Rypen i Justedal, nationalt Skuespil i fire Acter, af Brynjolf Bjarme. 1850. ​​ 192​ Bengt af Bjerkehoug, en rig Odelsbonde. Bjørn, hans Søn. Mereta hans Pleiedatter og Myndling. Einar en ung Odelsbonde. Alfhild, en ung Pige. Mogens, Præst – Knud, en gammel Spillemand. Paal, en gammel Jæger. Ingeborg og flere Tjenestefolk paa Bjerkehoug. ​ ​​ 193​Første Act. Vild Fjeldegn; til Venstre en gammel Sæterhytte, i Baggrunden høie Fjelde der hæve sig over hinanden. Bjørn og Paal komme ned fra Lien med Buer og an- dre Jagtredskaber paa Ryggen; det er Aften. – Paal Vi faa nok skynde os ifald vi skal naa frem til Bjerkehoug ilyse, Bjørn! snart er det mørkt – Bjørn Det haster ikke, { Paal, }kom og sæt dig her paa Hellen, lad os hvile. Paal Ei, er du træt? Bjørn Det { <...> }er ei derfor, Paal! men her er jo saa kjøligt og saa vakkert see her hvor Fjeldet skinner rødt som Guld ​ 194man skulde tro at det var Haugafolket ​som viste os sin hele rige Skat. Paal See nu er du igjen paa disse Tanker om Haugafolk og Huldre og Gud veed hvad Alt det heder – Bjørn Troer du da ei at saadant findes meer? Paal Jo at det findes, det veed jeg sagtens vel saa godt som du men netop derfor skulde du ei snakke om saadant nu ved Solenedgang, Bjørn. Bjørn. Du mener at det kunde være muligt det viste sig? Paal Ja hvorfor ikke det sligt har jeg seet før – ​ 195​Bjørn Har du? Paal Ja vist og det for ikke længe siden – Bjørn Hvor? Paal Her lige Nord i Sæteren, der var jeg en Lørdagskvæl i Sommer Bjørn Du v{ <...>l}ar vel ​paa Frieri – Paal Saa var det nok omtrent, hun Gunborg som engang saanær var bleven min Fæstemø, – det blev nu intet af, – hun ligger der tilsæters – { <...> }Bjørn Hun, den Gamle vi mødte der imorges – ​ 196Paal Nu, ja vist hun er da ei saa gammel, og desuden saa koger hun slig prægtig Rømmegrød Bjørn. Ja, det kan være, – men hvad saa du da? (han tager Nisten frem medens Paal fortsætter.) Paal Nu skal du høre, – vent nu bare lidt; det var i Kvældingen omtrent som nu, jeg trasked opad saa i egne Tanker – men aller bedst jeg gik saa fløi der op en Rype tæt ved mig i Graneholtet Bjørn Og saa? Paal Jeg spændte Buen i en Fart – men væk var Fuglen – Bjørn Ja det troer jeg gjerne ​ 197Paal Ja hør nu bare (med la{ d }v Stemme) da jeg saa mig om ​stod Huldra høit i Lien netop der paa samme Sted hvor Rypen just blev borte. ​Bjørn. Aa, det har sagtens været Gunborg – Paal Saa, troer du da ei at jeg kan skjelne Huldra ifra et christent Menneske, – nei nei, – jeg ved nok hvem det var, – og Rypen da? – ja jeg tør bande paa det var en Troldfugl. Bjørn Men hvordan saa hun ud, hun var vel vakker? Paal Ja hun var vel nok skabt, det maa jeg sige – men det saa jeg nu ikke vidre efter – Bjørn Du løb din Vei? Paal Ja det er nok det bedste ​ 198i slige Tilfælde; Folk sige jo, at Huldra passer paa; naar det kan skee saa lokker hun de { <...> }raske Karle til sig – Bjørn { <...> }Det er nok helst de unge! Paal Nu, ja vel, jeg er da ingen Gamling endnu heller, for tredive Aar tilbage var jeg kun en Unggut endnu, – Bjørn Ja det kan nok være. ​Paal Ja tredive Aar er sagtens ingen Alder. Jo, jo, det var nok bedst jeg gik min Vei, du mindes hvordan det gik Eivind Bolt Bjørn Ja Huldren lokked ham jo ind i Fjeldet, Paal Og lod ham blive der i mange Aar, og da han endelig kom ud igjen ​ 199saa kjendte Ingen ham i Bygden mere. Bjørn Nu ja, hvad Skade var der vel i det? Paal Du havde maaskee Lyst at følge med hvis Huldra lokked dig – Bjørn Ja hvorfor ikke! Paal Jeg tænkte det; – jeg har nok længe mærket at i den sidste Tid stod al din Hu til Sagn og Eventyr og derfor flakker ​du her omkring fra Morgen og til Kvæl; igaar da jeg traf paa dig, – hør, hvor havde du været da? Bjørn Nu, kan du gjætte det? Paal Vel høit tilfjelds som ellers! ​​ 200Bjørn. Endnu længer, – i Justedalen! – Paal Gud forlade dig! – I Justedalen, der hvor ingen Skytte har sat sin Fod i mange Herrens Aar; den ligger øde siden Svartedauen. Bjørn Jeg ved det nok – Paal Og Folk fortæller jo at det skal spøge der og at de Døde som ligge ubegravne, gaa igjen. Bjørn Det kan nok være! Paal Har du intet seet? Bjørn Nei intet seet, – men hørt – ​ 201Paal Hvad, – har du hørt, – Bjørn Nu, Suus fra Granetop og Fuglekvidder og sligt som altid høres her tilfjelds – Paal Og ikke andet? ​Bjørn Lad os ikke snakke om {sligt}saadant nu saa seent paa Kvælden, Paal! Paal Folk siger Huldren eier hele Dalen. Bjørn Gjør Huldren? Paal Ja, og at hun gjæter der sin hele Buskap, – Bjørn Det kan gjerne være jeg saa ei {n}Noge{t}n, – ​ 202Paal Ja da har jeg dog hørt Sæterjenterne herom fortælle at de om Sommerkvællen tit har hørt at Huldren blæste paa sin Luur deroppe. ​Bjørn springer op. Det høre de? Paal Nu ja, – hvad fattes dig? Bjørn Aa det var ingen Ting; men sige de at de kan høre Huldrelok fra Lien. Paal Det er ei længer siden end igaar jeg hørte det { af }paa Sæteren hernede; seer du det gamle Sél som staar forladt ​det er fordi at ingen Jente vover at ligge her tilfjelds – Bjørn Forunderligt! ​ 203Men lad os tage os et Drag af Hornet det haster ei vi kan jo hvile { <...