af renhed. Jeg har lavet mad, og køkkenet du er godt, mens maden står klar. Jeg har tændt de farverige stearinlys. Jeg har købt blomster til hende. De står ot på bordet. Da jeg er klar til, at hun kommer hjem, tænder jeg for musikken og sætter mig i sofaen og venter. Jeg glæder mig til at tilbringe a enen sammen med hende. Jeg vil gerne have, hun får en god oplevelse. Jeg vil have, at vores 1 års dag bliver uforglemmelig.
”Hej,” hilser hun, da hun kommer ind. ”Heej.”
Jeg kommer over til hende og giver hende et kys. ”Hvor du er her godt, har du lavet mad?”
”Kom ind i stuen, når du er klar,” smiler jeg bredt.
Hun ser overrasket ud, da hun kommer ind, og giver mig et kram. ”Hvad har du lavet? Hvor er her hyggeligt!” siger hun.
”Vi mødtes for et år siden. Jeg elsker dig.”
Jeg kysser hende. Hun lægger armene omkring mig og kysser mig. ”Sæt dig ned. Lad os spise.”
Jeg åbner for vinen og giver hende et glas. En uforglemmelig a en er startet. Det er kærlighed. Det er lykke. Det er livet.

”Hvorfor?” spørger hun.
”Jeg ved det ikke!” svarer jeg.
”Jeg spørger dig. Svar mig lige, HVORFOR?” ”Jeg ved det ikke! Jeg kan ikke forklare det!” ”Prøv. Forklar mig.”
”Jeg ved det ikke, sagde jeg!” Hun står op fra sengen.
 
”Du skal ikke gå!” bønfalder jeg hende.
”Så prøv at forklare mig det!” siger hun pirret.
”Jeg kan ikke forklare det!” begynder jeg at græde.
Hun dækker sin nøgne krop ved at tage en lang T-shirt på. Hun sætter sig ved min side og rører ved mit hår.
”Jeg bliver ikke vred på dig. Jeg vil bare gerne vide det,” siger hun. ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg er sådan.”
”Kan du ikke lide mig?” spørger hun. ”Jeg kan virkelig godt lide dig.” ”Synes du, jeg er kedelig?”
”Nej.”
”Hvad er grunden så?”
”JEG VED DET IKKE, HAR JEG SAGT!” siger jeg vredt.
”IVINNGUAQ! HVORFOR MÅ JEG IKKE RØRE VED DIG?” spørger hun
højt.
”SARA! HOLD OP!”
”HVORFOR MÅ JEG IKKE BOLLE DIG?” begynder hun at råbe.
Jeg græder mere. Hun står op, tager sin dyne og pude, forlader værelset og forsvinder ud mod stuen. En uforglemmelig a en. Spørgsmålstegnets begyndelse. Tvivlens nat.
 
 
 
 

Da hun kommer hjem, går jeg tavst hen til hende. Jeg kigger forlegent på hende, og da hun giver mig et lille smil, ser jeg, at jeg er blevet tilgivet. Jeg giver hende et kram med det samme. Jeg holder så meget af hende, at det gør ondt at såre hende. Resten af a enen vil jeg viske skænderiets følger væk.
”Undskyld.”
Jeg kysser hende på halsen.
”Det er nt,” siger hun og giver mig et kram, ”Jeg håber, du får det bedre.” ”Jeg skal nok få det bedre.”
Vi holder om hinanden den a en. Selvom vi ikke siger ret meget, er vi tætte. Sara prøver ikke at gå i seng med mig. Jeg bliver beroliget af, at hun ikke prøver. Spørgsmålstegn. Tvivl.
 
 
I dag er en ny dag. Hun er på vej hjem, og jeg tager mit tøj af. Selvom jeg allerede har været i bad i morges, beslutter jeg mig for at skylle mig. Jeg sæber hele min krop ind. Jeg vasker mig grundigt de steder, jeg sveder mest. Jeg sprøjter vand i skridtet. Jeg er nødt til at gøre mig lækker. Jeg skal bevise, at jeg gerne vil. Jeg skal vise, at jeg godt kan. Mit korte hår bliver tørt med det samme. Nøgen tænder jeg for stearinlys og spiller noget musik. Jeg lægger mig i sengen og putter vindruer på min krop. I min navle. Ved siden af skridtet. Mellem mine små bryster. I min hals. I ventetiden spiser jeg den, som er i min mund og tager en ny. Jeg ville grine, hvis jeg så mig selv. Jeg slukker for mine tanker, så jeg ikke bliver ov. Jeg forsøger kun at tænke på Sara, fordi jeg får lyst til at stå op, når jeg begynder at tænke på mig selv. I need to make an e ort. Jeg får en besked og tager min mobil med små bevægelser.
 
 
THANK GOD! Mine planer er gået i vasken, og jeg sætter mig hurtigt op og spiser vindruerne. Jeg tager min badekåbe på og smider nøglerne ud af vinduet. At least I made an e ort.
”Iggu! Ventede du længe?”
”Er først lige kommet,” siger hun og kysser mig, ”har du sovet?” ”Nej, har lige taget bad.”
Jeg nder hurtigt en undskyldning. Hun tager sin jakke af og åbner min badekåbe.
”Knock knock,” siger hun. ”Who’s there?”
”Ivana,” siger hun og lader min badekåbe falde. ”Ivana who?”
Det kilder i min mave. ”Ivana fuck you.”
Hun ser på min nøgne krop og begynder at kysse mig. Jeg tager hendes tøj af og vælter hende ned på sengen. Jeg slukker for mine tanker og forsøger kun at tænke på min tændte krop. Jeg giver magten til min krop. Men da jeg ligger oven på hende, tager hun fat i mine skuldre og vender mig om. Tavst vender jeg hende om igen og lægger mig oven på hende. Jeg begynder at røre ved hende. Men hun giver ikke op. Jeg ser hendes hænder komme tættere på, og min hjerne starter igen. Jeg prøver at holde min krop stille.
 
Men fordi min krop slet ikke kan klare det, rykker jeg mig. Jeg tager mine
 ngre ud. Inden hendes hånd nærmer sig for meget, bakker jeg væk. Jeg ser hende blive såret, og jeg fortryder mit ryk omgående. Hun bliver ov og ligger stille, og jeg aner ikke, hvad jeg skal sige.
”Sara…”
”Hvorfor?” spørger hun lavt. ”Jeg ved det ikke,” svarer jeg.
”IVINNGUAQ! HVORFOR?” råber hun, og jeg bliver forskrækket. ”JEG VED DET IKKE!” råber jeg tilbage og skjuler mit ansigt.
”Er du overhovedet til kvinder?” spørger hun vredt. ”HVORDAN KAN DU SPØRGE MIG OM DET?”
”HVAD HAR JEG GJORT?” siger hun og rejser sig op, ”GØR JEG NOGET FORKERT?”
”NEJ!”
”Hvorfor må jeg ikke røre ved dig? Der må være en grund til det!” Jeg forbliver tavs. For jeg har ikke et svar. Jeg ved det ikke.
”Synes du, jeg er ulækker?” spørger hun. ”Nej, slet ikke!”
”Hvorfor så? IVINNGUAQ, HVORFOR?”
Hendes ansigt bliver rødt. ”Jeg vil ikke røres!”
Bliver forskræmt, da hun tager sit tøj på. Så, tænker jeg, så forlader hun mig. ”Sara, hvad skal du? Går du?”
”Nej! Jeg vil have, du overnatter hos nogen! Jeg må ikke bolle dig!” ”Skal jeg gå?”
Jeg kan næsten ikke tro hendes ord. ”Ja. Jeg vil gerne være alene.”
”Men jeg vil ikke være alene,” siger jeg, ”jeg vil ikke have, du forlader mig.” ”Så forklar mig det,” siger hun, ”Jeg kan ikke blive ved uden svar.” ”HVORFOR SKAL ALTING HAVE ET SVAR?” råber jeg ad hende.
Hun stiller sig op foran mig.
”Kom tilbage, når du har et svar,” siger hun og giver mig mit tøj.
Det gør for ondt at såre hende, og jeg tager mit tøj på. Jeg er bange for, at hun forlader mig, hvis jeg gør hende mere ondt, og går min vej. Jeg kan ikke klare at blive forladt igen.
 
 

Der er ere af de spørgsmål, jeg ikke har svar på, and I feel beaten. Jeg bliver forladt, når jeg ikke kan svare, og jeg er bange. Jeg frygter, at Sara forlader mig. Jeg kan ikke svare på hendes spørgsmål. Jeg kender ikke svaret. Hvorfor vil jeg ikke røres? Hvorfor kan jeg ikke lide det? De skide spørgsmål bliver aldrig færre, og jeg er træt af at nde svar. Hvorfor spørgsmål? Hvorfor svar? Hvorfor hvorfor? Folk er igen begyndt at stille mig
 
spørgsmål, og jeg begynder at spørge mig selv igen. Folk er igen begyndt at komme i tvivl, og jeg begynder at komme i tvivl om mig selv igen.

All along it was a fever

Jeg har fundet svar og går hjemad. Jeg har en forklaring til Sara. Jeg tror, at jeg har fundet svar på Saras spørgsmål. Jeg skal sige, at jeg har en sygdom. Jeg skal sige, at jeg ikke ved, hvad min sygdom er. Jeg skal sige, at jeg må have hjælp. Jeg skal love, at jeg skal få det bedre. Men jeg vil ikke sige, at jeg lige er gået fra en nøgen kvindekrop. Jeg vil ikke tilstå, at jeg lige har bollet en anden kvinde. Jeg vil skjule, at jeg har været utro. Jeg har opdaget, at jeg har en sygdom. Ja, det er en sygdom. En forurenende sygdom. En ødelæggende sygdom. En uhelbredelig sygdom. Jeg sårer nogen, og det gør ondt. Ja, jeg har en sygdom. Jeg er psykisk syg.

