Svanhild,
Komedie i tre Akter
af
Henr: Ibsen.
1860.​  10

 
​
​​  11 Personerne:
Svanhild.
​​  12​Personerne:
Fru Halm, En Embedsmands Enke.

Sofie
Svanhild hendes Døttre.
Johan, hendes Søn, Student.
Falk, en ung Forfatter.
Guldstad, Grosserer.
Fladland, Student.
Straamand, Præst og Storthingsmand.
Fru Straamand, hans Kone.
Pasop, Redaktør.
Frøken Lærke, hans Kjæreste.
Gjæster og Familier, som gratulerer.
Handlingen foregaar paa Fru Halms Landsted
ved Drammensveien. Tiden er en Sommer-
dag iaar. –
​
​​  13​Første Akt.
Scenen forestiller en smuk Have med uregel-
mæssige men smagfulde Anlæg; i Baggrunden
skraaner den ned mod Søen, som skimtes
tilligemed Øerne. Tilvenstre for Tilskuerne og
noget tilbage paa Scenen sees lidt af Hovedbyg-
ningen med en Veranda; tilhøire i Forgrun-
den et aabent Lysthus med Bord og Havestole.
1ste Scene.
Naar Tæppet gaar op sidder Fru Halm, Sofie
og Frøken Lærke paa Verandaen, de to Første med
Haandarbeide, den sidste med en Bog. I
Lysthuset sees Falk, Johan, Fladland, Guld-
stad og Pasop om Bordet hvorpaa Punsch{ o<...> } bolle
og Glasse. Svanhild sidder i Baggrunden ved Vandet.
​  14 Falk (reiser sig med hævet Glas
og synger:)
1.
Solglad Dag i hegnet Have,
Du er skabt til Lyst og Leg;
Tænk ei paa at Høstens Gave
Tidt nok Vaarens Løfter sveg,
​ Æbleblomsten, hvid og vakker,
Breder over dig sit Tjeld;
Lad den saa langs alle Bakker
Drysses vejrslaa’t næste Kvæld!
Chor af Herrerne.
Lad den saa langs alle Bakker
o. s. v. o. s. v.
Falk.
2.
Hvad vil du om Frugten spørge
Midt i Træets Blomstertid;
Hvorfor ængstes, hvorfor sørge,
​Sløvet under Slæb og Slid?
​  15Hvorfor lade Fugleskræmmen
Klappre Dag og Nat paa Stang;
Glade Broder! Fuglestemmen
Ejer dog en bedre Klang.
Chor af Herrerne.
Glade Broder! Fuglestemmen
o. s. v. o. s. v.
Falk
3.
Hvorfor vil du Spurven jage
Fra din rige Blomstergren?
​ Lad den før som Sangløn tage
Din Forhaabning en for en.
Tro mig, Du ved Byttet vinder,
Tusker Sang m{e}od sildig Frugt;
Husk Moralen: « Tiden rinder»;
Snart din Friluftslund er lukt!
Chor af Herrerne.
Husk Moralen: «Tiden rinder»
o. s. v. o. s. v.
​  16Falk.
4.
Jeg vil leve, jeg vil synge
Til den ˹døer, den sidste Hæk;˺ sidste Blomst dør ud ;
Fej da trøstig Alt i Dynge,
Kast saa hele Stadsen ud væk!
Grinden op! Lad Faar og Kviger
Gramse graadigt alt som bedst;
Jeg nød Blomsten; lidt det siger,
Hvem ˹der˺ <...> faar den <...> døde Rest!
Chor af Herrerne.
Jeg nød Blomsten; lidt det siger
o. s. v. o. s. v.
​​Falk (til Fruen.)
See, det var Havevisen, som De bad om igaar.
​  17Frøken Lærke
Men, undskyld, Hr. Falk, – jeg synes ikke De har lagt
Poesi nok ind i det sidste Vers.
Pasop.
Ja, og du havde dog havt saa let for at faa
mere ind.
Guldstad.
{ <...> }Aa, det kan nu være for hvad det vil; men der
gaar en slet Moral gjennem det Hele. Hvad
er nu det for Økonomi at lade Spurven æde
Karterne af før de blir til Noget? Og saa
slippe Kreaturerne ind paa Bejte i Blomster-
kvartererne! Jo, da vilde her see deiligt
ud til næste Vaar!