> }her saagodt som andetsteds (han drikker og rækker Paal Hornet.) Paal Nu, som du tykkes! (han drikker) Du er da bleven rent som folkesky og trives ingensteds som her i Skogen; nu, hver sin Lyst, ifald det huer dig at blive her inat, saa vil jeg søge en Bænk at hvile paa i Sælet der. (han reiser sig.) Bjørn Ja gaa du kun, – jeg sidder her paa Hellen og pudser Rusten af min Bue, – Paal Vel! men skynd dig kun, det er alt seent paa Kvælden. ​ 204(han gaar ind i Selet.) Bjørn efter en Pause. Nei alt hvad jeg end strider derimo{m}d, jeg kan ei blive fri for disse Tanker! Har jeg da ikke hørt saa tydeligt hvordan hun lokked med sin Luur fra Lien; og fra den første Gang jeg hørte det ​da forekom det mig som jeg blev dreven ​af en usynlig Magt derop; – hver Dag jeg maatte vandre did, selv mod min Villie. – Hør, lød det ei, (lytter) – nei, det var kun en Gjøg som sang deroppe, høit i Furutoppen, det skal betyde Lykke siger man, nu, gid det var saavel, – tys, hvad er det? jeg hører Fodtrin, – det er vist en Skytte! Harald (kommer fra Lien med sin Gig i Haanden.) ​ 205Godkvæl! Bjørn Godkvæl igjen, – hvor skal du hen saa seent paa Kvælden – Harald Nedad imod Bygden! Bjørn Du boer vel over paa den anden Kant af Fjeldet? Harald Ja, det kan du gjerne sige, dog ikke mere der end andetsteds, mit Hjem er hvorsomhelst det kan sig træffe. Bjørn Hvorledes mener du? Harald Jeg vanker om og bier ingensteds ret meget længe, jeg er en Spillemand, som du nok seer ​og synger hvorsomhelst man gider høre. ​ 206Bjørn Og du har intet Hjem? Harald Er der ei Ly da, under hvert et Træ i Granelien? Bjørn Ja, du har Ret, naar man er ung saa gaar det sagtens an; – men – Harald Snak dog ei om Alder! vid, man kan gjerne leve hundred’ Vintre og endda være lige ung, min Gut! Bjørn Du taler underligt! Harald Det kan nok være, – det er fordi du ikke skjønner mig; – men jeg maa nok begive mig paa Veien. – – Gaaer ikke denne Sti til Bjerkehoug? ​Bjørn Til Bjerkehoug? Ja, skal du did iaften? ​ 207Harald Saa var min Agt, jeg har ei været der paa mange Aar og derfor vil jeg gjerne erfare om der endnu ei som før er { <...> }Plads ved Aaren for den trætte Vandrer! ​Bjørn Det kan du lide paa – Harald Det troer jeg og! Bjørn Nu saa farvel, – og lad ei Veien falde dig altfor lang – Harald idet han vil gaa For lang, hvor kan den det? gaar du i Skogen med det rette Sind saa savner du ei Selskab, mener jeg, hvad eller tykkes dig at det er énsomt her hvor dog Li og Fjeld er fuldt af Liv? Du troer det ei? – det er dog som jeg siger og hvis du ikke hører eller seer saa er det kun fordi du ikke eier ​ 208det rette Syn og Hørelse! – Godkvæl. (han gaar) Bjørn. seer efter ham Det var dog sælsomt hvad han sagde der, hvad mente han, – jeg kan ei fatte det. (Luurtoner høres fra Baggrunden.) Hør, hør, der lyder det igjen fra Fjeldet. (lytter.) Jeg kjender Tonerne, – ja, det er hende. (Han lytter i taus {f}Forventning, Luur- tonerne høres atter og Alfhild viser sig i Baggrunden paa en Fjeldtop.) ​Alfhild (synger uden at bemærke Bjørn) « Det er saa tyst udi Skog og Fjeld, Kun Bækken risler bag Stene, Og Trosten kviddrer saa stur i Kvæl En Sang fra Bjerkens Grene. ​Dernede bag det grønne Blad Dens Mage sidder hjemme ​ 209Og lytter fro og lytter glad Alt til den kjære Stemme.» (Hun gjør et Par {S}skridt fremad og bemærker Bjørn; overrasket bliver hun et Øieblik staaende og forsvinder derpaa bag Træerne.) Bjørn. Der stod hun fager høit i Bjerkelien, – med Luur i Haanden kvæded hun sin Vise, ja hun var vakker, – og hvor veent hun sang! hun ligned ikke Jenterne i Dalen. D{ <...