”Sara, vil du lytte til mig?” ”Ja, selvfølgelig.”
”Jeg tror, jeg har en sygdom.” ”Hvordan?”
”I skridtet…”
Jeg ved ikke længere, hvad jeg skal sige.
”En kønssygdom? Hvordan?” spørger hun ubekvemt.
”Nej, ikke på den måde. Men jeg tror, jeg fejler noget dernede.” ”Gør det ondt, når jeg rører ved dig?”
Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare og nikker. Jeg har svaret på spørgsmålene. Jeg lyver, men er ligeglad. Jeg vil ikke blive forladt.
”Hvorfor har du ikke sagt noget? Du skulle bare have sagt det,” siger hun og lægger sine arme omkring mig.
”Jeg ved det ikke…”
”Du bestiller tid hos lægen, ikke? Så nder du ud af, hvorfor det gør ondt på dig.”
Jeg nikker. Føler mig lettet, fordi jeg ikke bliver forladt.
 
 
Hele e ermiddagen går jeg en lang tur væk fra byen. Jeg tænker på svar. Hvad fejler du, vil hun spørge. Jeg ved det ikke, vil jeg svare hende. Nej. Jeg vil ikke have hun bekymrer sig. Jeg har en sygdom kaldet på den måde, vil jeg svare. Hvad er det, vil hun sige og prøve at google det. Mine muskler er bare for spændte; det sker o e for kvinder, og det vil forsvinde af sig selv, siger de, vil jeg bare svare hende. Hvad skal du så gøre for at få det til at forsvinde, vil hun spørge mig. Jeg skal røre ved mig selv, vil jeg svare hende, for jeg tror, at det er det man gør. Nej. Jeg vil ikke røre ved mig selv. Jeg vil ikke røres ved. Hvis jeg ikke dyrker sex i en længere periode, vil det forsvinde af sig selv, vil jeg svare. Jeg har en forklaring. Hun vil ikke længere sætte spørgsmålstegn ved det. Hun vil ikke længere være i tvivl. Men jeg vil ikke nde svar på mine egne spørgsmål og min tvivl. Så længe jeg ikke bliver forladt.
 

”En måned siden, du var hos lægen, og der er ikke sket noget,” siger hun. Jeg svarer ikke.
”Vil du bestille tid igen?”
”Har faktisk følt, at det bliver bedre de sidste par dage,” svarer jeg. ”Er det rigtigt?”
Hendes smukke ansigt stråler af glæde. Hvis jeg ikke vil blive forladt af den person, jeg elsker højst, er jeg nødt til at nde mig i det. Jeg må give hende det, hun gerne vil have. Jeg er nødt til at blive rørt ved. Jeg må se bort fra min elendighed. På fredag, beslutter jeg mig, på fredag vil jeg sige, at jeg ikke længere har ondt. Og de ellers så langsomme dage lyner af sted, og jeg får ikke tid til at forberede mig fuldstændigt. Men jeg vil ikke risikere de forfærdelige følger, hvis jeg udsætter det igen. Jeg kan ikke forestille mig, at Sara ikke er ved min side.

Da dagen er kommet, føler jeg nervøsiteten ramme hårdt. Jeg kommer i tanker om, at alkohol bedøver, så jeg køber to asker vin. Jeg håber, at mine følelser vil holde deres kæ , når jeg bliver fuld. Jeg vil kun tænke på Saras dejlige krop. Jeg vil kun se på det, jeg rører ved. Jeg skal bare lade være med at mærke Saras hænder. Jeg vil være forberedt. Jeg vil overkomme min sygdom. Jeg behøver ikke at spørge. Jeg skal ikke være i tvivl. Jeg elsker Sara. Vi har tømt de to asker vin, og lige før jeg skal til at forberede mig på det næste, bliver min bøn hørt.
”Skal vi ikke smutte forbi byen?” spørger Sara. ”Seriøst?”
”Ja, vi har jo ikke været ude et stykke tid.”
THANK GOD! Mine planer er gået i vasken, og jeg føler en stor lettelse. Jeg rejser mig hurtigt og gør mig klar til at gå. I taxaen ser jeg på, mens vi kommer længere væk fra lejligheden. Da jeg mister den af syne, glemmer jeg den skide seng. Jeg smider mine tankers forbandede plageånd ud. Da vi kommer til byen; da vi er blandt mennesker; da vi ikke længere har et sted, vi kan bolle, holder jeg min søde kærestes hænder uden at være ubekvem.
Jeg nærmer mig hende uden bekymringer. Kysser hende ua rudt og uden grænser.
”Vent lige, jeg skal lige hilse på nogen,” siger Sara.
 
Hun går imod en person, som er sammen med Arnaq, hedder hun vist nok. Jeg kigger på Saras krop. Men da jeg ser på hendes øjne, ser jeg noget, som skræmmer mig. Saras øjne ændrer sig. Hendes bevægelser ændrer sig. Jeg mærker, at jeg bliver frataget noget, og rædslen rammer mig. Jeg mærker, at jeg er ved at blive forladt, og overlevelsesinstinktet tager over. Jeg kan ikke længere vige uden om mine planer. Sara er liderlig. Jeg tager hende om ryggen, uplanlagt, og kysser hendes hals, da hun kommer tilbage. Min dyrebare.
”Knock knock,” siger jeg smilende.
”Who’s there?” spørger hun en smule forvirret.
”Who would you like it to be?” spørger jeg, ”lad os tage hjem.”

Lige da vi sætter en fod i vores lejlighed, år jeg hendes tøj af, og trækker hende hen mod soveværelset. Hun klæder mig af. Gør det virkelig ikke ondt mere? spørger hun. Nej, svarer jeg. For jeg vil have det overstået. Jeg rører ved hende først. Det er så længe siden, at jeg glemmer alt det onde i kort tid. Men det onde dukker altid op igen. Da hun ganske forsigtigt nærmer sig med sin hånd, forsøger jeg at holde ud. Gør det ondt, spørger hun. Nej, svarer jeg. Det gør ikke ondt i min skide kusse. Men min sjæl er i smerter.
Den har det vanskeligt. Den bliver misbrugt. Og lige der opdager jeg, at jeg aldrig nogensinde vil overkomme min sygdom. Jeg begynder at tro, at jeg bliver forladt.

Round and around and around and around we go

”Undskyld,” siger jeg med ryggen til, da hun prøver at falde i søvn.
”Det er o.k.,” siger hun og forsøger at lyde glad, ”du skal nok blive rask igen.” Jeg kan høre hendes smerte. Jeg har medlidenhed med den, jeg sårer. Det gør mere ondt at såre end selv at blive såret, så jeg tager mit tøj på og går ud, fordi jeg ikke længere kan klare det.
”Jeg skal lige ha’ noget lu .”
Jeg tager til min vens e erfest, og da Arnaq, hedder hun vist nok, prøver at gå i seng med mig, kommer jeg i tvivl om, hvem jeg er. Sygdommen viser sit ansigt. Jeg er ved at nde svar på spørgsmålet, og jeg er angst. Jeg frygter at blive forladt igen og tvinger mig selv til at glemme min utroskab og lægger mig ned ved min kærestes side. Jeg kan ikke overleve at blive forladt igen og
 
glemmer mit svar. Jeg skal aldrig nogensinde tænke på det igen, lover jeg mig selv. Sara. Hvis Sara er ved min side, er jeg tilfreds.

Not really sure how to feel about it but something in the way you move
makes me feel like I can’t live without you

 
 
 
 
 
 
Der er ikke lang tid, til hun kommer ind ad døren. De grønne vindruer er placeret ved siden af bollerne på bordet. Tjek. Kakaoen er klar til at blive overhældt med kogende vand. Tjek. Stearinlysene er tændt. Tjek. En romantisk komedie begynder, når jeg trykker play. Tjek. Slet beskeder. Tjek. Jeg har gjort rent i vores lejlighed og vasket tømmermænds lugten af, så hun kan komme hjem til et hyggeligt hjem. Jeg har vasket det tøj, jeg havde på i går, og har ha min jakke liggende udenfor hele dagen. Jeg har det dårligt, men drikker en del vand og sutter på et bolsje, så jeg kan sørge for, at hun har det godt og bliver forkælet. Jeg hører hende ved indgangen og tager en dyb indånding. Jeg tjekker min mobil for beskeder. Da der ikke er noget, er jeg klar, til hun kommer ind.
”Hej,” hører jeg hende hilse. ”Heej,” svarer jeg højlydt.
Jeg hælder kogende vand i kakaoen og går hen til gangen. Kysser hende, tager hendes taske og kysser hende igen.
”Kom indenfor,” siger jeg smilende og går tilbage til stuen.
 