Falk. (drikker igjen.)
Næste Vaar! Er du tilbunds vaarglad, min
Ven, da vil du ikke nogen anden Vaar
end den du lever i.
​  18Sofie (med et tindrende Øiekast til Fladland.)
Aa, det kan jeg {o}saa godt forstaa!
Fladland ( klinker med Falk.)
Jeg ogsaa; Skaal for den Vaar, som fylder helt
ud!
Pasop. (forklarende til Guldstad.)
Jo, naar man lægger en allegorisk Mening
i det, saa er det ganske rigtigt. Seer du –
(han fortsætter hviskende med Forklaringen.)
Frøken Lærke. (til Falk.)
Vi faar vel ellers snart see noget større Arbeide
fra dem, for de skriver vel flittigt herude.
​  19Fru Halm (smilende.)
Det tror jeg ikke man skal beskylde Herr
Falk for.
Falk.
Hvad skulde jeg kunde skrive om her, hvor jeg
Intet savner?
[Forfatternote: Trang skaber Digte o. s. v ]
​Frøken Lærke.
Ja, jeg mente just da.
Falk.
Lad mig miste Synet saa skal jeg digte om
den blaa Himmel. Jeg skulde kunde fristes
til at bede Vorherre om en stor Sorg, – havde jeg
den saa skulde jeg ikke længere døse Tiden
bort
​Fru Halm.
Aa fy!
​  20Frøken Lærke.
Gud, hvor kan de sige sligt!
Guldstad.
Nei, det kan jeg ikke skjønne; det er jo det
samme som om jeg vilde bede Vorherre
om protesterte Vexler for at være flittigere
paa Kontoret.
Pasop.
Jo, det er ganske rigtigt; jeg skriver aldrig bedre
​ Ledere, end naar jeg har Noget at ærgre
mig over. (til Guldstad) Jeg skal forklare
dig det – (fortsætter hviskende.)
Fladland.
Falk spøger bare. Nei, leve Lykken – Hjerteglæden!
Falk. (tager Glasset.)
Eller Sorgen! ( sagte) Jeg ved Fanden ikke hvad
jeg mest trænger.
​  21Svanhild (som imidlertid har nærmet sig.)
Til Straf skal jeg bede Vorherre om en stor Sorg til
Dem fordi De taler saa stygt.
Falk.
See, see, lille Frøken Svanhild; er De der.
Jeg syntes nylig De sad nede ved Vandet
hos Deres Forfædre.
Svanhild.
Hvilke Forfædre?
Falk.
​Vikingerne naturligvis. De gamle Vølsunger.
Sigurds og Gudruns Datter hed ogsaa Svan-
hild; det er jo hende De er opkaldt efter.
Svanhild.
Aa, altid gjør De Nar – (hun fjerner sig.)
Fru Halm.
Aldrig kan han lade det stakkels Barn være
i Fred.
Sofie.
Og hun gjør ham dog aldrig noget Ondt.
​  22Falk.
Jeg har rigtignok hørt sige at De havde en Bed-
stefader som hed Svend og en Bedstemoder
som hed Helle, og at det er derfor De blev kaldt
Svanhild, <...> men det kan jeg ikke tro.
Svanhild.
Det kan ogsaa være det samme.
​Johan.
Aa, plag hende ikke længer.
Fru Halm. (reiser sig.)
Men jeg tænker det er snart paa Tiden at
see efter vore Gjæster Fremmede.
​Falk.
Kommer her Fremmede?
Johan.
˹
Fladm
˺
Ja, veed du ikke det?
˹
Frøken Skj<...>
˺
Præsten Straamand
og hans Kone kommer med Dampskibet;
˹
Pasop
˺
du husker han er valgt paa Storthinget og
saa kommer de nogle Maaneder iforveien
​  23for at more sig lidt.
˹
Fruen
˺
Det er hos ham Svan-
hild har været et Par Aar, og derfor tager
han ind her.
Falk.
Det er jo herligt! Han maa være en rigt begavet
Mand; jeg husker han skrev nogle ypperlige
Noveller for en 14–16 Aar siden.