> }et var da Sandhed hvad den Gamle sagde at Li og Fjeld er fuld af Liv; jeg vil dog tale med ham end engang ikvel (raaber ind i Selet.) staa op og lad os give os paa Veien! Paal kommer Hvad er paa færde, – er her Vildt i Lien! Bjørn Ja vist, men kom og lader os gaa hjem. ​ 210Paal Saa har du sagtens atter sigtet feil ​det er ei skjeldent i den sidste Tid! { Paal }Bjørn Jeg har ei skudt engang. Paal Nu endnu bedre. Bjørn Det var en Fjeldfugl kun. – Paal En Rype kanske. Bjørn Ja netop ligedan som den du saa, med et forsvandt den oppe der i Lien! Paal Ja vil du bare see, – jeg havde Ret; – det er da vel at jeg har Staal ved Haanden saa kan ei Haugafolket røre os! Bjørn Nei vist, men kom nu, – skynd dig, lad os gaa! (De gaa mod Venstre)​ 211 ​​En gammeldags Bjelkehal paa Bjerkehoug, øverst staaer Høisædet, paa den ene Væg Arnen, paa den anden en Dør. – Mereta og Ingeborg komme ind; den sidste bærer et Mjødhorn. – Mereta Sæt Hornet der paa Bordet, Ingeborg! vor Gjæst behøver sagtens Tidsfordriv for ei at kjede sig her altformeget. Ingeborg. O, derfor kan du være ganske rolig; hvis ei jeg feiler blev ung Einar gjerne paa Bjerkehaug sin hele Levetid – Mereta Hvorledes mener du? Ingeborg. Aa, du har nok forlængesiden mærket hvad jeg mener. (hun gaar idet Einar træder ind.) ​ 212Einar Nu løb du atter bort fra mig derude og lod mig staa allene – ​Mereta O, det var kun for at skaffe dig en Lædskedrik du snakked jo saameget for mig, Einar at du maa sikkert være tør i Halsen. Einar Vil du nu atter gaa, du har da aldrig Tid, at høre hvad jeg har at sige dig!, Mereta Nei, det er sagtens og det klogeste! Einar Du leer kun ad mig, troer ei hvad jeg siger. du tvivler paa min Ærlighed – Mereta O til med Ærlighed, den læres ei i Staden. og der var du jo fra din Barndom alt ​ 213Einar Og, troer du da jeg nogensinde glemte den fagre Blommelil i Dalen Mereta Nu, du har da lært at føie snildt din Tale, sligt skjønne vi ei her – ​Einar Jeg vented ei ​at komme hid til Bjerkehoug den Dag da du ei skjønned hvad der ærligt menes. Mereta muntert Nu, lad os ikke trætte me{r}er derom men kom og lad os være gode Venner! Einar vil tage hendes Haand . Mereta! Mereta Nei, vær rolig nu, ung Einar! Ja, du maa tro, vi har ei glemt dig heller, du skulde see det lille Æbletræ, du planted her for syv A{ rs }ars Tid i { <...> }Haven ​ 214Einar Det mindes du endnu? Mereta Jeg seer til det hver Dag, – det heder Einars Træ, Godkvæl! (hun gaar) Einar Jeg kan ei rigtig blive klog paa hende, snart støder hun mig bort med Spot og Skjemt snart lokker hun mig atter til sig ret som om jeg hued. hende ganske vel. (Mogens træder ind.) ​Mogens Guds Fred! min Søn, er du her saa allene, jeg har et Budskab til Herr Bengt; du veed vel ikke hvor jeg kunde træffe ham. Einar Han kommer sikkert snart Mogens Vel, saa vil jeg vente, (sætter sig) ja, nu er du jo atter bleven vor Nabo, – du har ​ 215jo selv overtaget din Faders Gaard igjen, – Einar Ja, ærværdige Fader! jeg er kjed af Hird- mandslivet, nu vil jeg slaa mig til Ro en Stund – – Mogens Du gjør Ret, beati sunt agricolæ, – men hvad { <...> }har du i Hornet d{it}er, – naa, Mjød, – jeg troer en liden Taar vil gjøre godt ˹ (drikker) ˺ – – – jo jo, Bengt af Bjerkehoug har gode Sager i Kjelderen, men de komme nu skjel- den fordagen, – her gaar ikke saa lystigt til som i gamle salig Thormods Dage, Einar! – ​Einar. Nei, det tykkes mig ogsaa! det lader som ​Bengt er mørk og tungsindig ˹ alt˺ imellem. Mogens Ja det maa du sige, Gud lad det bare ikke blive værre, – det er Ungdommens Synder og Forfængelighed som tynger paa Alderdommen, ​ 216– han er nu et Verdens Barn, en af dem, der foretrække rumores ante salutem, som det heder, – Einar Det er nok fra den Tid hans Broder Alf blev borte? – Mogens Ja, saa er det nok – Einar Men hvorledes gik det da til – – Mogens Ja, det kan jeg gjerne sige, – her er vel Ingen inde, – for du er en brav {g}Gut og din Fader var al- tid rundhaandet ˹med allhaande Gaver og god Skjænk til˺ mod Klostret; (drikker) seer du, Alf var den ældste Søn, han var en stille from Sjæl, medens Bengt var vild og hidsig, ret ligesom Bjørn; Alf skulde nu have Gaarden efter Faderens Død og det kunde Bjørn Bengt da ikke finde sig i, for han var nu et Verdens { <...