Jeg hører hende gå ud i badeværelset. Tjekker min mobil igen og sætter den på lydløs, bare for at være sikker. Hun kommer ind i stuen, ser bordet, smiler og giver mig et kram. Jeg masserer hendes ryg lidt og kysser hendes kind.
”Sæt dig ned, så skal jeg lige gøre klar,” siger jeg.
Jeg rører kakaoen, tager vindruerne og bollerne med og sætter mig ved siden af hende.
”Går det godt?” Hun nikker.
”Tak fordi du har gjort rent.” ”Det var så lidt.”
Jeg kysser hende lidt. Hun drikker lidt af sin kakao og vender sig mod mig. ”Hvad med dig? Har du tømmermænd?”
”Nej, jeg har det nt. Jeg var ikke særlig fuld, så jeg er bare lidt træt.” ”Hvor var e erfesten henne?”
”I blokkene.” ”Var det sjovt?”
”Det var nt. Men jeg var så træt til sidst, at jeg drak noget vand og gik hjem. Og jeg savnede dig også.”
Jeg smiler.
”Du kom jo først hjem da det var blevet lyst. Du må være træt.” ”Nej, jeg har det nt.”
Jeg vil ikke snakke om i går og ski er emne.
”Sæt dig ned på gulvet, så giver jeg dig massage,” siger jeg.
Hun sætter sig på en pude på gulvet, og jeg henter en creme i badeværelset. Jeg kommer tilbage og ser, at hun har taget sin T-shirt af og startet lmen. Jeg kysser hende på hovedet mens jeg masserer hendes skuldre.
”Har ikke mere taletid. Skal lige tanke den op på internettet,” siger hun, ”lad mig lige bruge din mobil.”
”Nej, jeg tanker den op med min bærbare,” svarer jeg hurtigt.
”Den er så langsom. Det går hurtigere med mobilen. 2 sekunder,” siger hun. Kan ikke gøre andet end at give hende min mobil. Jeg har slettet mine beskeder, det går nok, jeg beroliger mig selv, det skal nok gå. Jeg holder vejret, mens Sara har min mobil i sine hænder.
”Hvem er Arnaq?” spørger hun forvirret.
 
Jeg opdager, at jeg er ved at blive forladt, og jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg er blevet født. Jeg kommer i tvivl om mit liv.
”Hvem Arnaq?” besvarer jeg hendes spørgsmål med et spørgsmål for at redde mig selv.
”Du har fået en besked fra Arnaq,” siger hun.
”Jeg håber, jeg har fornøjet dig, og en smiley der blinker,” læser hun beskeden op.
”H.. hvad? Jeg ved det ikke.”
Ved ikke, hvad jeg ellers kan svare. Hun står foran mig. ”Hvorfor skriver hun sådan?” spørger hun.
”J.. jeg ved det ikke.”
”Ivinnguaq,” fatter hun mistanke, ”Ivinnguaq, har du været utro?”
Jeg kan ikke længere holde det hemmeligt. Jeg kan ikke længere skjule mig. ”Ivinnguaq, har du været utro?” spørger hun igen.
Det eneste, jeg tænker på, er at blive forladt. ”H.. hvordan kunne du?” spørger hun i sorg. ”Jeg ved det ikke.”
”Hvordan kan du være sammen med en anden? Jeg må ikke engang røre ved dig.”
Hun griner lidt lamslået. Da hun ikke siger mere, ved jeg, at tiden er inde. Hun forlader mig. Hun forlader mig, og jeg kan ikke bevæge min krop.
Hændelsen er så forfærdelig, at min krop bliver stiv. Det gør så ondt at såre, at min sjæl har forladt min krop. Jeg ser hende gå. Jeg er blevet forladt.
 
 
 
 
I want you to stay
 
 
 e reason I hold on ‘Cause I need this hole gone

Funny, you’re the broken one
But I’m the only one who needed saving
 
 
I want you to stay
 
 
Jeg har ikke været udenfor i næsten to uger, og solstrålerne gør ondt i mine mørke øjne. Jeg kvæles af forårets fugt. Den varme brise puster på mit ansigt, og larmen gør ondt i mine ører. Min sjæl bliver tortureret, fordi jeg torturerer min krop. Da hun kommer tættere på, kan jeg høre min hjertebanken. Jeg vil ikke miste hende. Jeg føler min smerte, da hun lægger sine arme omkring mig. Jeg vil virkelig ikke miste hende. Jeg føler den smerte, jeg har voldt hende, da hun kigger på mig. Jeg mister hende. ”Undskyld,” siger jeg og begynder at græde.
”Det er i orden,” siger hun og holder om mig.
”Jeg holder ellers så meget af dig. Jeg elsker dig så meget,” græder jeg. ”Det ved jeg godt,” siger hun med en venlig stemme.
”Kan du tilgive mig?”
”Ivik, kig lige på mig,” siger hun og giver slip på mig.
Hun lægger sine hænder på mit ansigt og kigger mig direkte i øjnene.
 
”Ivik. Jeg er til kvinder.” ”Det ved jeg godt…”
”Lyt lige til hvad jeg siger,” siger hun, ”jeg er til kvinder. Jeg er ikke til mænd.”
Jeg kan ikke forstå, hvad hun prøver at sige. Stirrer bare.
”Fordi jeg er til kvinder, kan jeg ikke være sammen med en mand,” siger hun igen.
”Hvad mener du med det?” spørger jeg. ”Jeg kan ikke være sammen med dig.” Jeg kigger.
”Jeg kan ikke være sammen med dig, fordi du er en mand.” Hun har opdaget svaret på det evige spørgsmål.
”Jeg vil ikke miste dig,” begynder jeg at græde igen. ”Du vil ikke miste mig. Jeg er ved din side. Jeg er her.” ”Hvad gør vi så?” spørger jeg.
”Jeg kan ikke være din kæreste,” siger hun. ”Det ved jeg godt.”
”Men jeg har sagt det før. Jeg er ved din side. Jeg støtter dig. Jeg vil være din ven.”
”Du må ikke forlade mig.” ”Jeg forlader dig ikke.”

Solstrålerne behager mine øjne, som kun har set sort i lang tid. Jeg kan du e den ellers frosne jord smelte. Den varme brise lyder som en sang. Da jeg kan mærke min krop, får min sjæl ro. Da min krop har fået svar, er min sjæl ikke længere i tvivl.

Jeg blev født igen da jeg var 23 år gammel. Jeg blev født som Ivik.
 
 
 

 
What a Day

04.32 What a day
Forårets nat vækkes til live. Den blå himmel lysner. Solstrålerne rammer Sermitsiaq, og nordøstens forårshimmel lyser rødt. Solstrålerne bevæger sig langsomt ned ad eldene og smelter rimfrosten på jorden. Nattens jord er frosset til, og så snart det smelter, vil nattekulden ikke længere trænge sig på. Den sidste sne smelter og løber stille ned, og så snart den forsvinder, vil vinterens barske kulde blive glemt. Forårets nat er lydløs. Der er ingen vind. Havet er stille, og stranden rammes mildt af bølgerne fra det åbne hav.
Fuglene, som har sovet gennem den kolde nat, vækkes af den lune sol, og de begynder at øjte. Forårets nat er stille. Nattens lys er mildt. Forårets genkomst er ren. Genkomsten giver ro. Jeg går gennem de tomme gader. Jeg har næsten ikke sovet og er følsom over for den kølige lu . Jeg får kuldegysninger og spænder mine muskler. Men snart vil solstrålerne varme min hud, og jeg vil glemme den kolde nat. Mens foråret kommer til live, vil min krop langsomt genoplives. Stilheden giver mig kræ er til at begynde dagen.
#Calmbeforethestorm

Jeg indånder frisk lu , før jeg går ind på Sana. Inden jeg forlader stilheden, lytter jeg til den. Korridorerne er tomme. Men jeg kan høre en svag lyd af en stemme i smerter. Jeg tager en dyb indånding og går mod lyden. På vejen går jeg ind på et toilet og vasker mine hænder. Da de ikke længere er beskidte, gør jeg det uundgåelige og går igen mod lyden. Jeg er nødt til at være stærk. Jeg åbner den tunge dør. Ansigtet er stramt og kroppen stiv.
Man kan se, hun er i smerter. Men hendes øjne fortæller noget andet. Nervøsiteten og glæden rammer mig.
”Hvad så?” spørger jeg.
”5 cm,” svarer hun smilende. ”Er det meget?”
”Ja, men der er lidt endnu.”
”Hvad tid startede det?” spørger jeg.
”Jeg k veer omkring klokken ti i går a es.”
 
”Hvorfor ringede du ikke allerede der?”
”Jeg ringede, da jeg k bekræ et, at jeg skulle føde. Så kunne du sove lidt længere,” siger hun.
”Næste gang ringer du med det samme.”
”Næste gang? Der kommer ikke til at være en næste gang!” siger hun pludselig i smerter.
Hun får veer, og jeg begynder usikkert at massere hendes ryg. Jeg skal være moster.
#pain #nowayback

06.14 What a day to welcome a baby
Da hendes veer bliver kra igere, er mine ngerknogler ved at knuses, men jeg føler kun min søsters smerter. Hendes ansigt er mørkerødt. Hendes krop er så oppustet, at jeg er sikker på, at den ville sprænge, hvis den blev stukket af en nål. Jeg skimter det, der prøver at komme ud og bliver forskrækket. Jeg nægter at besvime og forsøger ikke at forestille mig, at et stort hoved er ved at gå ud gennem et lille hul. Det kan umuligt være muligt. Jeg ved ikke, hvad det ligner. Seriøst, jeg ved fandeme ikke, hvad det ligner.
”Jeg skal kaste op! Pose!” skynder hun på mig.
Jeg tager en åben pose, som hænger ved sengekanten og holder den ved hendes mund. Jeg er lettet, da hun alligevel ikke kaster op. Hun får veer igen, og jeg glemmer nattens stilhed. Jeg stivner af forvirring og vender blikket mod jordemoderen for vejledning. Hun kigger tavst på mig, og jeg opdager, at jeg ikke kan gøre noget. Et menneske er ved at blive født, og vi kan ikke gøre andet end at vente. Min søster kan ikke længere styre sin krop. Hendes krop overtager magten. Hendes bevidste blik forsvinder, da hun begynder at presse, og jeg strammer alle mine muskler.
”Træk vejret. Ind og ud. Træk vejret,” siger jordemoderen.
Hver gang hun siger det til hende, lægger jeg mærke til, at jeg har holdt vejret og begynder at trække vejret igen.
”Jeg kan se hovedet,” hører jeg hende sige.
Mine tanker kører så stærkt, at jeg ikke længere kan følge med. Jeg holder op med at tænke. Med min søsters hånd i min nærmer jeg mig barnet som er ved at blive født. Hun presser igen, og hovedet dukker pludselig op. Jeg ser barnets hår, og jeg kan næsten ikke tro, at et menneske er ved at blive født.
 