​Pasop.
Ja, og jeg anmeldte dem i Bladet. Det var
min første Debut.
Falk.
Og det Bedste Du nogensinde har skrevet.
Pasop.
Det vil jeg just ikke sige; den rette Modenhed
kom først siden. Men det var ogsaa en Tid
som Folk kunde skrive i, den var ganske
anderledes righoldig, mere poetisk end de
senere Aar; Gudbevares, jeg husker det saa
godt, det var dengang jeg begyndte at blive
forelsket i min nuværende Kjæreste.
​  24Falk.
Nuværende? Har du da før –?
Pasop.
Aa nei, Snak; jeg mener hun, som nu er
bleven min Kjæreste. Nei, det kan jeg sige
mig fri for; jeg har aldrig været hverken for-
elsket eller forlovet mere end den ene Gang.
​Guldstad.
Straamand havde ogsaa en Historie herinde.
Ja, dengang var han nu bare Kandidat.
Pasop.
Ja, det er saagud sandt. Hans Kone –
Guldstad.
Hun er Datter af et rigt Trælasthus, som ikke
vilde vide noget af Forlovelsen; men de To
holdt fast skjønt der ingen Udsigter var.
Saa gik Huset fallit og saa fik han hen-
de.
​  25Fladland.
Det er nu noget plat fremstillet. Der var virke-
lig et smukt og dybt Forhold mellem dem,
det kan man ogsaa see at hans Arbeider fra
den Tid. Det er underligt at han ikke skriver
mere.
​Falk.
Ja, en af vore erfarne Poeter siger rigtignok
​at:
« Kjærligheden gjør Petrarker,
Som Fæ og Ladhed Patriarker;»
men jeg tror der er en dybere Grund hos Straamand,
og hans Kone skal være en fortræffelig Dame, som
nok vil holde ham oppe.
(Damerne har imidlertid taget Hatte og Mantiller.)
Fru Halm.
See saa, hvis Herrerne nu er færdige –
Fladland. (sagte til Sofie.)
Jeg kommer strax.
​  26(Alle gaar mod Baggrunden undtagen Falk
og Fladland; Svanhild er bleven tilbage
inde i Huset.)
2den Scene.
Falk og Fladland.
Falk.
Hør du!
Fladland.
Hvad nu?
Falk.
Hvad i Guds Navn er det for en Forandring
som er foregaaet med dig?
Fladland. (smilende.)
Synes du da jeg er saa forandret?
​  27Falk.
Ja, i de sidste Dage; jeg kjender dig knapt i-
gjen. Du er glad og lystig for Morgen til Kveld;
har Du brudt med Theologien.
Fladland.
Nei, tvertimod. Jeg har aldrig været bedre Theo-
log end nu, men det er ikke af Bøgerne
jeg henter det; – Aa, Falk, Falk, min Ven jeg
er saa glad, saa lykkelig! Jeg er forlovet!
Falk.
Med Sofie?
Fladmark.
Ja, naturligvis! Det er nu tre Dage siden,
​men Ingen veed det. O, dersom Du kunde tænke
Dig hvilken Lykke –! Jeg er ganske som et nyt
Menneske; jeg har faaet Tanker og Ideer, som
jeg aldrig før vidste af. Jeg er bleven bedre,
jeg holder inderligere af Gud ​og Verden; seer
​  28jeg et Kryb paa Veien, saa træder jeg tilside
for ikke at gjøre det ondt.
Falk.
Men Fru Halm?
Flad{m}land.
Aa, det gaar nok; jeg er ikke ræd for Nogenting.
F{l}alk.
Og Fremtiden?
Flad{m}land.
Den tænker jeg ikke paa! ˹Jeg lever bare for Guds deilige Dag som skinner omkring mig˺ Derfor var jeg ogsaa
saa glad i din Vise. En prægtig Vise! Skaal
og Tak for den.
Falk.
Skaal og tillykke. Der kommer Svanhild;
​hun ved naturligviis ikke Noget?
Fladland.
N
Nei naturligviis. (gaar i Baggrunden.)
​  293die Scene.