> }Barn, og saa satte han altid Ondt i Faderen imod Alf – – ​ 217Einar Men det var nok især da Alf giftede sig – ​Mogens Ja, netop da, – Faderen var imod Giftermaalet men Alf vilde have sin Villie dengang, og da han efter Byllupet traadte ind til Faderen saa lyste han sin Forbandelse over ham og svor at han aldrig vilde see ham mere, – det kan da ikke nægtes at det var Bengts – Skyld, – Gud forlade ham – Einar Men hvor blev der af Alf – Mogens. Det veed ingen, {æ}Ægtefolkene var og blev borte, Folk i Bygden fortælle at Haugafolket tog dem men det er nok rimeligt at han tog op til en Plads han havde oppe i Fjeldmarken, men saa kom Svartedøden og bortrev alle Menne- sker deroppe, og ingen tør sætte sin Fod der siden. – ​ 218​Einar Ja, det har jeg hørt, – Mogens. Men siden den Tid har det ikke været godt paa Bjer- kehoug, – den Gamle døde nu snart efter, og Bengt vil ikke lade sig mærke med noget, – men Erindrin- gen om Alf den nager ham, det skjønner jeg nok; en mægtig Mand er han da, – og endnu mægtigere vil nu Bjørn blive, dersom det bliver noget af mellem ​ham og Mereta. Einar Mereta, – tænker Bjørn paa – – Mogens Na, det ved jeg ikke, men hans Fader tænker paa det – Einar halvt afsides Ha, saa forstaar jeg hvorfor han gav mig Afslag – Mogens Hvad siger I? – Tys, der kommer han nok! (reiser sig.) Einar Saa vil jeg gaa. – (gaar ud til Venstre idet Bjørn Bengt træ- ​ 219der ind fra Baggrunden) Bengt. Nu, Herr Mogens! er I der; – I bringer vel Papirerne med. Mogens Her er de allesammen. Bengt Og der er ingen anden Arving end Mereta? Mogens. Ingen; det er en Lykke for hende, for hendes salig Faders Ei{ <...> }endom var da ikke stor – Bengt Nei, I har Ret! Mogens Og nu er d{a}er da ingenting iveien for Bryllupet kan jeg tænke – Bengt opfarende Hvad, Præst! mener I at det er derfor jeg har holdt det hemmeligt, troer I at Mosterens Arv – – Mogens. Det være langtfra, – men Folk i Bygden – ​​ 220Bengt. Det bryder jeg mig ikke om, «lige fremad», det er mit Valgsprog; – Bjørn skal ægte hende, – jeg har holdt det hemmeligt fordi det var min Villie, nu skal det blive bekjendt fordi det er min Villie – – ​Mogens Men hverken Bjørn eller Mereta ved noget om det – Bengt Hvad behøves det! Er ikke Bjørn min Søn, har jeg ikke været { <...> }hendes Formynder, – skulde han ligesom Alf, – (med pludselig forandret Stemme.) Gud være med ham, jeg har betalt Sjælemesser for ham, – jeg har givet { <...> }Alter- lys og anden Skjænk til Klostret – – Mogens Det har I gjort som en god Christen – – Bengt Og alligevel, – men lad os ikke tale mere herom, – (gaar hen til Arnen.) Naa, hvad er I saa lystige over. – ˹ Einar ˺ Mereta Aa vi fortælle Sagn og Eventyr. ​ 221Mereta Kom, sæt dig Fader, skal du høre – Bengt Nei, jeg kan ei lide denne gamle Skik man sover saa uroligt, drømmer slemt deraf Mereta Men Bedstefa’r fortalte jo saa tit og han sov altid roligt Bengt Gjorde han? – ​Mereta O, kan du mindes, Einar! dengang vi var Børn, saa sad vi her om Vinterkvællen jeg sad paa gamle Bedstefaders Knæ – Einar Og saa fortalte han om Sangerknud Mereta O ja, om Sangerknud, hvor det var morsomt Mogens Hvem er da sangerknud? ​ 222Mereta En Spellimand som vandrer om fra Bygd til Bygd og synger! Einar Her kom han aldrig – Mereta Ikke det jeg veed, jeg saa ham aldrig – Bengt Nei det troer jeg gjerne det Hele er jo kun et Eventyr – Mereta Nei vist, han lever endnu, – spørg kun Paal – ​Bengt Ja, Paal, – han har jo seet Huldren ogsaa – Mereta Men du har selv fortalt om Sangerknud – Bengt Ja dengang – – ​ 223Mereta Kan du ikke huske det naar jeg og Bjørn og Einar sad omkring dig – og naar du saa fortalte, blev du munter, aa, Fa’er fortæl – Bengt klapper hende paa Kinden Na, ja, det kan jeg gjerne. (de sætte sig.) ​ Der vandred en Spillemand viden om, gjennem Skog og i dybe Dale, men hvorsomhelst han tilhuse kom, man lyttede taus til hans Tale; – der fór fra hans Strenge en deilig Lyd, som Huldreslot det mon klinge, og Fuglen kviddred derved af Fryd og svang sig i lystige Ringe. Naar Brudehuset gjenlød af Støi taug ofte {g}den glade Klynge, thi En stod imellem dem rank og høi og redte sig til at synge; ​ 224– men tit sad han ogsaa ved A{ <...> }rnen og sang og stilled den tungeste Kvide ei Fjeld eller Fjord kunde standse hans Gang, han vanked om Lande saa vide! Knud træder langsomt ind Guds Fred med eder alle, baade Mand og Kvinde. Guds Fred med enhver som i Stuen er at finde! Bengt Guds Fred, hvo er du der kommer hid saa seent du er vel langveis ˹at fare˺ fra, kom sæt dig ned ! Knud Mit Navn er Knud og jeg har mit Tag under Busken som flygtige Hare. Min Hal er den kjølige Furuskog der føler jeg mig som hjemme ​der synger jeg glad og spiller dertil ​og Fuglen kjender min Slemme. Men ofte saa driver en lønlig Magt mig bort fra de { eg }fagre Lunde, jeg hviler da stundom ved lave Strand, ​ 225jeg stundom i Dalen mon blunde. Jeg standser min Gang ved Bondens Gaard og rører ved mine Strenge, jeg synger min Vise, og siger Farvel og ingensteds dvæler jeg længe! Einar Saa vandrer du da om i Frost og Kuld Mereta Den stakkels Gamle der maa saadant trænge! Knud Jeg trænger ikke Sølv, ei heller Guld end aldrig sang jeg nogentid for Penge Bengt Saa sæt dig dog og hvil dig der ved Aaren – Knud Jeg takker eder – Mereta Jeg vil bringe dig { <...