”Hvis du presser hårdt til en sidste gang, kommer barnet ud,” siger jordemoderen.
Men min søster lytter til sin krop og hører hende ikke. Hun ved allerede, at hendes skabning vil komme ud, når hun presser til en sidste gang. Hun samler resterne af sine kræ er og gør sig klar. Hun er ved at bringe et menneske til verden. Hun presser til, og jeg kan ikke længere høre noget. Da barnets skuldre kommer ud, glider resten af kroppen ud. Der kommer en gennemsigtig væske ud. Blod sprøjter. Men mine øjne fokuserer på et smukt barn, og jeg er lamslået. Jeg kan ikke erne mit blik, da jordemoderen piller ved den nyfødte. Hun ryster barnets lille krop, og jeg indser, at det endnu ikke har grædt. Jeg indser, at det stadigvæk ikke trækker vejret. Jeg holder vejret. Jeg ånder ikke ud, før det begynder at trække vejret. Træk vejret, tænker jeg, træk vejret. Dets små arme og ben begynder at bevæge sig. Dets ellers sovende ansigt grimasserer. En højlydt gråd kommer ud, og jeg ånder ud. Min krop kan ikke længere bære på mine enorme følelser, og jeg mærker mine tårer trille. Barnet trækker vejret. Jeg vender blikket mod min søster.
Hun er desorienteret, men begriber, at barnet er blevet født, da jeg smiler til hende. Jeg kysser hende på panden. Jeg genoplever nattens renhed.
”Vil du klippe navlestrengen?” spørger jordemoderen.
Jeg ser på min søster for tilladelse. Hendes smil giver mig lov. Jordemoderen giver mig en sølvfarvet saks, og jeg klipper barnets forbindelse til sin mor over. Jeg skiller dem ad. Barnet er blevet til et menneske. Et individ.
Jordemoderen tager barnet op, lægger det på min søsters brystkasse og dækker det med et håndklæde. Selvom det er første gang, min søster møder sit barn, kender hun det allerede. Jeg ser hende fælde tårer og begynder selv at hulke. Kærlighed kan ikke overgås af noget som helst.
”Vil I vide, om det er en dreng eller en pige?” spørger jordemoderen.
Først nogle minutter e er fødslen opdager vi, at vi endnu ikke har tænkt på, hvilket køn barnet har. Det betyder jo ikke noget, tænker jeg. Jeg kan se på min søster, at hun tænker det samme.
”En lille pige,” siger min søster. ”En lille pige,” siger jeg.

Et rent barn.
”Vil du holde hende?” spørger min søster. Hun ser mig tøve og betragter mig spørgende.
 
”Det er ikke svært. Du sætter dig bare ned på en stol og holder hende sådan her,” siger hun.
”Nej, det er nt. Mine hænder er beskidte.”
Barnets renhed er for værdifuld for mig. Jeg vil ikke forurene det med mine hænder.
”Så gå ud og vask dem først,” siger hun og smågriner. ”Nej, det er okay,” svarer jeg lavt.
Beskidte hænder skal ikke røre. En forurenet sjæl skal ikke forurene. Et mørkt hjerte skal ikke elske.
#pureheartandblackheart #dontgotogether

08.26 What a day to give a damn
Jeg går ud af Sana og glemmer nattens kulde. Solen skinner højt. Byen er levende. Gaderne, som var tomme, sidst jeg gik her, er nu fyldt med mennesker i bevægelse. Jeg går langsomt mod byen og hilser på alle, jeg passerer. De este kan ikke undgå at se mit smil og hilser venligt tilbage, og jeg ignorerer dem, der ikke gør. Jeg vil være blind over for al negativitet. Jeg vil ikke se det. Min mave rumler, og jeg mærker, at jeg er ved at blive sulten og går hen til Brugsens café. Jeg er ligeglad med, at det er morgen, og køber en fransk hotdog. Gennem nogle store ruder kigger jeg på mennesker, som er ved at vågne op fra nattens søvn. Min franske hotdog er overfyldt med dressing, og jeg får noget på mine ngre, da jeg presser lidt til; men jeg er ligeglad. I dag kan jeg godt spise den. Jeg hælder dressingen ud og tager en slurk af ka en. Ka en smager så meget af vand, at man kommer i tvivl om, om det overhovedet er ka e; men jeg er ligeglad. I dag kan jeg godt drikke den. Selvom jeg er blevet færdig med at spise, bliver jeg siddende og betragter de mennesker, som går forbi. Engang imellem opdager jeg, at jeg dagdrømmer og håber, at hende, jeg tænker på, lige pludselig dukker op i menneske okken. Men fordi det aldrig sker, selvom jeg dagdrømmer hver dag, undgår jeg bare at håbe; men jeg er ligeglad. I dag kan jeg acceptere det. Jeg køber noget at drikke og beslutter mig for at tage lidt hjem for at hvile min trætte krop. Jeg sætter mig ind i en taxa med en chau ør, jeg ikke har set før. Taxachau ører kan være meget forskellige. Nogle er helt tavse.
Nogle siger forsigtigt noget om vejret. Nogle fortæller en lille historie. Men min chau ør i dag ser meget snakkesalig ud.
”Hvor er det et dejligt vejr,” starter han.
 
Jeg kunne have valgt ikke at svare ham. Men jeg beslutter mig for at give ham mulighed for at snakke. Jeg er ret sikker på, at han kommer til at snakke ua rudt hele vejen; men jeg er ligeglad. Jeg kan godt lytte i dag. ”Jeg glæder mig så meget til at få fri. Det er lidt svært at skulle på arbejde, når man ved, at man får travlt. Jeg tror, der er en virus i gang lige nu, for jeg er nok ved at blive forkølet. Jeg har ellers aldrig svært ved at stå op om morgenen, men jeg havde svært ved det i morges, og se nu bare; nu har jeg fået hovedpine. Det er utroligt, at min krop kan mærke, når der er noget dårligt i optræk. Jeg var lige ved at blive hjemme, men mit arbejde er meget vigtigt for mig, så jeg tog en pille i stedet. Ser du, jeg kan ikke nde ud af at holde fri fra arbejde. Jeg var til søs i ti år, fra da jeg var teenager, og var sjældent i land. Jeg begyndte at arbejde som brandmand, da jeg k en kone, og det ville have varet 30 år næste år, hvis jeg var blevet der. 30 lange år.
Hvor mange gange tror du, jeg holdt ferie i de år? Tre gange! Tre gange i løbet af 30 år! Jeg kan ikke nde ud af at holde ferie. Men jeg fortryder ikke, at jeg holder fri lidt o ere nu. Ser du, min mor er blevet gammel, og jeg tilbringer tiden med hende, når jeg har fri. Jeg har det  nt med, hvis hun går bort, for der er så mange, jeg kender, der er gået bort, siden jeg var barn, at jeg er blevet vant til det. Livet er jo sådan. Hun er blevet dement, og jeg bliver bare underholdt af det. Ser du, man bliver glemsom, når man bliver ældre. Min ekskone har inviteret mig til middag i a en, så vi kan spise sammen, nu når vores datter kommer rejsende forbi. Og det var altså lige før, jeg glemte det. Min datter har gået på e erskole i Danmark, og nu arbejder hun og kommer ret sjældent til byen. Jeg har heldigvis lært Skype, så jeg ser hende engang imellem. Ser du, jeg har ikke forstand på alle de moderne ting, for vi er vokset op med meget praktisk arbejde og gjorde brug af naturens ressourcer. Så jeg er ikke så begejstret for alle de moderne ting.
Men min datter er så vild med det, at hun hele tiden ønsker sig noget nyt. Og det er også nt nok. Jeg giver hende straks penge, når hun mangler noget. Ser du, jeg er så glad for at give, at det nogle gange kan blive for meget. 97 kr.”
Manden fortæller hele sin livshistorie for 97 kr. For what I’ve learned, drak han sig fuld i går og havde tømmermænd i morges. Han var ved at melde sig syg, men kom i tanke om alle sine regninger og tog på arbejde alligevel. Han har været til søs, fordi han ikke kunne beholde et job i land. Da han ikke længere kunne styre e ervirkningerne af alkoholforbruget, blev han
 
opfordret til at sige op som brandmand, og nu lever han af at køre taxa. Han har aldrig været sammen med sin mor, men nu da hun ikke har lang tid tilbage, prøver han at vise, at han er en god søn. Han er blevet forladt af sin kone. Han giver sin datter penge for at bevare kontakten til hende. Han vil gerne høres. Han vil gerne eksistere. Han prøver at undgå at være alene ved at snakke højt om sig selv. Hvis han overhovedet havde spurgt, ville jeg have fortalt ham, at jeg lige har været vidne til et barns første åndedrag, men jeg er ligeglad med, at han ikke spurgte. I dag kan jeg lade være med at tale ondt om nogen og have tålmodighed.
”Tak,” siger jeg smilende.
”Tak i lige måde, du må have en god dag,” svarer han.
Jeg skal nok få en god dag. Jeg er ligeglad med al negativitet. Dagen i dag, hvor det lille barn er blevet født, skal være ren. Forurenede tanker skal ikke overtage magten i renhedens dag. I dag skal mine hænder ikke blive mere beskidte.
#dirtyhands #thetaxidriverandi