Falk. Svanhild (kommer ud fra
Huset.)
Falk (seer efter ham.)
Han behøver ikke nogen Sorg for at fylde Li-
vet ud, han hjælper sig med en Forlovelse.
Han var bleven saa varm og saa glad, saa
frisk og sund; – og jeg! Aa jeg er en Nar! Jeg
er en forskruet, syglig sygelig, overspændt affek-
teret Karl! Hei, din Pedant, hvad bilder du
dig ind; hvad er det for et stort Indhold i
dig som skal fyldes ud, hvad er det da for
et Kald du har faaet siden du forlanger
at Vorherre skal sætte sig i ˹særlig˺ Aktivitet for din
Skyld.
Svanhild.
Hvad er det De taler om?
​  30Falk (tænder en Cigar.)
Aa jeg siger mig selv nogle smaa Kompli-
​menter.
Svanhild.
Saa høflig er De aldrig mod mig.
Falk.
Nei, men De fortjener det heller ikke saa godt
som jeg.
Svanhild.
Det kan vel saa være, men –
​Falk.
Jo jo, De fortjener det; eller rettere, De fortjener
Noget som er tusinde Gange bedre.
Svanhild.
Sig mig, hvorfor er De altid anderledes mod
mig naar vi er alene, end naar vi er sam-
men med Andre?
Falk.
Er jeg det?
​  31Svanhild.
Ja, bestandig.
​Falk.
For Fremtiden skal jeg ikke være det; ræk mig
saa Haanden og lad os være Venner.
Svanhild.
Nei det vil jeg ikke, for jeg er vred paa Dem
for Noget fra igaar.
Falk.
Fra igaar? Hvem vil tænke paa igaar.
Svanhild.
Det var noget Stygt, som De foretog Dem.
De slog en Stær ihjel nede i Hæggetræet.
Falk.
Og det saa De?
Svanhild.
Ja oppe fra Vinduet. Den sad og sang der-
nede{,}. {d}De laa og hørte paa, og da den holdt op
ventede De en Stund, saa tog De en Sten og –
Falk.
Det er ganske sandt. Gud ved hvor den Stær
​  32er kommen fra saa tidligt paa Aaret; den
kom hver Dag, for det var altid den sam-
me, jeg kjendte den igjen paa en hvid
Fjær i Halen.
​Svanhild.
Og saa kunde De være saa umenneskelig –!
Falk.
Aa hvad. Den havde sunget alt hvad den vid-
ste, og hvad den sang, det formede sig i mig
til et Digt; Digtet skal jeg skrive iaften,
det skal komme ud blandt Mængden; tør-
hænde det kan gjøre et Hjerte glad og frit
for en Stund; {s<...> }og skeer det, hvad har da
slig en ganske almindelig Stær at leve for
længere. Det er mere end der times de Fleste
af dens Lige; og tilmed slig en, som ovenikjøbet
havde i Lyde.
Svanhild.
En Lyde!?
​  33Falk.
Ja, den hvide Fjær i Halen.
Svanhild.
Jeg tror at De igrunden er et ondt Menneske.
​Falk.
Aa, hvor kan De tale saa. Tænk nu ikke mere
paa den Ting. See her har jeg noget til
Dem˹.˺ , det er
​Svanhild.
En Bog!
Falk.
Deres Familiekrønike. – Nei nei da – det er Vøl-
sungasaga. Der kan De læse om den rette
Svanhild; det har De jo saa stor Lyst til sagde
De igaar. Hun var en Kongedatter og en herlig
Kvinde; men der var noget raaddent ved de so-
ciale Forholde der i Landet; naa ja, det er der
andetsteds med; man indretter sig saa fortviv-
let gjennem Slægt til Slægt at Nemesis fra og
til maa ud og skaffe lidt Ligevægt tilveie.
Forstaar De mig?
​  34Svanhild.
Nei.
Falk.