> }en kraftig Lædskedrik, det skjænker Kræfter. (bringer ham Mjødhornet.) ​ 226Knud Tak, Tak, mit vene Barn – (drikker) Einar Og saa maa du ​dog synge os en lystig Vise, Gamle! Knud {d}Det er jeg rede til naar det forlanges – Bengt Men ikke disse gamle Eventyr om Haugafolk og sligt – Knud reiser sig Du troer da ei paa vore Sagn – Bengt Sligt er jo kun for Børn og Kvinder – Einar O nei vist, fortæl og syng! Bengt stolt Ja vil du synge, kom da med en Vise om mine gjæve Fædre, der er nok ​ 227af Kvad om dem – ​Knud. Ja, jeg kan ogsaa Een om eders andre Slægtninge, – maaskee at I { <...> }vil høre den, – om Alf og Ingierd! Bengt farer tilbage Fordømte, Ti! ha, vil du haane mig! Mereta O, Fader bliv ei v{ er }red – Einar Hvad fattes eder? Knud Det er jer ærligt ment – ​Mogens Holdt inde, Gamle! Knud Det baader eder vel at høre den! – Bengt Hvis du ei havde drukket af mit Horn og hvilet ved mit Arnested saa skulde jeg jaget dig fra Gaarden som en Hund! ​ 228Knud Nu, saa er her ei mere Sted for mig, men hør mig roligt, Bengt af Bjerkehoug! lad mig kun synge, det vil bringe Held for eder og for eders hele Slægt Mogens Jeg troer han er ifra {f}Forstanden – Bengt til Knud Ti, jeg gider ikke høre dine Viser – hvis du har Noget at berette mig saa siig det frem i Korthed. Knud Nei, min Magt er lagt i mine Strænge; kun i Sang og Eventyr jeg virker, – ellers ei – (Bjørn og Paal komme.) Mereta Der kommer Bjørn tilbage! Bjørn. Der er { <...> }jo ​ 229den gamle Spillemand! ​Knud <...> Ha, er det dig, du hører hjemme her paa denne Gaard, – her er ei godt at være – Bengt Kjender du den Gamle, – Bjørn. { <...> }Ja, jeg mødte ham paa Fjeldet. ​Bengt (mistroisk) Har du da maaskee skikket ham herned? Bjørn Han sagde selv han vilde gjæste dig. Mereta Vær ikke vred – Bengt Ti, Pige – lad mig raade, – ​ 230Knud Jeg gaar, thi her er ikke godt at være vee, vee det Huus hvor Sangen ei maa høres, der har ei Lykken hjemme, – nu Godkvæl! I skal nok endnu engang høre fra mig! – (gaaer) Paal forskrækket For Herrens Skyld! I jaged ham vel ei afgaarde Husbond? – Bengt Jo {, h}Hvorfor ikke det? jeg gad ei høre ham. – ​Paal Nu ved St: Olaf! der har I gjordt et herligt Stykke Arbeid – Bengt Hvad mener du? Mereta Hvem var han? Paal Saa I ei ​ 231de gyldne Strenge paa hans Gige? Einar Jo! saa tykkes mig! Paal Ja, – det var Sangerknud! (Bevægelse blandt Huusfolkene) Bjørn Han! – Sangerknud! Bengt Hvad staar du der og snakker! Paal. Jo, som jeg siger! Mereta Veed du det da vist? Paal. Ja vist, min gamle Fa’er { <...> }har tit fortalt om ham; – han bringer Lykke hvor han kommer og hvor man lytter til hans Eventyr; men er { <...> }man streng, og viser man ham bort saa bringer det kun Uheld over Gaarden! – ​ 232Bengt Nu det har vi jo sagtens nok af { <...> }før, – ​men det er seent, det er paa Tid I gaa ​(Mereta og Pigerne gaa) til Hvile; vil I følge mig Herr Mogens! jeg har dog lidt at tale med jer om. – (Han og Præsten gaar) Paal Saa vil jeg ogsaa lægge mig til Hvile, – men Sangerknud! – Gud hved { <...> }hvad der vil skee! – (gaar) (Bjørn sætter sig i en grundende Stilling.) Einar (stiller sig foran ham) Nu Bjørn! hvad fattes dig? Bjørn. Jeg veed ei selv! Einar Har noget Uheld truffet dig idag? Bjørn. Jeg veed ei enten Uheld eller Held; – ​ 233(reiser sig.) men Noget er det, – hør jeg vil betro det til dig – høit imellem Fjeldene hen imod Justedalen traf jeg paa en ung og fager Kvinde – Einar leende Ikke andet, det var da sagtens intet Uheld, Bjørn! Bjørn Nei hør mig kun, det var i Ødemarken hvor ingen Sæterjente vover sig – Einar Saa har hun sagtens faret vild deroppe – Bjørn. Nei, nei, – hun ligned ikke andre Piger – ​hun stod imellem Træerne og sang, og saa forsvandt hun pludselig – Einar, mumlende Det var vel aldrig Huldren, – ​ 234Bjørn Flere Gange har jeg hørt hvordan hun blæste der paa Luren, – men nu, da jeg har seet