Jeg kommer hjem i min lejlighed og slapper af i alle mine muskler, fordi universet ikke længere kan se mig. Det skide falske smil. Jeg erner mit smil, fordi ingen kan vide det, og jeg er skideligeglad, hvis himlen ser det. Det usynlige kan ikke røre mig, fordi det er usynligt. Jeg kan nu lytte til musik i ro og fred og få styr på min ustyrlige krop. Min hjerne har forsøgt at være positiv hele dagen, men mine forstyrrende tanker er ved at tage magten fra mig, så jeg beroliger min rastløse krop ved at afspille noget musik. ”Home” af Foo Fighters starter i højtaleren. En sort sky svæver hen over mig.
Mørkheden byder mig velkommen. Mørkheden bringer tab med sig. Tilgivelse. Give slip. Mærke e er. Komme hjem til tryghed. Mørkheden har tunge følelser med sig. Hårdt arbejde. Mørkheden har også sin gode ven med sig: lys. No thanks. Not ready. Jeg ski er sangen, inden den er slut. ”Walk of Shame” af P!nk starter. at’s more like it. Letheden byder mig velkommen. Letheden bringer fest med sig. Score piger. Sex. Ligegyldigt liv. Give alkoholen skylden – være uskyldig. Det er alkoholens skyld. Jeg er ikke ond, det er alkoholen, der skaber problemer. Men letheden bringer også alkoholens e ervirkninger med sig. Den følgende dags opkast. De skide følger af uagtsomheden. Letheden bringer sin skide følgesvend med sig: Fortrydelsen som aldrig indtræ er, før det er for sent. Fortrydelse.
 
Fortrydelse hænger sammen med skidt. Beskidte hænder. Dagen skal være ren, og derfor kan jeg desværre ikke føle de lette følelser; man bliver beskidt af dem. Jeg skal ikke blive mere beskidt i dag. Mine tanker skal være rene.
Jeg ski er nummer igen. Rihanna. ”Stay.” Virkeligheden byder mig velkommen. Virkeligheden bringer den realistiske hverdag, jeg oplever, med sig. Men virkeligheden gør ondt. Vreden er enorm. Virkeligheden fører tortur med sig. Torturere. Spørgsmål. Skide depression. Depressionen slæber forsømmelse med sig. Forsøge at slæbe sig selv uden om virkeligheden.
Forgæves. Skyldfølelse. Skyde skylden på andre. Bearbejdelse, man ikke har kræ er til. Virkeligheden har døende kærlighed med sig. Kærligheden har sin følgesvend med sig: sorg. Jeg vil ikke se realiteten i øjnene. Dagen skal være fyldt med glæde, og jeg er nødt til at forsøge at gå uden om virkelighedens sandhed. Det er meningen, at dagen i dag skal være uforglemmelig og lykkelig, og hvis jeg fylder den med sorg, risikerer jeg, at det usynliges vilje slæber mig ned til helvede, så jeg ski er sangen igen. ”Crimson & Clover” af Joan Jett and the Blackhearts starter. Drømmenes verden byder mig velkommen. ”Ah, now I don’t hardly know her. But I think I can love her.” Shit. Dagdrømmeri bringer forbudte følelser med sig. Kongen af følelser. Følelsernes ustyrlige hersker. Fuck. Dagdrømmeri fører et ansigt med sig, som kun dukker op i mine tanker. En krop, som jeg kun kan føle i min krop. Uopnåelig. Dagdrømmeri fører lidelse med sig. Ikke at kunne røre det, man længes e er at røre. Ikke at kunne få det, man længes e er at få. Ikke at kunne smage det, man længes e er at smage. For helvede, så mange smerter! Men dagdrømmeri har også sin gode ven med sig: håb. Håb, som ikke kan blive til virkelighed, fordi det blot er en drøm.
Håb, man ikke kan håbe på. I dag skal håbet ikke gøre mig til fange. Jeg går hen og slukker for musikken. Det vil ikke lykkes for mig. Musik kan styre følelser, men jeg kan ikke nde ”glæde” i nogle af sangene. What to do.
Hmm. Glæde kan erstattes med noget lignende: ligegyldighed. Jeg forstærker bassen og tænder for noget techno. Jeg ved ikke engang, om man kalder det for techno. En ubetydelig, meningsløs og følelsesløs sang, som overdøver alle følelser. Den slags musik, man spiller på diskotekerne. Lidt ligesom en dum kælling eller en skide knægt med en stor mund. #happiness #idontgiveadamn

10.59 What a wonderful life now, all a lie
 
I dag skal være en glædesdag. Jeg begynder så småt at rydde op på mit værelse og ski er sengetøj. I dag er en uforglemmelig dag. Jeg tørrer alt støv af med et viskestykke. I dag skal man være taknemmelig. Jeg støver alle små hjørner af og støvsuger, endda under sengen. I dag skal man være glad. Jeg åbner vinduet og vasker gulvet. Jeg gør det forfra igen i tilfælde af, at jeg har glemt et område. I dag skal man smile. Jeg kigger på mit rene værelse, da jeg er færdig. Jeg føler mig ikke tilfreds og begynder med køkkenet. For i dag er en god dag. Jeg vasker op, til min hud bliver irriteret. Da køkkenet skinner af renhed, sætter jeg ting på plads i stuen og i gangen. Jeg støvsuger, fordi jeg lige så godt kan. Jeg vasker gulv, fordi jeg lige så godt kan. To gange. Jeg er blevet færdig med hele lejligheden og sætter mig ned. I dag er en glædesdag. Lejligheden er ren. Men mine hænder er stadigvæk beskidte.
Men igen, i dag er (for satan i helvede) en glædesdag! #iamahappymotherfucker

12.50 What a day to give up
Jeg kan bare ikke nde ud af at være ligeglad. Jeg kan bare ikke nde ud af at ignorere. Jeg kan ikke nde ud af at lade, som om jeg er glad, når jeg har det dårligt. Jeg kan bare ikke nde ud af at smile, når jeg er sur. Jeg kan ikke lade, som om jeg er lykkelig, når jeg tydeligvis er ked af det. Hele min lejlighed er ren, men mine hænder er stadigvæk beskidte. Mit forsøg på en glædesdag mislykkes. Selvfølgelig er barnets fødsel aldeles uforglemmelig, men jeg kan ikke lade være med at have medlidenhed med hende på grund af alle de udfordringer i livet, hun skal kæmpe med. Jeg synes allerede, det er synd for hende, at hun kommer til at falde og bløde, når hun vokser op.
Jeg synes allerede, det er synd for hende, at hun kommer til at få skældud ud af min søster. Jeg har allerede medlidenhed med hende, fordi hun kommer til at få et lavt selvværd i sin pubertet. Jeg synes, det er synd for hende, at hun en dag bliver forelsket. Det er synd for hende, at hun vil blive forladt. At hun en dag kommer til at forlade nogen. At hun vil fare vild i et forsøg på at nde stumperne af sit knuste hjerte. At hun vil blive vred. Det er synd for hende, at hun kommer til at være ensom. Jeg synes allerede, det er synd for hende, at hun er blevet født. Mit forsøg på en glædesdag mislykkes, og jeg giver op. Jeg sætter mig simpelthen ned og vender tilbage til virkeligheden. Livet er jo bare fuldstændig forfærdeligt. Lyset lyser ikke, når man er i mørket. Dagen er mørk. Medlidenhedens dag. Jeg har dog ikke
 
medlidenhed med mig selv. Jeg ødelægger alle, jeg rører ved, og det undrer mig ikke, at jeg bliver holdt fanget i mørket.
#realitycheck

Alle de spørgsmål, jeg ikke kan nde svar på, kommer atter til live og overtager alle mulige steder som små orme. Jeg sætter mig ned og logger på Facebook med min iPad. 4 noti kationer. Lykønskninger med, at jeg er blevet moster. Nogle likes til mine billeder. Spilleanmodning. Tag fra min søster. Jeg trykker på det. Hun har postet et enkelt billede. Min søster holder det rene barn i sine rene hænder. Hendes vægt og højde. Tidspunkt for fødslen. Mange forskellige mennesker har kommenteret billedet uden at sige tillykke, men spørger, hvad køn det er. Min søster har senere skrevet, at det er en pige, og først der sender de samme mennesker lykønskninger. Det er utroligt, hvordan vores land er. Jeg kigger på det kære barn, før jeg trykker på nyheder og ser, om der er noget nyt. Da der ingen er, er det tid til den faste rutine. Søg, klik. Ivinnguaq, klik. Der er intet nyt. Mon hun er i live? Det håber jeg. Besked, klik. “Aktiv for 45 minutter siden.” Yes. Hun er i live. Den næste person, jeg har lyst til at tjekke er håb uden håb, så jeg holder mig tilbage for at undgå at ligne en stalker og rejser mig op for at vaske hænder. Da jeg kommer tilbage, søg, klik. Fia, klik. Shit. Hun har endelig ski et sit pro lbillede. Jeg kan ikke se hendes billeder, fordi hun ikke er min ven på Facebook, så jeg kigger længe på det nye pro lbillede.
Jeg opdager, at jeg smiler. Jeg holder pilen over “Tilføj ven” i lang tid. Nej. Hun ville selv havde søgt om venskab, hvis hun virkelig var interesseret. Jeg logger af. Trykker på Google. Google knows everything.
Søg: Sooruna Ivinnguaq attortikkumaneq ajortoq? Resultater: Din søgning matchede ikke nogen dokumenter. No wonder.
Søg: Hvorfor vil Ivinnguaq ikke have, at jeg rører ved hende? Resultater: knr.gl: “Naalakkersuisut vil føre en ansvarlig økonomisk politik.” Oh, politics. Hedegårdsskolen: “Det vil sige, hvis du har fået In uenza A, får du det typisk ikke igen.” ank God?
Søg: Hvorfor var Ivinnguaq utro? Resultater:
Derfor er mænd utro – Sex og parforhold: “Er det okay at være utro, så længe ingen opdager det? Læs her hvornår og hvorfor mænds krybdyrhjerne slår til og andre kvinder...” Hetero bullshit.
Søg: Hvorfor føler jeg mig skyldig? Resultater:
 