Seer De, naar der saaledes gjennem lange Tider er
gjort Brud paa den menneskelige Orden, naar
det saaledes følger at Forholdene at der stiftes
Ægteskaber uden Kjærlighed, og Kjærligheden
ikke kan nære sig uden gjennem Forbrydel-
ser, saa maa nu og da et Offer falde for
at forsone de vrede Guddomme. Og til Offer
maa Slægten give det Bedste den har. Saaledes
gik det med den ægte Svanhild; der var skeet
​stygge Ting i hendes Slægt; de som bedrev det slap
godt; hun var uskyldig og blev revet sønder
af fire Heste. Det er omtrent hvad man kalder
Fatum.
Svanhild.
Revet sønder –
Falk.
Kan De nu forstaa hvorfor jeg finder det
​  35saa latterligt at De har faaet dette Navn
som rummer i sig {et}Begrebet af Offring for
Tidens Brøde. – Og dog, og det er det værste, –
De tør komme til at bære Deres Navn med Rette.
Svanhild.
Jeg forstaar ikke hvad De mener.
Falk.
Hvor meget er der ikke i Dem som maa ryk-
kes op med Rod før Verden kan bruge Dem.
De fire Heste maa sent eller tidligt ud for at gjø-
re Tjeneste; Svanhild, ​som hun nu er, maa
trædes under Fødder, stampes paa, knuses under
Hovene, og naar saa Verden har hende som
en formløs Lerklump, saa kan den agere Kunst-
ner; Hei, saa skal den ud med Modellerkniven,
saa skaber den hende om i sit Billede ligesom
Vorherre gjorde, sætter e{n}t smukt Fodstykke under,

og saa passer hun til Dekorationen, til Kostumet,
i Balsalen, i Ægteskabet i Hverdagslivet, og
hvor det skal være!
​  36Svanhild.
Falk, Falk! Hvad er det! De gjør mig bange!
Falk.
O, havde jeg kun een stærk Evne i min
Sjæl; en eneste Evne, som jeg ved jeg mang-
ler, da skulde {d}De ved den levende Gud –
ikke gaa tilgrunde. Sig mig, Svanhild, hav-
de De Mod til at opoffre Dem ganske for mig
istedetfor for Verden – tør De – aa, jeg er gal, at
jeg siger alt dette –
Svanhild.
Opoffre mig, o Gud, hvad skulde De kunne bruge
big til?
Falk.
Dem!
Svanhild.
Ja, – ˹De˺ som staar saa høit over mig.
Falk.
Lad os ikke tænke mere paa den Sag. Tag
nu deres Saga og læs. Commune naufra-
​​  37gium – naa –! Den er fuldgod med den bedste Ro-
man; ja det vil De rigtignok ikke synes om
nogle Aar.
Svanhild.
De tror jeg vil forandre mig saa meget?
Falk.
Skjønner De {d}Dem paa Bogvæsen?
Svanhild.
Bogvæsen?
Falk.
Det er Rafns Oversættelse jeg har bragt Dem,
men kanskee De heller vil have Originalen?
Svanhild.
Nu er De igjen saa underlig, næsten bitter.
Falk.
Den Tone kommer D jeg bedst af med.
Svanhild.
Ikke hos mig. Falk, der er noget som feiler
Dem; kan ikke jeg hjælpe? Dersom De bare
vilde sige mig –
​  38Falk.
​Jeg har jo sagt Dem, – det slap mig { <...> }jo ud af
Munden.
​Svanhild.
Men jeg forstod Dem ikke.
Falk.
De kunde tage Stærens Rolle; synge for mig, – ikke
inde, ikke ved Pianofortet; nei, hvor De gik og
stod, – ikke hørligt for mig alene; ikke i Toner,
men i Ord, i Tanke, i Gjerning, i Taushed, –
jeg skulde give Digt for Digt igjen naar vi
to holdt sammen –
Svanhild.
Og naar {d}De saa kunde mig udenad?
Falk. (trækker paa Skuldrene)
Ja, saa husker De hvorledes det gik den Anden.
Svanhild (tier og græder stille ved Lysthuset.)
Falk.
De græder, Svanhild! O, gjør ikke det, (tager hendes
​  39Tørklæde og tørrer Taarerne af) Saa, saa, – vær nu ikke
bedrøvet; Gud ved, jeg vil ikke gjøre Dem ondt.
​Der kommer de Andre. Svar mig havde De Mod
til at leve det Liv med mig, rigt, men kort,
kort{.} ˹, bare en Sommer over?˺
Svanhild (tier.)