hende; – Einar, jeg maa derop igjen – Einar Jeg raader dig ​at være lidt forsigtig, vogt dig vel, forsee dig ei paa Sæterjenterne – Bjørn – Jeg siger jo – Einar. Nu nu, paa Huldren da! Men hør mig Bjørn! det er alvorligt meent, – din Fader har nok andre Hensigter, han saae nok gjerne at der blev et Par af dig og af Mereta – B{engt}jørn O, umuligt, det har han aldrig talt om; – hun og jeg betragte jo hinanden blot som Søskend. ​ 235Einar Men hør mig Bjørn! Bjørn. Nei, nei, det nytter ei, det gaar ei an, jeg tænker kun paa hende jeg saa idag – Einar Det er jo Galskab, Bjørn! ​ jeg skulde næsten tro at det er Kogleri og Trolddomskunster som har hildet dig! Bjørn. Ja lad det være som det vil, – jeg kan ei stride længer mod, jeg har jo kjæmpet, det nytter ei, ifra den første Gange jeg hørte Luren tænker jeg paa hende jeg har jo bedet Gud og hellig Olaf at styrke mig, men nei det hjælper ei jeg maa afsted derop at finde hende! – ​ ​​ 236 Anden Act En vild { <...> }men skjøn Egn i Justedalen; Træer { <...> }og Fjeld{ <...> }e i Baggr: og paa Siderne, til Venstre en lille Bjerghule der sk˹j˺ules af Grene og Blade. – Bjørn kommer Snart er det Aften, – jeg har vanket om den hele Dag igjennem Skog og Lier jeg fulgte Renens Spor i vildsom Ur indunder Granens mørke Tag paa Fjeldet. Her er da Dalen; denne fagre Dal, der ligger lukt af steile Klipperygge. ​Naar Skytten nærmer sig en skjelden Gang den anden Side af de vilde Fjelde da tror han mindst at finde mellem dem en fager Dal med Blomster og med { l }Lunde. Deroppe stod jeg høit paa Aasens Top dengang jeg hørte først de klare Toner; hvad skal jeg tro, man siger jo at naar en Ungersvend først hører Huldreslotten, da standser han og lytter taus dertil ​ 237og siden kan han aldrig Spillet glemme. (Luurtoner høres.) Hvad er det! Ha, ja det er hendes Luur, – der seer jeg hende komme gjennem Skoven! Alfhild, kommer. Idag er Alfhild ikke glad som før, han var der ei, han kommer ikke mere, – (bliver ham vaer) O, jo, der er han, – (iler imod ham) nu maa du ei meer saasnart forlade Alfhild, – ​Bjørn overrasket { <...> }Fagre Pige! hvo er du? – Alfhild Spørger du hvem Alfhild er, – det veed du jo, – men her, her maa du blive, du maa ei gaa saa hastigt som i Nat! ​Bjørn forundret Inat! hvad mener du? 2 har 1 jeg { da }ei været i Nat paa Fjeldet – ​ 238Alfhild. O, du gik saa s{ a }nart, – Bjørn Hvad mener du? Alfhild. Hør nu skal jeg fortælle; men kom og sid i Græsset her hos mig. (de sætte sig under et Træ i Forgrunden) Det var saa underligt; men hør du kjender vel Alferne? Bjørn {H}Nei, nei – Alfhild Hvad <...> Du kjender ei de smaa, de gode Alfer, de som lege imellem Blomsterne i Skoven naar det store Øie lukker sig bag Aasen. Bjørn. Nu ja, det veed jeg, men fortæl, fortæl! ​ 239Alfhild – Naar det er mørkt og Alfhild lukker Øiet da komme de og lege { <...> }rundt om hende de bringe Blomster med, – da er hun glad, – de eie alle Blomsterne i Skoven – men nu i Nat kom Alferne ei hid – ​Bjørn Og hvorfor ei? Alfhild Det veed { j }ei Alfhild heller, hun tror de frygtede for dig, som hun dengang hun saa dig første Gang i Lien. – O, Alfhild tænkte siden kun paa dig, da kom du hid igjen; vi vandred sammen igjennem Skoven, – da var Alfhild glad! – O, men idag var du her ikke mere! – Bjørn Du har kun drømt! ​Alfhild Hvad mener du med det! Men nu maa du ei gaa igjen iaften, – ​ 240Bjørn. Jeg maa ei gaa? Alfhild. Nei, nei du maa ei gaa! du kjender vel den lille Blomst paa Fjeldet den lille blaa som ˹voxer { <...> } nær˺ staar ved Granens Fod, – Bjørn Ja vist jeg kjender den – Alfhild Om Aftnen kommer det store Lys fra Aasen der og skinner ned paa dens Blade, og de blanke Lys de smaa deroppe allesammen skinne – – da blier den lille Blomst saa glad, saa glad! men ak, saa gaa de alle bort ​men ak, saa gaa de alle bort med Natten, og da er Blomsten ikke mere glad, da lukker den sit lille Blad og græder; – (hæftigt idet hun griber hans Haad.) {Du}O, du maa blive her; thi Alfhild er ​ 241 ret som den blaa, den lille Blomst paa Fjeldet! – Bjørn. Ja ja, jeg bliver, men fortæl mig dog hvorledes kom du hid, er der da Ingen som lever her hos dig – Alfhild. Hvad mener du? Bjørn. Har du da ingen Fader eller Moder? Alfhild O jo, men de er ikke meer hos Alfhild! nu sove de; – de komme ei igjen. Dengang da Alfhild var en liden Pige da var hun hos sin Fader og sin Moder men det er længe, meget længe siden. Bjørn afsides Saa er