FC Vestsjælland-skurk: Jeg føler mig skyldig: “Det var måske den eneste fejl, jeg lavede i hele kampen, men det er jo ligegyldigt, for den blev afgørende. Jeg føler mig utrolig skyldig over for...” I feel you. You said my words.
Søg: Hvorfor er lesbiske utro? Resultater:
“Jeg er utro og ved ikke hvad jeg skal gøre.” Hetero again. Scroll. “Insp: Hvordan dyrker lesbiske sex?” Fuck you. Scroll.
“Lesbiske smiler ikke.” Word! Scroll.
Jeg får en besked på min mobil og føres tilbage til mine omgivelser.


 
 
#venus

13.02 What a way to say goodbye
Just found the very last piece that’s been missing for a century. Fuck Google. Jeg har pludselig fundet svar på nogle gåder, som har plaget mig i en evighed, og det føles som at nde den sidste brik, som har været forsvundet i en lomme i nogle bukser, man aldrig bruger, og endelig sætte den i, i et puslespil med 1000 brikker. Jeg opdager, at jeg ikke er blevet behandlet dårligt, og at jeg heller ikke har behandlet nogen dårligt. Jeg opdager, hvorfor min (eks)kæreste Ivinnguaq aldrig ville have, at jeg rørte ved hende. Jeg opdager, hvorfor hun har været mig utro. Jeg opdager, hvorfor Ivinnguaq ønskede at blive kaldt for Ivik. Jeg opdager, at Ivinnguaq er Ivik. Jeg opdager, at min ekskæreste er en mand. Selvom jeg allerede har taget sko på, vandrer jeg rundt i min skinnende rene lejlighed og gør mig klar til at gå. Jeg er nødt til at lu e mine lunger, så de kan trække vejret igen, e er lang tid uden ilt.
 
Jeg går mod Kolonihavnen, og jeg kigger ikke på de forbipasserende mennesker, eller rettere sagt, jeg kigger på dem, men ser dem ikke. Jeg lægger for sent mærke til, at en bekendt smiler til mig, og smiler tilbage, da hun allerede er vendt om. Jeg kommer først i tanker om, at jeg er bange for katte, e er at en sort kat har krydset min vej. Jeg ser først, at jeg er gået over en vej, man ikke må gå over, da en chau ør kigger irriteret på mig. Jeg kan ikke se skærmen på min mobil på grund af solen og sætter mig i skyggen. Jeg skriver til Ivinnguaq og håber inderligt, at hun gerne vil komme, fordi jeg føler en stor trang til at sætte noget på plads.
”Ja,” svarer hun.
Jeg smiler lidt, da jeg tænker på, at jeg ikke har været i et forhold med en kvinde, men med en mand.
Gammel introduktion: ”Ivinnguaq, min kæreste.” Ny introduktion: ”Ivik, min ekskæreste og min ven.” #mars

Afsked. Afsked. Der er to forskellige former for afsked. Afsked med accept. Afsked uden accept. Ivik har accepteret og sagt farvel. Men min afsked føles halv. Det var meget hårdt for os at gå fra hinanden, og jeg blev løsrevet fra noget tungt e er vores snak. Det er nødvendigt at tilgive. Men det er vigtigere for mig at blive tilgivet. Ivik har været mig utro, fordi han har følt sig som en mand. Jeg tilgiver ham for det. Men jeg føler ikke, at jeg er blevet tilgivet for at gå fra ham. Han siger, han har tilgivet mig. Han er enig i, at vi ikke kan være sammen. Men jeg har stadigvæk skyldfølelse. Tilgive. Blive tilgivet. Hvis det første ikke sker, vil det andet ikke virke. Derfor virker det ikke at blive tilgivet, når man selv ikke har tilgivet. Hvis det ikke virker at blive tilgivet, vil afskeden føles halv, og hvis den føles halv, vil afskeden ikke være en rigtig afsked. En af de ting, det kære barn kommer til at opleve. En anden ting er, at jeg kan beskytte hende. Jeg kan beskytte hende fra alt det onde. Min kærlighed til hende er så stærk, at det gør ondt i mig. Mit hjerte svier. Jeg kan næsten ikke klare, at hun skal begynde i børnehaven, fordi hun der kommer til at lære dårlig opførsel. Hun får brug for at blive tilgivet, når hun har opført sig dårligt. Og det vil gøre ondt på hende. Jeg kan næsten ikke klare, at hun begynder i skolen, fordi hun der kommer til at være omringet af uartige børn. Hun vil få dårlige oplevelser, når hun er blandt uartige børn. Og det vil gøre ondt på hende. Jeg føler trang til at
 
hente og kidnappe hende lige nu. Jeg har lyst til at ygte med hende, så hun aldrig nogensinde bliver rørt. Men hendes mor ville aldrig tilgive mig for det. Mon barnet ville tilgive mig? Det betyder ikke noget. Det betyder kun noget, hvis hun ikke har ondt. Jeg vil blive eldgænger med hende. Hvad fanden er det for nogle tanker, jeg har? What a way to say goodbye. What a day it would be to say goodbye.
#notpossible #impossible

14.34 What a day to die trying
Der er nogle mennesker, som er blevet skabt til at ændre verden. De giver kærlighed. De har kræ er til at tilgive. De arbejder hårdt for det, de brænder for. De får befolkningens opmærksomhed. De er de få, som vil være nyttige for samfundet. De mennesker skal støttes og vejledes, da det er dem, som er værdifulde og har noget at give tilbage. Så er der dem, som skal støtte de få. Ofre for, at de gode skal have succes i livet. So stupid of me to think that I was the rst kind-of-person. Jeg er en second kind-of-person. Et o er. Og det er jeg nødt til at acceptere. Jeg er nødt til at ofre mig selv, fordi jeg ikke har andet at give. I’m not a ghter. I’m not worth ghting for. Lige frem til i dag har jeg kæmpet for at bevise det modsatte. Men lige meget, hvor meget jeg kæmper, ødelægger jeg alt, jeg rører ved, og der må være en grund til det. Det er bare ikke tilfældigt. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har knust andres glas. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har spildt ka e ud over nogens tegning eller tekst. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har plettet nogens kridhvide sofa med enten chokolade eller is. Jeg burde for længe siden have forstået, at det var en advarsel, så havde jeg måske ikke ødelagt så mange mennesker. Jeg tænkte bare, at ”næste gang gør jeg det ikke; næste gang skal det nok gå; næste gang skal det nok lykkes for mig.” Men nu indser jeg, at jeg ikke er blevet skabt til at lykkes. E er at have ødelagt ikke bare en person, men ere personer, er jeg endelig ved at give op. Jeg kommer til at ødelægge det lille barn, hvis jeg ikke giver op. Mit eneste mål er, at barnet skal have succes. It’s either me or her. Hvis hun skal have et godt liv, må jeg ofre mig selv. Ofre dør. I’m not worth ghting for.
She’s worth dying for. #1 #2

Jeg tager ned på Sana for at ofre mig selv. Føler mig halv. Rastløs. Jeg har
 
svært ved at acceptere, at jeg ikke føler, at jeg nogensinde vil blive lykkelig igen. Men igen; jeg er nødt til at acceptere, at mit liv ikke kommer til at handle om mig. Jeg er tilfreds, så længe barnet har det godt. At least I’m trying to convince myself. Et mørkt hjerte skal ikke blive elsket af et rent hjerte. Jeg er alene i verden. Barnet er alene, men det går, fordi hendes hjerte er rent. Mit hjerte er mørkt. Forurenet. Jeg er et dårligt menneske, fordi jeg gik fra Ivik. Jeg er ikke et dårligt menneske, fordi jeg gik fra Ivik. Jeg er et dårligt menneske på grund af de ting, jeg gjorde, mens vi stadigvæk var sammen. Jeg kan ikke tro, at jeg gik fra ham, fordi han var utro. For jeg var selv i gang med at være utro i mine tanker. Siden jeg mødte Fia, har jeg været utro med hende i mine tanker. Hvis vi havde været alene på et tidspunkt, ville jeg ikke kunne have styret mig selv. Jeg fortryder til dagen i dag, at jeg ikke kyssede hende, da jeg mødte hende for første gang. Jeg fortryder, at jeg tænker sådan. Jeg gik ikke fra Ivik, fordi han var mig utro.
Jeg gik fra ham, fordi jeg ikke er en skid bedre. Han har gået og troet, at jeg gik fra ham, fordi han havde gjort noget forfærdeligt. Han har gået og troet, at han var en dårlig person. Og nu, da han har tilgivet mig, undrer jeg mig over, hvorfor jeg ikke selv er kommet videre. Jeg kan også nævne en anden forbrydelse, jeg har begået. Jeg har ikke fået det bedre af, at Ivik er kommet videre. Siden jeg gik fra ham, har jeg ønsket inderligt, at han ville komme videre med sit liv, fordi det gjorde så ondt at såre. Jeg ville ofre hvad som helst for, at han kom videre. Men nu gør det ondt, fordi han endelig gav slip på mig. Måske er jeg glad for at såre? Måske gør det ondt på mig, når jeg ikke har nogen at såre? Jeg er blevet e  erladt alene i verden. Jeg betyder ikke længere noget for nogen, fordi Ivik har givet slip på mig. Selvom jeg er lettet over, at Ivik har fået det bedre, gør det ondt at tænke på, at jeg er helt alene. Jeg betyder ikke noget. Men jeg vil betyde noget, hvis jeg ofrer mig selv for barnet. Derfor bliver jeg ved med at gå, selvom jeg ikke har lyst. Det skal for en gangs skyld lykkes for mig. Jeg skal for en gangs skyld kunne bruges til noget. Jeg skal for en gangs skyld reparere det, jeg har ødelagt, ved at ofre mig selv. Jeg er nødt til at forsøge, til jeg dør. Dead woman walking. #dietrying