Falk.
Ja, betænk Dem vel, thi om igjen kan det ikke gjøres.
De skal hande frit, De skal selv give mig Dem,
ellers kan jeg ikke bruge Dem.
Svanhild (tier som før.)
Falk.
Hvad der spørges om, er om et Offer for mig,
et Offer, fuldstændigt fra Deres Side; at { <...> }som Stæren
at synge dem tom og fylde mig med Ind-
holdet, og naar jeg er færdig med Dem ˹ naar jeg kan {d}Dem ˺ – Alt
forbi, – ingen Vinter bagefter – saa skilles vi –
​  40Svanhild – svar mig for Gud, har De Mod?
Svanhild (efter et Øiebliks Pause)
Nei!
Falk.
Saa ikke mere om den Sag; lad saa Verden
​faa Dem.
​4de Scene.
De Forrige. Fru Halm, Guldstad, Pasop,
Frøken Lærke, Johan, Fladland og Sofie –
kommer fra Baggrunden.
Fru Halm.
Dampskibet er alt inde paa Havnen; nu kan vi
vente Pastorens hvert Øieblik.
Pasop. (til Falk)
Ved du om Straamand {er}hører til Oppositionen?
Falk.
Det tror jeg ikke; det hører jo ikke til Tiden.
​  41Pasop.
Men det er jo ikke sagt at han følger med Tiden.
Falk.
Ja isaafald kan han jo hellerikke høre til Oppositionen.
Frøken Lærke ( sagte til Pasop, som gaar tilbage)
Nu, er han –?
​Pasop.
Jeg ved ikke; men han skal nu abonnere aligevel.
(de gaar mod Huset.)
Fladland (sagte til Falk, idet han nærmer sig med Sofie.)
Maa jeg forestille dig –
Falk.
Jeg ved ikke hvad du mener.
Fladland.
Aa du behøver ikke at forstille dig; det er med
Sofies Tilladelse at jeg – –
​  42Falk.
Og det kan du gjøre uden al Nødvendig-
hed?
Fladland.
Hvilket.
Falk.
Trække Trediemand ind i det som I to skul-
de eie helt og holdent alene.
Fladland.
Du er jo min Ven, og jeg kan ikke rumme
​al min Glæde alene. Sofie og jeg har desuden
tænkt at tale til hendes Moder endnu imorgen.
Falk.
Nei, nei; gjør ikke det! Det vil I angre. Er det
da ikke velsignet godt saaledes som det er?
Sofie.
Jo det er det jeg ogsaa siger; men Fladland –
​  43Fladland.
Ja jeg kan ikke holde ud alle disse Vanske-
ligheder som er forbundne med at faa Sofie
itale, ja blot for at faa see hende –
Fal{ <...> }k.
Aa, min Ven – du skjønner ikke paa – –
​Fladland.
Desuden kan jeg ikke fordrage at denne
Grosserer idelig er om hende – – Gud ved
hvad Hensigter han egentlig kan have –
Falk.
Guldstad? Tror du at han – –?
Sofie.
Aa, det er bare Indbildning –
​Fladland.
Nei, det er paa ingen Maade Indbildning. Det er
jo ikke længere siden end nu nylig nede i Haven!
Da jeg kom derned var han om dig med alle-
slags Komplimenter. Og din Moder har han og-
saa været særdeles opmærksom mod i den sid-
ste Tid.
​  44Falk.
Ja, ja; lad det være som det vil; men lov mig Begge
to, for eders egen Skyld, – at vente indtil vidre –
I maa ikke nu strax –
Fladland.
Naa ja da, indtil videre, men ikke længe –
min gode velsignede Sofie – hm – Frøken Lærke
seer paa os – (de fjerner sig hver for sig.)
Falk.
Færdig med første Akt i tre Dage, –! Det er en
produktiv Forfatter – eller, det er nok snarere fordi
Stoffet alt er forbrugt – hvorledes vil de To ˹ud˺fylde Re-
sten af det lange lange Stykke?
Guldstad (slaar ham paa Skuldren)
Naa, Hr Forfatter, staar man her og spekulerer paa
et nyt Digt?