de sikkert døde, stakkels Barn! – Alfhild. M {in}O Moder var saa god, – min ˹og˺ Fader ogsaa, han ligned dig – ​ 242Bjørn. Og siden leved du allene her – Alfhild Nei, Alfhild er ei ene ​see her er Blomster jo, og Fugle smaa ​og Alfhild kjender godt dem allesammen, og saa har Alfhild sine hvide Lam og si{ tt }ne Gjeder, – nu er de paa Fjeldet; og Alferne, de bo i Skoven her, en Alf naar hun er glad saa lege de med hende, Bjørn Og her er ingen anden – Alfhild Stundom, jo, – saa kommer ogsaa Alfhilds gamle Fader, – Bjørn – Din gamle Fader! – Du fortalte jo han var ei mere her – ​ 243Alfhild Det er den Anden, o, kjender du da ei den gamle Mand som har saameget vakkert at fortælle; da sidder Alfhild her og lytter til og spørger ham om det hun ikke fatter, men nu da du er kommen hid saa vil hun heller høre paa hvad du fortæller. Bjørn. Men hvorfor tager han dig ikke med, hvi lader han dig blive her i Dalen! Alfhild O, det har Alfhild aldrig spurgt ham om; – (betænker sig og siger pludselig) – men hør, – nu falder der mig Noget Ind, – kan Alfhild være Andetsteds end her? – Bjørn. Det kan du, – Alfhild! hvis du vilde følge mig til mit Hjem – ​​ 244Alfhild glad. O, har du og et Hjem en Dal som her med Blomster og med Skove? Bjørn Det har jeg, Alfhild! vil du følge med – Alfhild Ja gjerne, gjerne følger Alfhild dig! – (Knud kommer langsomt ud af Skoven.) Knud Godkvæl min Alfhild! Alfhild iler ham imøde. Fader! kommer du saa seent, ​Knud – Jeg maatte see til dig iaften! (bemærker Bjørn) ha, er det dig, – hvorledes kom du hid? Bjørn overrasket Jeg var paa Jagt – – ​ 245Alfhild. O, Fader! han har lovet at han ei vil forlade Alfhild meer! Knud Det har du lovet? Bjørn Ja, det har jeg, Gamle! Alfhild Han siger at han har et Hjem, en Dal som denne, – didhen vil han føre Alfhild! – o, Alfhild vil saa gjerne følge ham hun kan ei blive her naar han er borte! – ​Knud – Du fører hende til din Faders Gaard? Bjørn – Det er min Agt – Alfhild Da maa du komme, Fader og synge for ham alt hvad du har sunget for Alfhild før, – ​ 246Knud Det skal jeg gjøre, Barn! jeg skal nok voge over dig – Bjørn Men siig, hvi lod du hende blive her i Dalen saa ene, saa forladt – Knud Jeg raader ei for hendes Skjæbne; kun i mine Strænge og i min Sang er lagt hvad jeg formaaer! Bjørn – Hvo er du da, forunderlige Gamle? Knud Det kan jeg ikke sige dig, min Søn, men jeg skal vaage over dig og hende! Alfhild Og vil du ikke følge med os Fader? Knud. Det kan jeg ikke, Alfhild! jeg maa gaa ​ 247fra Gaard til Gaard; – der er saamang { <...> }et Hjerte, som trænger til at lindres, mang et Bryst som gjærer, svangert med sin egen Fylde, ​og hvad der rører sig i Folkets Barm ​det maa jeg tolke gjennem mine Strenge! (han gaar) Bjørn Du vil da følge mig? – Alfhild Ja, ja, jeg vil! – o, du vil sikkert være god mod Alfhild, naar hun forlader denne fagre Dal da har hun Intet, Intet uden dig. Bjørn griber hendes Haand Ja, Alfhild, jeg vil være god mod dig, – o, jeg vil elske dig mit hele Liv – Alfhild Hvad vil du? – elske mig? hvad mener du? Bjørn, At jeg vil være god mod dig og tænke ​ 248paa dig allene alle mine Dage – Alfhild O, nu er Alfhild glad, nu troer hun at hun har forstaaet dig men hør, saa maa du bestandig elske mig – Bjørn Bestandig Alfhild – Alfhild Thi ellers maatte Alfhild sikkert dø; Hør kun, to Duer byggede sin Rede i Furutoppen under Aasen der, saa kom en fremmed Due did, da fløi den ene bort med den, – den anden sad ​og vented efter den ved Nat, ved Dag, men ak, den vendte aldrig meer tilbage, – da maatte Duen dø; – Bjørn. Nei, Alfhild, nei! forlad dig roligt kun paa mig men hvad er det du lytter efter – (en sagte Musik høres) ​ 249Alfhild sagte Hører du – hvor Alfeflokken de lette Alfer synge rundt omkring os! Bjørn – Det er kun Aftenvinden – ​Alfhild Hører du de hviske mellem Blomsterne, – o hør! – (Under det Følgende staar Alfhild taus og lytter idet hun yttrer sine Fø- lelser efter Sangens Indhold, – Bjørn betragter hende med ængstelig Forundring.) Chor af Alfer. Alferne hviske ved Kvæl Kjærligt det sidste Farvel Snart skal vi ei i Maaneskin glade Dandse under ˹duggede˺ Blomsternes Blade, O, da ville vi i stille Aften Blomsterne med Taarer bade. ​​ 250Kan vi ei følge din Vei; ømt vil vi tænke paa dig op til vort fredede Rige vil du endnu engang stige O da ville vi i stille Aften atter hilse Dalens Pige! – ({m}Musikken hendøer efterhaanden.) Bjørn, halv sagte Du hvisker Alfhild, kom, hvad fattes dig, jeg bli’er saa sært tilmode, – lad os gaa – Alfhild griber hans Haand Nu følger Alfhild dig, nu har hun hvisket Farvel til Blomster og til Alfer smaae – (de gaae) Thunet paa Bjerkehoug; Træer i Baggrun- den, til Venstre sees {v}Væggen af Huset <...