15.24 What a day to realize I’m not dead
When something is born something dies. Det kan jeg ikke komme udenom. Jeg går forbi syge mennesker og kigger rundt i korridoren. Jeg får øje på min
 
søster, som er i gang med at amme sit barn i en af stuerne. Jeg stopper op ved døren. Min søster ser mig og smiler, og jeg kan se, at hun ser, at jeg ikke har det så godt.
”Hvordan har hun det?” spørger jeg, inden hun spørger.
Barnet har hvidt tøj og en hvid hue på. Hun ligner en lille engel. Hun er en lille engel. Når hun kommer til at spytte brystvorten ud, begynder hun at sutte på sine søde læber. Hun er så kær, at mit hjerte næsten eksploderer. Jeg tager en dyb indånding. I will do anything, tænker jeg, it’s all worth it. “Hvordan har du det?” spørger min søster.
Jeg kigger bare på hende. Uanset hvor hårdt jeg prøver, kan jeg ikke lyve for min søster. Hun opdager det altid med det samme. Jeg forsøger ikke at lyve, da det ikke vil lykkes for mig. Det sker o e, at vi tænker på det samme på samme tid. Min hjerne er hendes, og hendes hjerne er min. Vores hjerter er bare forskellige. Når jeg savner hende, kan hun nde på at ringe til mig, uden at vide, at jeg savner hende. Jeg har ondt, når hun har ondt. Hun har ondt, når jeg har ondt. Og jeg kan se, at det gør ondt på hende nu.
”Er der sket noget?” spørger hun. ”Jeg har snakket med Ivik.” ”Ivinnguaq? Hvad siger hun?”
”Ved du, at hun føler sig som en mand?” Hun nikker.
”Jeg har ha en mandlig kæreste.”
”Jeg tror faktisk, at du også har vidst det. Så har du da prøvet at være sammen med en mand i dit liv,” siger hun smilende.
”Måske vidste jeg det inderst inde. Hun k det heldigvis bedre, da vi snakkede sammen.”
”Hvad med dig?” spørger hun og lægger sin hånd på min ryg.
Jeg hæver mine skuldre. Jeg vil ikke græde. Hun mærker det på mig og reagerer ikke på min tavshed.
”Sæt dig lige ned i lænestolen der. Alt ordner sig, når du holder min baby.” ”Nej, det er nt.”
”Sæt dig nu ned!” smiler hun.
Jeg kan ikke sige hende imod og sætter mig ned. Så. Jeg er ved at ofre mit hjerte for barnet. Da min søster giver barnet til mig, begynder hun at græde med det samme. Jeg får et chok og forsøger at give babyen tilbage til min søster, men hun erner sig hurtigt fra mig.
 
”Hun skal nok holde op med at græde,” siger hun.
Jeg kan ikke klare hendes gråd og begynder panisk at trøste hende. ”Bare tag det roligt,” siger min søster.
Jeg slapper af i mine muskler. Jeg vugger hende roligt og snakker lidt til hende. Hun holder op med at græde, og det er, som om hele verden stopper. Hun trækker vejret stille. Hendes ansigtsmuskler løsner sig. Jeg kigger på hendes meget ne læber. Hun strammer sit ansigt igen, og lige før jeg tror, at hun skal til at græde igen, opdager jeg, at hun smiler. Et meget lykkeligt smil. Som om nogen har sagt noget trygt til hende, mens hun var bekymret. Som om nogen har sagt noget dejligt til hende, mens hun var ked af det.
Som om hun ikke længere er alene, e er at have været ensom. Jeg vender mig hurtigt mod min søster for at fortælle hende det. Så du det, spørger jeg med mine øjne. Hun nikker. Jeg føler mit hjerte banke. Jeg har lige været vidne til et af livets vidundere, og jeg mærker en taknemmelighed, som jeg ikke har følt længe, vokse i mig. Det skal nok gå, tænker jeg, livet er okay.
Jeg glemmer nattens kulde.
”Velkommen,” siger jeg til det lille barn i mine arme, ”velkommen.”
Hun har givet mig en glædesfølelse, jeg ikke kan beskrive. Jeg kommer til at tænke på, at hun kommer til at opleve alle de fantastiske ting, glæden vil give hende, og jeg smiler. Livet har mange udfordringer at byde på, tænker jeg, men kærlighedens små mirakler vil altid sejre. Jeg har ofret mit mørke hjerte, og det dør. Det bringes tilbage med lys. Jeg har ofret mit mørke hjerte, og det dør. I dets sted siver lyset ind i mig. Kærlighed. Jeg er blevet hel igen. Jeg har ofret det mørke i mig. Det mørke i mig dør. Jeg ofrer mig selv, jeg dør, men fødes på ny. When something dies something is born. #welcomebacktolife

18.47 What a day to start again
Jeg er åbenbart faldet i søvn med barnet i mine arme og vågner med et sæt. Tiden betyder ikke længere noget, da jeg ser hende sove fredeligt. De ting, der foregår i verden lige nu, betyder ikke længere noget. De sidste par måneder har jeg ha en elendig følelse, når jeg vågnede, og jeg mærker, at følelsen er forsvundet. Jeg vågnede o e op og følte straks, at jeg ikke orkede dagen. Jeg tvang o e min tunge krop til at stå op. Jeg havde faktisk opgivet at nde meningen med livet. Nu er min krop så let, at jeg næsten yver, da
 
jeg står op. Mine tanker er så dejlige, at jeg ikke kan styre smilet på mine læber. Jeg kysser barnet og giver hende til min søster.
”Har du fået det bedre?” spørger hun. Jeg nikker.
”Hvad med hende kvinden… Hvad hed hun nu… Fia? Har du hørt fra hende?” spørger hun smilende.
”Nej. Hun er ikke interesseret i mig. Men det er okay,” svarer jeg.
Min krop lider, fordi jeg ikke kan få det, jeg længes e er. Jeg bliver rastløs, når jeg kommer i tanker om hende. Jeg brænder, når jeg ser hende. My body aches for her. Men der er ikke noget at gøre. Hvis ikke hun føler det samme for mig, hjælper det ikke at håbe.
“Her loss,” siger min søster og kysser mig på kinden. “My loss,” svarer jeg, “du skulle se, hvor smuk hun er!”
”Hvad laver du så her? Find hende; så er Nuuk heller ikke større,” smiler hun.
”Nuuk er stor, når der er nogen, man gerne vil se. Folk, man ikke har lyst til at se, dukker op. Folk, man gerne vil se, forsvinder,” sukker jeg.
”Hun skal nok dukke op.”
”Det ville alligevel ikke nytte noget. Jeg ville bare få det værre, fordi jeg ikke kan få hende.”
”Så foretag dig et eller andet. Vær sammen med dine venner. Du bliver sær, når du er for meget alene,” griner hun lidt og peger mod døren, ”gå nu.”
Jeg giver hende leende et kram og kysser barnet. Jeg går ud som en helt anden person, end da jeg gik ind. Jeg føler, at jeg har fået en ny chance til at bruge mit liv fornu igt, og jeg vil benytte mig af det. Jeg vil starte forfra.
Byen er blevet stille. Solen er sunket længere ned, men er stadigvæk lys. En kra fuld glædesfølelse rammer mig, og min ellers døde krop får trang til at bevæge sig. Jeg tager hurtigt hjem for at hente min cykel og kører af sted.
Mine lunger kan næsten ikke klare den høje bakke mod lu havnen, men mine slappe muskler er først ved at komme i gang. Uden at stoppe når jeg toppen og gisper e er vejret. Mine muskler er begyndt at arbejde og sætter gang i mit blodomløb. Mit hjerte hamrer. Men jeg trænger stadigvæk til at føle, at jeg er i live. Jeg kommer til den stejle vej ned mod Qinngorput og stopper. Da jeg var barn, suste jeg o e ned ad høje bakker for at føle spændingen. Nu vil jeg gerne føle mig i live. Jeg vil gerne føle smerten, hvis jeg falder. Jeg vil gerne føle lettelsen, hvis jeg ikke gør. Jeg vil gerne føle. Jeg
 
er stille et øjeblik, før jeg begynder at trampe hårdt i pedalerne. Jeg når hurtigt en høj hastighed, og vinden larmer i mine ører. Cyklens styr bliver ustyrligt. Jeg ændrer hurtigt retning næsten uden at røre ved det. Jeg nærmer mig et gående par, og selvom jeg er bevidst om, at de pludselig kan ski e retning sig, ræser jeg så tæt på dem, at mit hjerte næsten stopper.
Vejen er ved at dreje, og jeg cykler ud på midten af vejen, fordi bilerne gør det hele mere uforudsigeligt. Hvis der kommer en bil, vil jeg højst sandsynligt komme slemt til skade. Jeg kan dø. Hvis det er meningen, at jeg skal leve, kommer der ikke en bil. Hvis det er meningen, at jeg skal dø, kommer der en bil. It’s that simple. Jeg drejer med vejen, og mit hjerte gør ondt. Jeg er så nervøs, at jeg holder op med at trække vejret.
Overlevelsesinstinktet rammer mig hårdt, da risikoen for at dø er rundt om hjørnet, men jeg kører for hurtigt til at fortryde. Jeg håber, at der ikke kommer en bil. Mit hjerte begynder først at hamre hårdt, da jeg kommer frem i svinget. Jeg hiver e er vejret. Jeg føler mig reddet, da jeg opdager, at der ikke kommer en bil. Jeg morer mig over mig selv og griner højlydt.
Vejen bliver lige, og selvom jeg er i høj fart, slipper jeg cykelstyret. Mine tårer begynder at løbe på grund af vindens styrke, og jeg kører igen ind mod midten af vejen og lukker mine øjne. Det tunge i mig bliver blæst væk og forsvinder. Min krop vil overleve. Min sjæl er vakt til live. Jeg er opstået fra de døde.
#chance #change

21.56 What a day for San Francisco
Jeg lægger mig i min lille sofa og tænder for musikken. Det lykkes mig ikke at nde den rigtige musik i dag, så jeg spiller noget instrumentalt i stedet for. Jeg ikke er klar til at gå i seng, fordi jeg tænker på alle de forblø ende ting, der er sket i dag. Jeg mærker, at Iviks tilgivelse er begyndt at hjælpe. Jeg begår fejl. Jeg kan ikke blive ved med at se bort fra mine behov. Jeg tilgiver mig selv for at være gået fra ham. Jeg tilgiver mig selv for at have tænkt på en anden. Jeg er bare et menneske. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på Fia. Hendes smukke ansigt dukker op blandt mine mange tanker. Det kildrer i maven, hver gang jeg tænker på hende. Jeg smiler inderligt hver gang. Men jeg distraherer mig selv, når det sker, fordi håb kan være farligt. Jeg trøster mig selv ved at sige, at jeg nok skal nde den rette en dag. Jeg kan bare ikke forestille mig, at det ikke er Fia. Jeg er nødt til at
 
acceptere, at jeg er alene. Jeg blev født alene, og jeg vil dø alene. Det er ikke kun dårligt at være alene. Det er nok, når en eller anden elsker én, og man selv elsker en eller anden. Hvis man elsker sig selv, er man ikke ensom, når man er alene. Look at me, all positive. Jeg lytter til guitaren i højtaleren med blottet hjerte. Da sangen slutter, starter en ny. Jeg genkender sangen og får kuldegysninger. Sangen, jeg lyttede til, da jeg var teenager og var i færd med at acceptere, at jeg var til kvinder, begynder. Jeg har ikke hørt den i ere år. Greg Laswell. ”What a day.” De glemte sangtekster dukker pludseligt op fra et sted indeni mig. Sangen fortæller om alle mine oplevelser i dag. Hårene rejser sig på mine arme. Dagen kan ikke blive mere mærkelig. Dagen kan ikke blive mere speciel. Jeg sætter sangen på repeat og lukker mine øjne. Jeg slapper af i min krop, selvom mine tanker modsætter sig det. Jeg har behov for at slappe af. Jeg tænker ikke længere på, at det kan være farligt. Jeg begynder at dagdrømme. Fia er ved min side. Hun smiler. Vi er alene. Vi kender ingen omkring os. En varm brise rammer vores kroppe. Solen skinner på os. Vi sidder på en lille græsklædt bakketop og kigger mod havet. Golden Gate Bridge er vores udsigt. San Francisco. What a day for San Francisco. Musikken spiller. Now, I don’t hardly know her, but I think I can love her.
#Crimson&Clover

01.08 What a day to be alive
Min fantasi har bragt mig til en hel anden verden, og jeg er blevet rolig. Jeg får en besked på min mobil og kommer i tanke om, at jeg er i Grønland.
Min veninde siger tillykke med min niece og inviterer mig i byen. Jeg kører helt op og tager imod invitationen med det samme. Jeg er ikke endnu klar til, at dagen slutter. Jeg ved allerede, at jeg ikke kommer til at se Fia i byen. Dagen har budt på så mange overraskelser, at det simpelthen ville være for meget, hvis hun skulle dukke op i byen. But then again, hører jeg Håb sige; man ved aldrig. Jeg gør mig klar og tager til Manhattan for at mødes med mine venner. De står udenfor og venter, da jeg stiger ud af taxaen. De krammer og lykønsker mig alle sammen. Jeg er så stolt, at jeg ikke kan lade være med at smile. Vi kommer ind, og mine øjne holder udkig e er det smukke ansigt. Jeg ser det ikke, men bliver ikke trist. Jeg erkender, at noget i mig er ændret i dag. Livet er så vidunderligt, at jeg ikke skal ærgre mig over, at jeg ikke kan få alt det, jeg peger på. Vi danser og griner, til diskoteket
 
lukker. Jeg smiler til alle, som smiler. Jeg krammer folk, jeg ikke har set i lang tid. Barnet har givet mig så meget kærlighed, at jeg har noget tilovers at give videre. Jeg spreder det lidt, for mit hjerte er fyldt op med det. Vi følger mine venners venner, som har inviteret til e erfest, fordi byen er lukket.
Der er lyst og lunt udenfor. Vi kommer ind i en lejlighed ved blokkene og sætter os ned i sofaer. Nogle unge mennesker snakker hyggeligt med hinanden, og jeg går rundt og snakker lidt med alle.
”Sara, kom og spil noget guitar. Det er du så god til!” siger min veninde. Jeg holder mig automatisk tilbage, fordi jeg har fået en dårlig vane på det seneste. Men glæden, jeg o e har faked, føles ægte, og min tilbageholdenhed forsvinder. Jeg tager guitaren op og begynder at spille noget grønlandsk musik. De andre synger med, uden overhovedet at holde sig tilbage. Vi synger højere end den forrige sang, hver gang vi begynder på en ny. Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til en ung mand, som
sidder over for mig. Der er noget velkendt ved hans ansigt, og jeg kommer i tvivl om, om jeg har mødt ham et sted. Han er smuk. Der er noget ved hans kropssprog, jeg genkender, men jeg kan ikke huske, hvor jeg har set ham.
Jeg kan se, at han er til mænd og tænker, at jeg muligvis har set ham til en Gay Pride. Lige idet jeg skal til at spørge ham, rejser han sig op og går hen mod døren. Jeg sidder og smiler blandt glade mennesker og venter, til han kommer tilbage. Det er længe siden, jeg har mærket liv i mig, tænker jeg; det er længe siden, jeg sidst har været mig selv. Jeg ser mig omkring og bliver distraheret af noget. Så ser jeg hende. Jeg ser hende stå ved siden af den
 otte mand. Hun er simpelthen så smuk, at jeg ikke længere er i tvivl om, at jeg er forelsket. Jeg kan ikke længere give mig selv lov til at give op, selv hvis jeg skal kæmpe for hende resten af mit liv. Fia. Der er sket så mange ting i løbet af dagen, at jeg ikke kan tro, at det faktisk er virkelighed. Jeg rejser mig op og går hen til hende. Jeg ofrer mit lyse hjerte. Hun tager imod det, hvis hun gør. Hun taber det, hvis hun gør. Either way, it’s worth it. Jeg smiler bare, fordi jeg ikke kan nde ord. Fia stirrer også tavst på mig. Jeg kan ikke fornemme hvad hun tænker. Jeg har ofret mit dyrebare hjerte, og jeg har håb om, at det ikke bliver ødelagt. Hun giver mig et stykke papir, og jeg folder ud for at læse.

My, my, such a sweet thing I wanna do everything
 
What a beautiful feeling #

Forårets nat vækkes til live. Den blå himmel lyser op. Solstrålerne rammer Sermitsiaq og nordøstens forårshimmel lyser rødt. Forårets nat er stille.
Nattens lys er mild. Lu en er frisk, og jeg stiller mig foran Fia. Jeg kigger på hende. Hører hende. Rører hende. Kysser hende. Jeg vil tilbringe min tid med hende. Jeg føler hende. Jeg elsker hende.
“Crimson & Clover,” siger jeg til hende. “Over and over,” svarer hun mig.
What a day to be alive, tænker jeg.

04.32 And to begin breathing #whataday
 
Crimson&Clover – Joan Jett and the Blackhearts www.youtube.com/watch?v=xTfHhNg1iII

Home – Foo Fighters www.youtube.com/watch?v=jA4Mmk1nfPg

Walk of Shame – P!nk www.youtube.com/watch?v=5JWwU6BOpVs

Stay – Rihanna www.youtube.com/watch?v=JF8BRvqGCNs

What a Day – Greg Laswell www.youtube.com/watch?v=L-uJvRoJP-o
 
Udgivet med tilskud fra


HOMO sapienne
© Niviaq Korneliussen & milik publishing, 2014 Oversat fra grønlandsk til dansk af forfatteren Fotos Jørgen Chemnitz
Gra sk tilrettelæggelse Ivalu Risager Konvertering Ivalu Risager


1. e-bogsudgave, 2015 ISBN 978-87-92790-65-1

www.milik.gl