> – ​ 251Paal { <...> }kommer og møder Mereta . Nei nei, der er ingen Lykke paa Bjerkehoug, – Herre Gud! er dette Lystighed paa en Jonsokskvæl, nu havde jeg faaet muntret dem lidt op der- borte paa Hougen – – ​Mereta. Og saa? – ​Paal Saa kom Bengt Alfsen og saa blev det stille som i en Kirke – Mereta. Ja, Paal, jeg har mærket det, alle Folk er bange for ham – Paal Gud veed hvad der er iveien, alle skyer ham, selv Bjørn hans egen Søn – Mereta Gud, troer du det? Paal. Det har jeg længe mærket – ​ 252 {Paal}Mereta Og derfor er det han flakker om paa Jagt i Fjeldene, og aldrig har Ro hjemme – Paal. Ja det var den første Grund, men siden – Mereta – Men siden? hvad da – Paal Aa det var ikke Noget, – Spørg mig ikke mere, der kommer Bengt Alfsen! – Mereta Saa vil jeg gaa – (hun gaar) Bengt Alfsen kommer Hvem var det du talte med her – Paal Det var jers Pleiedatter! ​Bengt. Og hvorfor gik hun bort da hun saa mig kom- me! Paal Hun havde noget at tage Vare paa i Huset, ​ 253sagde hun. Bengt Saa, – det hender altid naar jeg kommer; – saadan er det med dem allesammen, sidder Piger- ne ved Arnen og spinder, saa gjøre de sig strax Ærind i Kjøkken og Kjelder naar jeg kom- mer ind – – Paal. Bengt Alfsen det er eders egen Skyld – Bengt – Ti stille, jeg vil ikke høre mere derom. Paal – Naa, jeg kan sagtens tie; det var ellers til je{ <...> }rs eget Vel jeg sagde det – Bengt – Godt, godt; – har du ikke seet Herr Mogens iaften – Paal Han var i Borgestuen saa i Mørkningen – ​Bengt Saa søg ham op, – siig ham at jeg venter paa ham. ​​ 254Paal Det skal jeg! (gaaer) Bengt efter en Pause. Jeg er ei mere frisk og rask som før, der ligger noget Tungt paa mine Skuldre, Folk mærke vist det er ei rigtigt fat med mig, – de gaa saasnart de see mig komme; men denne Præst! – fordømt, hvor blier han af, det letter stundom mig at tale med ham; – – du ta’er dig dyrt betalt, min Broder Alf! – (seer sig om) det rører sig blandt Træerne, – Sanct Olaf! (korser sig og gaaer ind i Huset.) Einar og Mereta komme. Einar Og hvorfor vil du ikke dandse med mig? Mereta. Fordi jeg ikke vil, – see det er Grunden. Einar Du handler ikke ret mod mig, Mereta! ​ 255Mereta Jasaa! hvad har du da at fordre? Einar Nu; – Vist ingen Ting, men du veed meget ˹vel˺ godt jeg er dig god – ​Mereta Og derfor blier du vred naar bare lidt jeg snakker med en anden Einar Ja snakker! – leer, hvisker – Mereta. muntert – Ha, ha, ha! jo meer du muler, – desto mere blier jeg munter – Einar Ja, jeg seer det nok, Mereta! Saa var jeg ogsaa dengang jeg kom hid, men det Par Dage har forandret mig, – Mereta, hør mig – ​ 256Mereta Kom nu ei igjen med denne g gamle Snak – ​Einar fornærmet – Nu vel, du skal ei høre meer fra mig – (vil gaa) Mereta Nu, gaaer du Einar! Einar – Farvel, Mereta! – Mereta, skjelmsk. Lykke da paa Reisen – (idet han er ved Udgangen) Nei ve{ l }nt dog lad mig snakke med dig Lidt ​Einar. vender sig – Hvad vil du da – Mereta. Kom hid, – hør Einar du lover mig at tie stille med det Snak om Kjærlighed – ​ 257Einar mørk Ja vist, det gjør jeg – Mereta Og naar jeg leer lidt ad dig saa maa du ei see suurt – Einar Aa nei, gjør som du vil – Mereta See det er Ret; Tak, Tak, nu kan du gaa – nu vil jeg bare gi’e dig med paa Reisen en liden Skjænk – Einar Og hvad er det – Mereta See der! (rækker ham Haanden) der har du den, – min Haand og Tro! Einar omfavner hende. Mereta! Er det dit Alvor? – ​ 258Mereta. Ja, det er det Einar! (idet Bengt ˹og Mogens˺ træder ind) Gud! der er Fader! ​Bengt Nu hvad er paafærde? Einar. Bengt Alfsen! hør! – – Bengt. Ti, – det behøves ikke, jeg saa nok hvad her foregik, – Mereta! det bedre sømmed sig om du forslog ​dig Tid blandt Ternerne, end med ung Einar. (Mereta gaaer) (til Einar) Og dig, min Ven! kan jeg berette kort at hvis du beiler til Meretas Gunst ˹da˺ ˹da˺ det nytter ˹det dig˺ ei, thi alt jeg har bestemt det anderledes, – kom Herr Mogens! (De gaa) ​ 259Einar. Det var da sandt hvad Præsten sagde mig Nu, lad det gaa! Mereta har mig kjær, Hun sætter nok igjennem hvad hun vil Forresten stoler jeg paa Lykkens Hjælp – (Paal, flere Spillemænd, Bønder og Bondepiger komme under Musik.)